I årevis har Pernille følt sig skamfuld over sin vægt. Men nu skal det være slut
I årevis har Pernille følt sig skamfuld over sin vægt. Men nu skal det være slut. Hun er taget på et sundhedskursus, hvor man har smidt vægten ud og i stedet guider deltagerne til et sundt liv i en stor krop.
Gør din vægt dig ked af det og bekymret? Har store dele af dit liv været præget af slankekure? Føler du skyld og skam over, hvad du spiser og hvor meget du vejer? Føler du, at din vægt begrænser dig i at leve et godt liv?
Sådan lyder oplægget til kurset ”Ligevægt - Sundhed i balance”, som Thisted kommune tilbyder sine borgere, og det gav genklang hos Pernille Vilhelmsen, 47, der i årevis har været overvægtig – og ked af at være det:
"Jeg vejede 60 kilo, da jeg blev gravid med mit første barn som 19-årig. Så fik jeg tre børn i løbet af fem år og flyttede fra deres far, da den yngste var to-et-halvt år. I den periode tog jeg mange kilo på. Jeg har altid gerne villet ned og veje det, som jeg vejede før, men "før" er efterhånden 28 år siden," erkender Pernille.
Vi møder Pernille ved Isbjerg, som er en høj bakke midt i Thy Nationalpark, hvor hun er på kurset med en lille flok kvinder, som alle har det til fælles, at vægten er en udfordring i deres liv. De mødes altid i naturen, hvor de bevæger sig, taler sammen og får input til et sundt liv fra kursuslederne Eva-Maria Schirmer og Henriette Odgaard Christensen.
"Vi oplevede, at vi kunne hjælpe folk med at tabe sig, men ikke med at holde vægten nede, så det gav ikke mening længere. Man kan godt have et godt liv i en stor krop, og det er det budskab, vi går ud med," forklarer Eva-Marie Schirmer, der er naturterapeut og uddannet i ernæring og sundhed.
"Vi kunne jo ikke blive ved med at love folk noget, som vi faktisk ved ikke holder i længden. Derfor undersøgte vi andre muligheder og fandt det, der kaldes vægtneutral sundhed," fortæller Eva-Maria.
"Vi ser kurset her som en rejse, hvor vi er rejseledere på turen ind i et nyt land, hvor man må spise det, man har lyst til. Så er der altid nogen, der siger: "Jamen, det kan vi da ikke!", for vi er så kodet i vores forhold til mad, at vi har alle mulige ubevidste og bevidste regler for os selv. Vi har lavet postkort til kursisterne, hvor der blandt andet står: "Jeg må spise alt, også når jeg ikke har fortjent det" og det udsagn har virkelig ramt plet, for vi lægger mange følelser i mad," siger Eva-Maria.
Et vendepunkt
Deltagerne skal bl.a. lære at spise intuitivt og acceptere sig selv. Især det sidste har Pernille haft svært ved:
"At være for stor fylder også inde i hovedet. Før jeg begyndte at tænke anderledes om mig selv, var det svært for mig at være afslappet i og med min krop. Jeg følte mig ikke attraktiv som kvinde, og jeg følte altid, at jeg skulle ned på en bestemt vægt, før jeg kunne vise mig for min mand. Det er personligt for mig at fortælle, men jeg gør det, fordi det har ændret sig i takt med, at jeg føler mig mere tilfreds med mig selv. Jeg arbejder på at acceptere, at det er mit aktive valg at være den, jeg er. Det er ikke bare noget, der er sket for mig. Jeg har valgt det, og det er sådan min krop er her og nu."
Hendes nuværende vægt ligger et godt stykke over det, hun vejede, da hun for tre år siden tabte sig 30 kilo på et halvt år."
"Jeg fik konstateret type 2-diabetes og gik på en streng kur, hvor jeg kun følte afsavn Jeg var sur og træls at være sammen med, og jeg var hele tiden ude at gå, gå og gå. Jeg holder meget af at gå og har gjort det, siden jeg var barn, men her blev det en sur pligt for at forbrænde kalorier.
Jeg er sosu-assistent, så jeg ved jo, hvor galt det kan gå, hvis man ikke passer på sig selv. Særligt, når man har diabetes, men hvor jeg ville vide præcist, hvad jeg skulle sige til dig, hvis det var dig, der var syg, så var jeg ikke selv god til at være patient. I stedet skar jeg bare alt væk og levede et meget restriktivt liv. Mine diabetestal var så flotte, men jeg havde det ikke godt psykisk," fortæller Pernille.
Et jobskifte blev vendepunktet for Pernille.
"Det er den bedste arbejdsplads, jeg nogensinde har været på, og jeg blev så glad, da jeg begyndte at arbejde der. Jeg begyndte at tage på, men jeg fik det bedre og bedre. I dag har jeg taget 20 af de 30 kilo, jeg tabte, på igen, men jeg har det bedre, end dengang jeg vejede mindre."
Ja, jeg spiser popcorn!
Pernille fortæller, at hun var stor, da hun mødte sin mand, der er far til hendes fjerde barn:
"Han lærte mig at kende sådan, og han er heller ikke selv den mindste, og han har altid støttet mig i, at det vigtigste er, at jeg har det godt med mig selv. Hvis jeg er glad, er han glad," siger hun smilende.
For nylig flyttede yngstebarnet hjemmefra, og det blev Pernilles anledning til at gå videre med sin nyfundne selvbevidsthed:
"Jeg blev glad, da jeg så kurset her blev udbudt, for jeg tænkte, at nu kunne jeg gøre noget godt for mig selv. Give selvomsorg til Pernille. Fra første mødegang og til nu er jeg blevet bekræftet i, at jeg er på den rigtige vej. Jeg oplever, at når jeg giver mig selv lov til at spise flødeboller, hvis det er det, jeg har lyst til, så nyder jeg det. Så er det ikke længere skamfuldt og forkert, men noget jeg spiser, fordi jeg har lyst til det. Sjovt nok spiste jeg mange flere flødeboller, dengang jeg ikke måtte for mig selv."
For Pernille er det ikke et mål at være tyk. Heller ikke at være tynd. Hele øvelsenS går ud på at finde det sted i livet og på vægten, hvor pilen peger på glæde.
"For nylig var jeg i biografen med to andre, og vi havde købt den største spand popcorn, der var. Jeg bar den hen i salen, og der var der nogle, som sagde direkte til mig: "Der er da en, de skal have popcorn!" og så svarede jeg: "Ja, og de smager jo dejligt!"
Pernille smiler. Hun er tilfreds og mere glad end længe, fordi hovedet har det bedre:
"Selvfølgelig var det da nemmere at få strømper på, da jeg vejede 20 kilo mindre, men i dag har jeg fokus på min glæde og på at mærke mig selv. Bliver det til et vægttab, er det jo sådan, det er, men det er ikke mit mål. Mit mål er, at jeg har fortjent et godt liv!"
Hun fortæller, at nogle bliver skuffede, når de tror, at det er et vægttabskursus:
"Så spørger jeg, hvorfor de vil have et kortvarigt vægttab, og så forstår de fleste, hvad jeg mener. Jeg synes, det er en befrielse at arbejde med kropsaccept i stedet," tilføjer Eva-Maria