3 stærke podcasts om sundhed & myter
Kan man være afhængig af sukker? Er det farligt at tabe sig for hurtigt? Og hvor usundt er det at drikke alkohol? Få styr på alle myterne i selskab med Sara Jin Smidt & Lars Klingenberg.
Der findes mange myter, når det gælder sundhed. Og det kan til tider være svært at finde hoved og hale i fup og fakta.
Derfor har FIT LIVINGS chefredaktør inviteret Lars Klingenberg, studieadjunkt i klinisk og forebyggende ernæring ved Københavns Universitet, i podcaststudiet til at svare på de mest typiske spørgsmål om vægttab, sukker og alkohol.
Du finder de tre podcast i appen Talk Town. De første 14 dage er gratis, og har du et Story House Egmont printabonnement. har du gratis adgang.
Podcast om vægttab
Nogen mener, at det kan være farligt at tabe sig for hurtigt, at tabe sig med en pulverkur, og andre kæmper med yoyovægt. Men hvad er et hensigstmassigt vægttab, er det usundt at have lidt på sidebenene, og findes der quick fixes?
Podcast om sukker
Kan man være afhængig af sukker? Er der en forklaring på, at mange bliver kagesultne kl. 15 eller har lyst til at tømme en slikbutik lige efter, at de har spist aftensmad? Og hvorfor får man ondt i hovedet, hvis man stopper med at spise sukker?
Podcast om alkohol
Hvad sker der i kroppen, når vi drikker alkohol? Hvorfor får vi tømmermænd? Og hvordan kan vi bedst undgå de grumme tømmermænd?