Sådan kommer du af med mormorarmene

Mormorarme er dagligdagsbetegnelsen for løse overarme, der slasker, når du bevæger dem. Oveni kommer ofte nopret appelsinhud med dårlig cirkulation og typisk væskeophobninger. Du kan ikke punkttræne dig til slanke arme. Ved at ændre kostvaner, fokusere på øvelser, der sænkerfedtprocenten generelt, og lave varieret armtræning kan alle derimod opnå velformede arme.

HVOR SIDDER MUSKLERNE: 

På forsiden af armen sidder bøjemusklerne i to lag, de dybe og de overfladiske, som kan ses udefra (biceps). På bagsiden sidder strækkemusklen: triceps.

SÅDAN SKAL DU TRÆNE:

Udholdenhedstræning tre-fem gange pr. uge øger blodgennemstrømningen i kroppen og virker fedtforbrændende. Om det så skal være dans eller klatring, er underordnet. Ifølge Rasmus Sichelkow handler det kun om én ting: At få tændt sin lyst til at bevæge kroppen. Når først lysten er der, kommer der helt automatisk styr på problemområder som f.eks. overarme. En anden god ting er intens træning, hvor pulsen når op på 85 % af maks. Det virker som en fedtsluger, fordi stofskiftet er forhøjet i op til 24 timer.

DET SKAL DU UNDGÅ: 

Punkttræning duer ikke. Så glem specifikke øvelser for biceps og triceps, som egentlig bare får musklerne til at vokse. Du skal træne armene sammen med resten af kroppen.

SE OGSÅ: FIT tester H.I.T: En flot krop kræver hård træning

SÅDAN SKAL DU SPISE & LEVE: 

Genetisk er der forskel på, hvor vi lagrer fedt. Nogle har tendens til dobbelthage, andre kraftige knæ eller overarme. Men når det er sagt, kan man komme langt med at ændre kost og træning. Sukker, hurtige kulhydrater og brød har det med at gå direkte efter de „ømme” punkter, så en proteinrig kost vil allerede efter få dage/uger kunne ses netop der, hvor man helst vil have det. Ifølge Louise Bruun og BioSignature kan store overarme også være tegn på zinkmangel.

SE OGSÅ: 10 opskrifter: Spis dig til din drømmevægt

Pas på det fedt , du ikke kan se!

Det gode ved de ømme punkter er, at fedtdepoterne er til at få øje på, så vi får chancen for at sætte ind over for formen eller kosten, hvis det halter lidt på sundhedsfronten. Det „farlige” fedt kan man omvendt ikke altid se udefra, det gemmer sig som visceralt fedt omkring de indre organer. Og der skal en særlig undersøgelse (f.eks. fedtprocentmåling i vand eller en DEXA-scanning) til at afsløre det.

Det „skjulte” fedt er sundhedsmæssigt langt farligere, advarer Rasmus Sichelkow og understreger, at det er vores genetiske kode, som dirigerer fedtet rundt, så det sætter sig fast lige præcis dér, hvor vi mindst ønsker det. − Hvis man vil undgå det, er det nemmeste at træne og spise på en måde, så kroppen ikke har overflødigt fedt at placere de steder, vi hader, siger han.