”Jeg er normalt glad og rummelig, men pludselig kan jeg eksplodere": Sådan håndterer du din vrede
Følelser kræver at blive set, erkendt og udtrykt. Og hvis ikke de får plads, har de en tendens til at hobe sig op og til sidst boble over. Det oplever Karin, der næsten ikke kan kende sig selv, når hun pludselig eksploderer i vrede pga. bagateller og lader det gå ud over tilfældige mennesker i sin omgangskreds.
Karin er en 50-årig kvinde, der gennem det sidste år har været gennem store forandringer i sit liv med jobskifte, skilsmisse, nye interesser og generelt en upgrade på mange forskellige områder. I terapien har hun arbejdet med en større autenticitet og bevidsthed og er nu til en af de sidste sessioner kommet med en konkret udfordring, der handler om vrede.
Hun fortæller:
"Jeg er normalt glad og rummelig og god til at kommunikere, men indimellem ser jeg mig selv eksplodere over for nærmest uskyldige mennesker, jeg kender. Forleden havde jeg f.eks. besøg af en veninde, og på et tidspunkt rykkede jeg nærmest hovedet af hende pga. en bagatel. Og i sidste uge skete det samme over for en kollega. Jeg kan ikke lide mig selv, når det sker, og jeg er meget forvirret og flov over det."
Hvad er den underliggende følelse?
"Jeg er vred … men jeg er overdrevet vred. Altså det er helt ude af proportioner i forhold til situationen."
Jeg er nysgerrig på, hvem hun i virkeligheden tror, hun er vred på. Og hun siger ”min far” og holder sig for munden – som om hun undrer sig over, hvor dét kom fra. Jeg spørger ind til, hvad hun er vred på sin far over og beder hende give sig selv lov til at mærke det. Efter lidt betænkningstid siger Karin:
"Jeg er vred over, at han invaderer mit liv og blander sig. Og så er jeg flov over, at jeg har det sådan, fordi han er så hjælpsom. Og jeg er irriteret over, at der er så meget underliggende kritik, og at han bliver fornærmet, hvis jeg siger nej tak eller siger fra. Som om han ikke respekterer mig."
Hvor længe det har stået på?
"Jamen, sådan har det været altid. Jeg har altid skullet passe lidt på, at han ikke bliver såret, og jeg elsker jo, at vi har et tæt forhold, men nogle gange er det belastende ikke bare at kunne sige fra eller til og sige sin mening uden at skulle gå på listesko."
Kender du det her mønster fra andre relationer?
"Jeg har haft det med nogle venner, men det er ikke sådan mere, og så var det nok også sådan med min mand…"
Så det har været et mønster med de to vigtigste mænd i dit liv, at du har skullet redigere dig selv for ikke at såre dem?
Annonse
Hun sukker.
"Ja, det er sgu rigtigt – jeg har skullet sørge for, at de ikke blev kede af det."
Så du har holdt en masse inde og undladt at sætte grænser for at bevare den gode stemning?
"Korrekt, hold fast, jeg har ofte slugt en kamel for at undgå en dårlig stemning … pyh, jeg kan mærke, det presser i maven. Det er ikke særlig rart. Jeg har nærmest lyst til at skrige, men det ville være for pinligt."
Hvad tror du, der sker, når du holder følelserne inde, selv om dine grænser bliver overskredet?
"Ja, så hober de sig jo sikkert op, for de skal vel ud på et tidspunkt. Det er måske derfor, jeg reagerer så voldsomt over for andre uskyldige.
Det lyder som om, du har noget vrede, der ulmer og samles sammen og så på et tidspunkt må ud. Og så kommer det ud overfor andre mennesker, hvor du måske føler dig mere tryg ved, at de ikke vil gå direkte ind i en offerrolle eller blive sårede?
"Det lyder sandsynligt, og det er jo ikke fair over for dem, det går ud over. Hvorfor tror du, at du helt grundlæggende har været bange for at sætte grænser?
"Jeg har vel været bange for at blive forladt. Jeg har altid været bange for den slags konflikter, og det er lettere bare at æde den."
Nu hvor du har mere overskud i dit liv, kan du måske lettere se, hvordan mønstret virker, og hvor meget det stresser dig at skulle redigere dig selv. Og måske få øje på, at det også handler om en respekt for dig selv og din ret til at leve, som du vil?
Hun trækker vejret og holder en lille pause.
"Det er rigtigt, og det skal jeg da gøre noget ved. Jeg vil jo egentlig hellere bare hygge og have det godt sammen, så måske jeg bare skal sige tak, men nej tak."
Karin besluttede sig for at ville øve sig i at sætte grænser de rigtige steder og sige ja og nej tak fremfor at forsøge at please. Det er en livslang dynamik, hun nu skal til at ændre på, og da hun også stadig ønsker en kærlig og tæt relation til sine nære og godt ved, at forandringen i hendes adfærd kan skabe uro, begynder hun med små skridt, men bevidstheden alene giver hende muligheden for at placere irritationen og vreden, så den ikke går ud over uskyldige mennesker omkring hende.
5 trin - Sådan håndterer du din vrede
Annonse
Annonse
1. Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed
Første skridt til forvandling og forandring er bevidsthed. Gå ud i helikopterperspektiv og forestil dig, at du ser dig selv agere i dit eget liv, lidt som et skuespil. Fra det perspektiv er du ikke følelsesramt, men blot betragteren, så du kan se, hvad der sker uden følelsesmæssige reaktioner.
Jo mere bevidsthed, du får, jo bedre kan puslespillet samles, så du kan se det hele billede fra flere perspektiver og dermed vide, hvordan du handler mest hensigtsmæssigt.
2. Skriv ned og før dagbog
Ved at føre en slags dagbog når du mærker den uønskede følelse, så forholder du dig faktisk til følelsen uden at reagere på den. På den måde får følelsen opmærksomhed, uden du skal handle på den, og du slipper for at fortrænge den.
Du bliver også bedre til at se, hvad der egentligt sker, og hvordan dine omgivelser udfordrer dig. Umiddelbart forandrer det ikke noget, men du ser og registrerer, hvad der trigger, og der viser sig måske et mønster, som du kan se på og måske ændre til det bedre.
3. Sig fra
Øvelse gør mester. Og har du en tendens til at have vage grænser eller ikke få sagt til eller fra i tide, så er der kun ét at gøre: at øve sig. Du kan øve dig alle steder, om det er til gadesælgeren, en kollega, der beder om hjælp, en fyr, der byder op til dans på en bar eller en ivrig værtinde, der gerne vil have, du tager en ekstra portion, så øv dig i bare at sige ”nej tak”.
Bestemt, venligt og med god øjenkontakt. Ingen forklaring, ingen undskyldninger, ingen fortrydelse, bare et godt, venligt og stærkt ”nej tak”.
4. Sig til
Modsat at sige fra er der også noget med at lære at sige til. Hvor god er du til at sige: ”Jeg vil gerne have ...”, ”Jeg kunne godt tænke mig ...”, ”Vil du gøre dette for mig?”. Og hvis du er god til det, er du så også god til at være tydelig nok? Mange siger det på forskellige, lidt vage måder.
Hvis de fryser, siger de f.eks.: ”Pyh, det er lidt koldt” og føler selv, de faktisk har bedt om et tæppe. Men der er en kæmpestor forskel på at antyde noget og på at sige noget klart og tydeligt. ”Jeg vil gerne have et tæppe”, ”Jeg vil gerne have noget at drikke”, ”Vil du hjælpe mig med noget praktik på lørdag kl. 14?” eller ”Du må gå nu, for jeg er træt og har brug for hvile”. Prøv at øve dig i at sige tingene pænt, men direkte.
5. Få det ud af kroppen
Fysisk aktivitet, som udmatter kroppen uden at være afreagering, kan hjælpe med afspænding. Hvis kroppen ikke afspændes, bliver man hurtigere vred i andre situationer og risikerer at overføre den kropslige spænding fra en gammel vrede til en situation, der opstår lige nu, hvilket kan medføre, at man ”angriber” dem, der ikke har noget at gøre med den oprindelige situation.
Det er den vrede, man ophober, fordi man f.eks. holder på sig selv hele dagen og så kommer hjem og virker pirrelig og kortluntet og lader det gå ud over familien. Når dyr har været i fare, ryster de også følelsen af sig bagefter. Vi mennesker skal være bedre til at ryste os, så følelserne ikke bliver hængende i kroppen.
