Sanne Salomonsen: ”Jeg lænede mig ind over bordet og sagde: ’Jeg skal stoppes’”
Hjælpen kom fra en uventet front, da Sanne Salomonsen i 2006 havde kørt sig selv fuldstændig i sænk. Men den kom ikke uden en pris. Det fortæller sangerinden til ALT for damerne.
En dag i 2006 står Sanne Salomonsen i sit køkken og er træt. Hun har aldrig været så træt før, og hun savner at være hjemme ved sin søn – også selvom han er blevet stor. Ja, faktisk savner hun bare at være hjemme. At kunne slappe af.
Hun læner sig ind over bordet og siger højt:
”Jeg skal stoppes. Jeg har brug for at sove. Jeg har brug for fred nu. Og jeg har brug for hjælp til at blive stoppet”.
”Hjælpen” – hvis man ellers kan bruge det ord – viser sig at komme fra en uventet front. Det fortæller hele Danmarks rockmama i et stort interview til ALT for damerne.
”Der gik fem måneder, så blev jeg stoppet. Jeg fik en blodprop i hjernen.”
”Jeg kan huske, jeg lå på hospitalet og kom i tanke om, at jeg havde ønsket, at jeg blev stoppet, og det betød, at jeg ikke havde ondt af mig selv i de to måneder, jeg lå der. Jeg måtte bare se virkeligheden i øjnene og tage konsekvensen af mine tanker og handlinger.”
Nu er det slut
Gennem hele sit liv har Sanne Salomonsen arbejdet med positive energier. Hun har en bevidsthed om, at det, hun sender ud, også er det, der kommer tilbage. Og hun tror på, at hun kan få ting til at ske ved hjælp af tankens kraft.
Alligevel satte blodproppen gang i en ond spiral, hvor intet af det, hun plejer at gøre, pludselig virkede længere.
”Efter min blodprop fik jeg nogle lykkepiller, fordi det åbenbart er meget normalt, at man får en depression bagefter. Jeg kunne bare ikke mærke mig selv, når jeg tog de piller, så jeg fik lov til at droppe dem.
De glemte bare at fortælle mig, at jeg skulle trappe langsomt ud af dem, så efter tre uger fik jeg en depression. Jeg forstod overhovedet ikke, hvad der skete, og jeg prøvede desperat at holde fast i mit mantra: Alt er godt, alt er godt. Men det virkede ikke. Jeg havde ikke kontrol over mine tanker. Jeg mistede mine redskaber.”
For første gang i sit liv bad Sanne Salomonsen derfor højlydt om hjælp.
”Indtil da havde jeg altid tænkt, at jeg nok skulle klare tingene selv, men det kunne jeg ikke der. Når jeg tænkte på min fremtid, var det bare en stor, sort firkant. Jeg kunne ikke få farver ind. Jeg kunne slet ikke se mit liv. Og jeg tænkte: Nu er det slut. Slut med at være sangerinde. Slut med alt.”
Kan du tænke to tanker på én gang?
Hjælpen kom fra en dygtig psykiater, som gennem 11 måneders terapi fik Sanne Salomonsen tilbage til sit gamle jeg. Det var forfærdeligt, fortæller hun, men hun ved også, at alle mennesker skal igennem forskellige perioder i livet, hvor tingene er svære. Det er der ingen, der slipper for.
”Og jo bedre rustet man er rent mentalt og fysisk, jo bedre kan man tage ansvar for sig selv. I forhold til det mentale er der lige et andet godt trick: Prøv at tænke to tanker på én gang…”
Hun holder en pause.
”Nej, det kan du ikke, vel? Og så kan du jo lige så godt vælge den gode tanke frem for den negative. Det er et rigtig godt redskab at sige: Jeg kan kun tænke en tanke ad gangen, og jegbestemmer selv hvilken.”
Læs hele interviewet med Sanne Salomonsen her, hvor hun fortæller meget mere om sin positive indstilling til livet, om sin tro og om at være ansvarlig for sin egen lykke.