Psykologi: 'Jeg vil have mere af den nærhed, vi havde under nedlukningen'

Psykologi: "Jeg vil have mere af den nærhed, vi havde under nedlukningen"

På den anden side af coronanedlukning og sommerferie er det gået op for Line, at der er noget galt med den hverdag, hun og familien er kommet tilbage til. Men hvordan laver man om på noget, der tilsyneladende ikke kan være anderledes?

Kriser har det med at bringe os tættere sammen eller blive dødsstødet til den kærlighed, som allerede hang i en tynd tråd. For Line fik forårets coronanedlukning sat fokus på den hverdag som børnefamilie, hun nu er tilbage i. Og skabt en længsel efter en ny måde at leve på.

"For mig har coronakrisen været enormt lærerig. At vi alle var hjemme, at hverdagen var sat på pause, og vi bare skulle være sammen, var superfedt, og det har sat mange ting i perspektiv for mig. Jeg vil gerne have mere af det, men hvordan skaber jeg det, når vi ikke har den samme mængde tid nu, hvor hverdagen kører igen? Hvordan kan jeg skabe den samme nærhed og tæthed, som vi har, når vi er på ferie, men som jeg også ønsker mig resten af året", spørger hun frustreret til en af vores sessioner.

"Nu er vi tilbage i at have travlt med hver vores og kun mødes til måltiderne og i weekenden. Jeg synes, vi bruger vores energi på de forkerte ting, jeg vil have mere af det nære og tætte, men vi skal jo stadig passe arbejde og skole og have hjemmet til at fungere, og tid er der ikke blevet mere af. Jeg kan bare mærke, at jeg ikke vil leve uden nærheden."

"Kriser får os til at tage vores liv op til revision og være mere taknemmelige for det, vi før tog for givet, eller indse, at det ikke længere går. Vi får skrællet nogle lag ”jeg plejer” af og ser på vores liv med nye øjne. Hvad vil jeg tage med mig videre, og hvad har jeg brug for at sige farvel til i det gamle, som ikke længere tjener mig? Lever jeg mit liv, som jeg gerne vil, eller skal der nogle små eller store ændringer til, for at jeg kan få endnu mere ud af det liv, som nu er mit? Hvad vil jeg lære mine børn om at skabe et godt liv, hvilke værdier vil jeg give dem med videre?"

En krise kan blive udløst af en fyring, utroskab, sygdom, et dødsfald i den nærmeste familie eller som her en global krise. Det får os til at stoppe op. Vi kan ikke længere gøre tingene som før, vi ser på vores liv med friske øjne. Først er vi i selve krisen med de reaktioner og følelser, det bringer med sig, og når vi kommer ud på den anden side, vil mange have brug for at skabe forandringer i deres liv på baggrund af de nye erfaringer.

Forandringens paradoks

”Vi kan først ændre det, som ikke fungerer, ved at erkende det, som er”, sagde læge og psykiater C.G. Jung. Det betyder, at du først kan forandre dig, når du står ved dig selv, tager ansvar og er dig selv i relation til dig selv og andre. Først når du er den, du er, kan du begynde at skabe forandring.

Heldigvis er hverken Line eller hendes mand i tvivl om, at de vil blive sammen, men når krisen får vores øjne op for, at vi ikke har det godt i det job, det hus eller det ægteskab, vi er i, er det en god idé at komme godt ud på den anden side af krisen, før man træffer beslutninger om en opsigelse eller skilsmisse.

Der kommer sjældent noget godt ud af at træffe så vigtige beslutninger, når følelserne raser i kroppen, eller man føler sig presset. Det er vigtigt at handle på, hvad man mærker, men det er også altid en god idé at tage en grundig tur omkring fornuften, før man gør alvor af sine tanker og følelser.

Læs også: Min mand vil ikke indse, at vi skal i parterapi

Line og jeg taler om, hvad hun og hendes mand gjorde anderledes i familien under coronakrisen, end de gjorde i hverdagen, og da vi afsluttede sessionen, sagde hun følgende:

"Jeg kan godt se, at jeg hænger det meget op på tid, at vi kan få det godt. Jeg har helt klart en forestilling om, at det kræver flere timer i døgnet, for at vi kan skabe den samme nærhed, som vi kan på ferierne. Men måske skal jeg til at tænke anderledes. Hverdagen kommer ikke til at betyde lange dovne dage, hvor vi ikke skal noget, men måske kan jeg skabe nogle små åndehuller, hvor vi kan være mere intenst sammen. Når børnene kommer fra skole, for eksempel.

Sådan får du mere af det, du har brug for

  1. Hvad vil du gerne forandre?
    Stil skarpt på, hvad der ikke fungerer, og hvad du gerne vil lave om. Læg mærke til, om du ender med at sidde og synes, at det er de andre, som skal lave sig om. At du gerne vil have, at de skal gøre noget andet, end de plejer, så dit liv kan blive bedre eller lettere. Du kan ikke ændre på de andre. Du kan kun ændre på din egen opfattelse af, hvad de gør, og hvem de er. Du kan kun ændre på dig selv og heldigvis for det
  2. Hvad handler det om på et dybere plan?
    Brug lidt tid på at grave dybere i, hvorfor lige præcis det her ikke længere fungerer. Hvis nu du ikke var den, du var, ville det her så gå dig på? Sagt med andre ord: Hvad siger det her om dig? Hvis du for eksempel keder dig og har brug for, at der sker mere i dit liv, kan du spørge dig selv: Hvordan har jeg båret mig ad med at skabe et kedeligt liv for mig selv? Hvad er min andel i det her? Hvor glemte jeg alt det sjove, at lege og lave fis og ballade? Det er ikke de andres ansvar, det er op til dig at skabe det liv, du ønsker dig, og du kan først forandre det, når du ved, hvad det handler om, og hvordan det er blevet sådan.
  3. Afvis alle men'er
    For mange af os strander ønsker om forandring på sætningen: ”men det er der ikke tid til”. Så se dine men´er efter i sømmene: Forestiller du dig, at der skal ske det ene og det andet, før du kan få det, du har brug for? Hvis nu alt kunne lade sig gøre, hvordan ville dit liv så se ud? Lav en brainstorm og giv den gas i forhold til, hvad der kan lade sig gøre. Er der nogle af de idéer, som kan blive til virkelighed? Er der noget, du kan gøre allerede i dag, som bringer dig tættere på det, du gerne vil?
  4. Læg en plan
    Rom blev ikke bygget på én dag. Læg en plan for, hvordan du stille og roligt kan begynde at skabe nogle af de forandringer, du ønsker dig i livet. Tag et skridt ad gangen og vær tålmodig. Vi mennesker er vanedyr, og helt automatisk gør vi det, vi kender, fordi det er lettest, og fordi det er trygt. Også selvom det ikke tjener os mere. Så vær tålmodig og vid, at det er dig, som skal skabe forandringen. Gør én ting ad gangen, og mærk efter, hvordan det føles? Er du på den rigtige vej? Virker det? Gå med din mavefornemmelse, og hold hele tiden fokus hjemme hos dig selv, så du ikke tror, det er din mand eller din chef eller dine børn, som skal gøre noget andet, for at du kan få det bedre.
  5. Del din plan med din mand eller en veninde
    Det har en vigtig funktion at dele din proces med en, du holder af og er tæt på. Hvis du er i et parforhold, er det en god idé at indvie din partner i dit projekt. De forandringer, du skaber, kommer sikkert også til at påvirke ham. Måske involverer det ham endda. Så meld gerne ud. Husk at fortælle, at det her er DIT projekt, så du ikke får givet ham ansvaret for, at det skal lykkes. Det er en effektiv måde at fastholde den forandring, du har gang i, at du siger det højt og kan blive holdt op på det. Så del gerne ud, måske kan du inspirere andre eller selv blive inspireret til at udvikle dig endnu mere.

Katrine Axholm

Katrine Axholm er parterapeut, foredragsholder, forfatter og ekspert i TV3-programmet ”Kærlighed i krise”. Hun hjælper hver dag par med at lære at forstå sig selv og hinanden og derved styrke kærligheden. De lærer at håndtere alt fra utroskab, konflikter, forskellighed til manglende lyst, kriser og hverdagens trummerum. Læs mere på Axholm.com

At jeg ikke fiser rundt og ordner vasketøj og skal alt muligt, men at vi lige bruger en halv time sammen ved bordet eller i sofaen og taler om dagen og ser hinanden i øjnene. Og så igen ved aftensmaden, hvor min mand er kommet hjem. At det hele ikke er så hektisk, men at vi alle bidrager til lige at bruge en stund sammen, inden vi spredes til hver vores gøremål igen. Det vil jeg prøve."