Føler du dig træt og energiforladt, så råder Pia Hauge dig til at få styr på disse tre ting

Kender du det? Når du sidder i bussen på vej til arbejde, og turen føles lidt kedelig, så finder du lige telefonen frem og tjekker de sociale medier? Og når du alligevel står og venter ved kaffemaskinen, kan du jo lige så godt fylde tiden ud med at sende en besked til din veninde? Og det er da ikke underligt lige at tjekke din mail, når du alligevel sidder på toilettet?

Vi fylder alle de små pauser i løbet af dagen ud med vores mobiltelefon, så vi for alt i verden undgår at kede os. Og hvis du også tit falder i telefonfælden, er det ikke et mysterium, hvis du føler dig træt og brugt, når dagen er omme.

I hvert fald ikke hvis du spørger Pia Hauge, der er rådgiver med særlig indsigt i arbejdsmæssig fordybelse og aktuel med bogen ”Pause Power”.

Det viser sig nemlig, at vi – måske ikke så overraskende – er alt for dårlige til at give vores hjerne en pause. Selv de handlinger, som du måske ikke vurderer som særligt krævende, er faktisk med til at dræne hjernen for energi.

I bogen gør Pia Hauge dig klogere på, hvordan du ved hjælp af korte hjernepauser kan sikre bedre kvalitet på arbejdet og mere overskud på hjemmefronten, ligesom du får tips til, hvordan du genoplader dine mentale ressourcer og udnytter de mentale pusterum i hverdagen.

Hjernen er på overarbejde

Pia Hauge beskriver en hjernepause som øjeblikke i løbet af dagen, hvor du ikke stiller krav til din hjerne om at skulle noget bestemt, og den derfor kan slappe af. Og behovet for at give vores hjerne en velfortjent pause er faktisk større nu end nogensinde før, fortæller hun.

Det skyldes en udvikling i vores samfund, hvor der er kommet mere fokus på effektivitet, besparelser og digitalisering, og hvor det enkelte individs mentale overskud betaler prisen.

Læs også

Cana Buttenschøn: Jeg har fundet mit mirakelmiddel, som alle bør kende til

Det voksende behov skyldes blandt andet, at pauserne er forsvundet. Engang var der mange naturlige pauser i løbet af en dag, hvor din hjerne kunne tage et lille hvil, og hvor du – gud forbyde det – nærmest kunne kede dig lidt. Det kunne være, når du ventede på bussen, tog elevatoren eller gik en tur uden at have noget i ørene.

I dag er de pauser væk, og det er ikke svært at gætte, hvem tyven er.

"Vi har fået mobiltelefoner, og det har gjort, at alle de små mellemrum i hverdagen er blevet digitaliserede. For et par dage siden stod jeg i DR-byen og kiggede på rulletrappen. Det er en ret kort tur ned, og alligevel var der ikke én, der ikke kiggede på deres telefon imens," fortæller Pia Hauge.

Så den nyfundne digitale tilgængelighed har fjernet de små pauser i vores private liv, men også på arbejdspladserne er pausetiden blevet minimeret. Digitaliseringen står nemlig ikke alene på listen over syndere.

"På mange arbejdspladser har man sparet små kaffepauser væk, fordi folk skal lave mere, så det handler også meget om besparelser. Derudover skyldes det også det, man kan kalde individualisering af pausen. Det er blevet den enkeltes ansvar at holde pauser i arbejdstiden."

Engang havde danskere i højere grad fysisk krævende job, og her ville der naturligt være indlagt fælles pauser til de ansatte. Hvis du for eksempel arbejdede på en fabrik, ville der være en klokke der ringede, når alle skulle holde femten minutters pause. Men sådan er det ikke længere.

"I dag skal den enkelte selv mærke: ”Er jeg træt? Er jeg begyndt at lave fejl?”, fortæller Pia Hauge.

Læs også

Pludselig ændrede Ritas liv sig for altid: ”Jeg har lært at føle mig værdifuld igen”

Skjuler pauserne

Selvom pauserne er så vigtige for vores velbefindende, er vi generelt dårlige til at huske at holde dem, og det skyldes ifølge eksperten den arbejdskultur, der hersker i Danmark.

"I det danske samfund har vi en arbejdskultur, hvor det er vigtigt, at man ikke er doven. Måske tænker vi ikke aktivt tænker over det, men vi er alle en del af en kultur, hvor det er en værdi at være arbejdsom og flittig," forklarer Pia Hauge.

Og netop den flittige arbejdskultur medvirker til, at vi tager dårligere pauser, når vi rent faktisk holder dem.

"Når du sidder på kontoret og ved, at du er ansat til at lave noget, så kan det føles skamfuldt at holde en pause. Du vil ikke have, at chefen eller kollegaerne tænker, at du er doven. Det føles nærmest som om, du tager af kassen, hvis du ikke laver noget. Men mennesker har brug for pauser, om vi vil det eller ej, og derfor begynder mange at kamuflere deres breaks med noget, der udefra ligner arbejde," uddyber Pia Hauge.

Det kan for eksempel være, at du læser nyheder online eller tjekker andre private ting på din computerskærm.

"Jeg kalder det en puttepause, fordi man skjuler, at man holder en pause. Man putter lidt med det."

Men selvom puttepauser lyder uskyldige, snyder du faktisk både dig selv og din arbejdsgiver, når du snupper dem.

"Problemet er, at onlinepauser, hvor du stadig sidder foran skærmen, ikke er gode hjernepauser. Så du får ikke rigtig arbejdet, og du får ikke rigtig ladet op. Det er en dårlig spiral, som ingen får noget ud af. Derudover er det med til, at vi fastholder hinanden i en forestilling om, at vi sagtens kan arbejde fra 8-16 fuldstændig koncentreret uden pause. Det kan vi ikke, og jeg vil gerne opfordre til, at alle holder en god pause med stolthed," siger Pia Hauge og fremhæver endnu en grund til, at vores hjerne er på næsten konstant overarbejde.

Læs også

Denne nydelse i dobbeltsengen bliver mere og mere populær - alligevel skaber den forargelse

Samfundet har nemlig udviklet sig generelt, og selvom der følger mange goder med et moderne samfund, er det også blevet mere krævende for vores hjerner at følge med.

"En helt almindelig dag for en helt almindelig person i Danmark er meget, meget krævende. Prøv bare at bestille et nyt pas ved borgerservice, hvor du skal igennem femten trin, login, kode og mit-id. Prøv at parkere en bil i en storby, hvor du skal huske apps, koder og regler. Mange ting, der førhen ikke var hjernekrævende, er blevet det," forklarer Pia Hauge.

Vi stiller meget høje krav til os selv i forhold til tempo og kompleksitet, og det er nyt for vores hjerne at skulle forholde sig til.

"I gamle dage var der nogle arbejdsopgaver, der var decideret hjerneafslappende. Hvis du skulle gå og hakke roer fra morgen til aften, så var det slidsomt, du fik ondt i ryggen, og det var måske kedeligt, men det var ikke hjernekrævende. Vi stiller enorme krav til vores hjerne i dag, og derfor vil jeg gerne minde folk om, at man er nødt til at holde en pause. Det hele kan ikke handle om optimering. Hjernepauser genoplader vores mentale batteri, så vi bliver funktionsdygtige igen," fastslår hun.

De tre energi-musketerer

I dag kan du købe dig fattig i produkter, der kan holde trætheden for døren. Med navne som Energy Boost, Quick Energy og Everyday Energy er det ikke til at tage fejl af, hvad produkterne lover, og uanset om du vil have energiboostet som piller, pulver, snackbarer, gel eller tabletter, findes der et produkt, der passer til dig.

Pia Hauge vil gerne gøre op med alle de mystiske produkter.

"Det er helt vildt, hvad man kan købe i dag. Derudover drikker vi syv gange så meget energidrik, som vi gjorde i 2010. Min analyse er, at vi som samfund er blevet kronisk trætte, og vi forsøger at finde et quickfix, der kan løse det. Men hvis du føler dig træt, så handler det hverken om energidrik, tyggegummi eller kosttilskud; du er nødt til at se på det grundlæggende," forklarer hun.

Læs også

Melissa Bentsen lagde håndklæder foran døren, så hun kunne græde i fred

De tre grundlæggende faktorer, når det kommer til energi, er, om du får nok nattesøvn, om du bevæger dig nok, og om du indimellem giver din hjerne den førnævnte pause.

Når du har styr på de tre elementer, kan du altid supplere med vitaminer eller grøn grød, men Pia Hauge forklarer, at der ikke er noget, der kan kompensere for, at du er nødt til at sove, bevæge dig og slappe af i hovedet.

"Det er også blevet mere hyppigt, at vi går til lægen, fordi vi føler os trætte. Så tænker vi straks: ”Mangler jeg vitaminer?” eller ”Fejler jeg noget slemt?” I langt de fleste tilfælde er det, fordi folk er overbelastede. Hvis du sover for lidt, arbejder i for højt tempo og forholder dig til for mange ting, så vil du føle dig træt."

"Mit råd er, at inden du betaler i dyre domme for alle mulige ting, der måske kan fikse det, så skal du sørge for, at du har styr på de grundlæggende ting," siger hun.

Dårlige valg

Og hvis du gerne vil have styr på det grundlæggende, er det ifølge eksperten en god idé at begynde at holde små pauser i løbet af dagen. Det vil give dig mere overskud til at passe godt på dig selv.

Hvis du har bare en lille smule overskud, så løber du måske en tur, leger med dine børn eller inviterer naboerne ind til en kop kaffe, når du kommer hjem fra arbejde. Hvis du derimod er træt, er det svært at træffe de gode valg.

"Når du bliver træt i hjernen, har du svært ved at fastholde koncentrationen. Så er det, at du står nede i Netto og har glemt, hvad du skal købe. Samtidig bliver din viljestyrke dårligere, når du er træt i hovedet. Så bliver du et let offer for en chokoladebar eller en pose chips, der er på tilbud. Du bliver mere impulsstyret, når du er træt, og i et samfund, hvor der er så mange lettilgængelige tilbud, så er det helt afgørende, at vi kan genoplade vores viljestyrke og selvkontrol," fortæller Pia Hauge.

I sin nye bog forklarer Pia Hauge, at hvis du arbejdede på en gård for 50 år siden, havde du ikke brug for den samme viljestyrke, som er nødvendig i dag. Der var ikke butikker med kalorietunge tilbud eller en mobiltelefon, hvor du nærmest kan bestille alt med ét klik.

"Der blev sat mad på bordet kl. 12 og så igen til eftermiddagskaffen. I det mellemrum var der ikke noget, du kunne købe eller spise. Det hele var afmålt dengang, men i dag har vi alt inden for rækkevidde. Jeg kan for eksempel ikke tage toget, uden jeg skal købe en kaffe og en kanelsnegl i 7-Eleven, fordi det er lige foran mig, og jeg har pengene til det."

"Trætte mennesker tager dårlige, impulsive beslutninger, og det er helt naturligt. Det kræver overskud at løbe en tur eller gå tidligt i seng. Og hvis du synes, det er svært at gå tidligt i seng, når du har haft en lang dag, eller at tage en lille pause, når du kan mærke, at din hjerne har brug for det, så er det slet ikke atypisk," fortæller Pia Hauge.

"Når vi føler os trætte, stressede eller helt kørt over, skulle man tro, at vi sørgede for at tage en mental pause. Men det gør vi ikke. Jo mere vi har brug for en pause, jo ringere er vi til at få taget den," siger hun.

Pia Hauge beskriver dette som pauseparadokset, fordi vi altså bliver dårligere til at holde pauserne, når vi har allermest brug for dem.

"Det er ligesom, når vi har brug for en god nats søvn, så kører tankerne rundt, og vi stirrer ud i luften til langt ud på natten. Vi holder op med at tage pauser, når vi føler os travle, og vores krop bliver faktisk også dårligere til at holde pause og sove, når vi har brug for det."

Mental booster

Det kan være svært at vide, hvordan man giver sin hjerne en pause. For er det ikke en pause, når du stopper arbejdet for at tjekke nyhederne, eller hvordan vejret er, når du har fri?

Nej, mener Pia Hauge.

"Det er en god idé at bevæge sig, og det er svært, hvis du sidder foran skærmen. Derudover er en skærm meget hjernekrævende, fordi du bruger dine øjne meget koncentreret. Synet er den sans, der kræver mest energi fra hjernen at holde kørende. Så en onlinepause er ikke en god hjernepause," forklarer hun.

Selvom det kan være rart at bruge arbejdsdagens små pauser på at ordne personlige gøremål, er det dårligt udnyttet pausetid. For når du skriver i Aula, tjekker din e-Boks eller bestiller en tid hos lægen, gør du dig selv en bjørnetjeneste.

"Det er svært at holde den gode pause, hvor du bevæger dig, får frisk luft eller griner, hvis du ordner ting på dine telefon. Noget andet, som man måske ikke tænker over, er, at mange af de små personlige ting, som vi lige fikser i arbejdstiden, kan være mere hjernekrævende end vores arbejde. Det kan være at planlægge en weekendtur med veninderne, hvor der skal tænkes måneder frem i kalender og hvad med budget og logistik? Eller hvis du skal købe en ny kaffemaskine – hvilke bønner skal den bruge? Og er det bedre med kapsler? Og hvad med miljøet?"

"Problemet er, at mange af de ting, vi lige gør i arbejdstiden, er krævende. Det er ikke arbejde, men det er heller ikke en pause. Og det er dig selv, der betaler prisen, for du kommer hjem fra arbejde og er mere træt, end du ellers kunne have været," siger Pia Hauge.

Udover at en aktiv pause er en god pause, er det også en god mental booster, hvis du finder noget, der er meningsfuldt for dig.

"Det kan være, at du ringer til din mor, som sidder alene, eller at du tager din kollegas kop med til vasken. Det kan også være, at du gør dig særligt umage med aftensmaden til din familie i en pause på hjemmearbejdsdagen," forklarer hun.

Hvis du har indset, at det ville være gavnligt for dig at begynde at holde nogle hjernepauser, hvordan gør du så lige?

"Det er vigtigt, at du gør dig umage med dine pauser. Det er et helt gratis redskab til at få mere energi, og hvis du gør dig umage med dem, så bliver din hjerne både stærkere og skarpere. Det er individuelt, hvad der er en god pause for dig, og det er vigtigt, at du finder frem til, hvordan du bedst kobler af, ellers kan det nemlig have den modsatte effekt."

"Det kan være, at dine kollegaer tænker, at I skal spille banko eller lave gruppemassage, men hvis du helst vil sidde med en kop kaffe og kigge ud ad vinduet, så skal du gøre det. Hvis du bruger pauserne på noget, du ikke har lyst til, så bliver de anstrengende."

Læs også

Vi er ikke gode nok til vores snobbede datter

Et bedre liv venter

Pia Hauge har skrevet bogen ”Pause Power” med intentionen om, at vi alle sammen kan få mere mentalt overskud i hverdagen, og hun håber, at læserne vil opdage, hvordan hjernepauser kan hjælpe til mere livskvalitet.

"Når vi ikke går fuldstændig trætte gennem livet, har vi jo overskud til folk omkring os. Vi bliver bedre forældre, fordi har overskud til at lege med vores børn. Vi bliver bedre medarbejdere, fordi vi træffer bedre beslutninger og leverer bedre produkter," fortæller hun.

For det kræver overskud at være en god ven, ægtefælle, kæreste, søn, datter, mor eller far. Og det kender Pia Hauge også selv til.

"Jeg ringer til min mor, når jeg selv har overskud, og så ved jeg, at det gør en kæmpe forskel i hendes liv. Det kræver overskud at være der for andre," påpeger hun.

Men det er ikke kun for andres skyld, at vi bør tage et kritisk blik på, hvordan vi bruger vores pausetid. Hjernepauserne er nemlig et værktøj, der kan gøre dig både sundere og gladere.

"Trætte, travle mennesker gider ikke lave rigtig aftensmad. De køber en færdigret uden at tænke over, hvor mange kalorier, der er i, eller hvor den er produceret henne og under hvilke forhold. Mennesker, der derimod ikke er så trætte i hovedet, laver god aftensmad, sorterer deres skrald og bruger resterne fra køleskabet. Mindre træthed giver os simpelthen et bedre liv."

Og du behøver hverken at bruge alle dine sparepenge på produkter, der lover guld og grønne skove, eller et dyrt forløb med en livscoach. For hjernepauser er nemlig helt gratis.

"Du kan bare gøre det. Det er jo ikke noget, der kræver et dyrt abonnement eller noget særligt udstyr. Du skal snitte nogle grøntsager, gå en tur, kramme dine børn, eller se en film uden at være på din telefon imens. Det handler bare om at sænke tempoet i hverdagen," afslutter Pia Hauge.

Pia Hauge

Forfatter, ledelsesrådgiver og foredragsholder med særlig indsigt i arbejdsmæssig fordybelse og pauser i arbejdstiden. 

Har skrevet bogen ”Pause Power”, der er en guide til, hvordan du får det maksimale ud af dit vigtigste arbejdsredskab: din hjerne.

Bogen giver dig konkrete redskaber til bedre resultater og mindre stress i dit arbejdsliv, så du kan få mere overskud til alt det, du gerne vil, når du kommer hjem.