Signe Amtoft faldt pludseligt om – og det fik hende til at sætte fokus på særligt én ting

Det flimrer for øjnene. Som når man ser op mod solen, men på en underlig måde. Kroppen begynder at krampe. Det bliver værre, og pludseligt bliver der mørkt. Mere husker hun ikke, før hun vågner op på skadestuen en rum tid efter.

Hvad der ellers skulle have været en god tur i et shoppingcenter blev for tv- og radiovært Signe Amtoft i hendes sene teenageår noget ganske andet. Turen sluttede for hende i et anfald, som enten var stress- eller angstrelateret, men blev også startskuddet til et liv, der var og er præget af hendes usynlige følgesvend, angsten.

Det fortæller hun i ALT for damernes podcast 'Tungdom'.

"Jeg blev undersøgt og fik taget en masse prøver, men der var ikke noget galt med min hjerne. Så med alle mulige faktorer indblandet, blandt andet at jeg var presset i den periode, så kommer lægerne frem til, at det var psykisk betinget, at jeg faldt om," fortæller hun.

"På det her tidspunkt bruger de ikke ordet ”angst”, men ordet ”stress”. Ordet ”angst” kommer faktisk først ind, da jeg bliver ældre og igen har en periode, hvor jeg er rigtig stresset. For her siger min psykolog, at vi skal arbejde ”med min angst”. Jeg har altid haft en arbejdstilgang, hvor jeg arbejder hårdt og bare tager den på mig, hvis noget går galt. Så på daværende tidspunkt så jeg egentlig bare mærkatet ”angst” som en undskyldning for ikke at kunne tage mig sammen."

Ordet ”angst” hang dog fast, og Signe Amtoft har nu taget det til sig – hun har sågar skrevet en bog om det. Den lille lyserøde bog fylder ikke mere, end at den kan være i lommen, og den giver et særligt indblik i, hvad angst er, og hvordan det kan opleves.

For hende er det nemlig vigtigt at gøre opmærksom på den usynlige følgesvend, men også at fortælle, at angsten ikke føles ens for alle.

"Jeg bruger måske ordet angst mere i flæng, end andre ville. Der er mange, der er bange for at bruge ordet angst, især overfor mig, fordi jeg har beskæftiget mig så meget med det. Men for mig er angst en paraplybetegnelse for vores behov for kontrol, manglende evne til kontrol, hvordan vi forholder os til det, og hvordan vi reagerer på det," fortæller hun.

S-toget fra Lyngby til Hellerup

Signe Amtoft lærte efterhånden, hvad der særligt triggede hendes angst. Foruden stressede perioder var der nemlig to ting, som fik hendes krop i højeste alarmberedskab.

"Jeg havde svært ved at gå i supermarkeder og at tage med toget. Bare tanken om det kunne gøre mig helt roterende. Jeg kunne slet ikke overskue det, alle mine sanser blev højnet, og det føltes som om, at jeg oplevede 200.000 ting i sekundet. Jeg kunne høre folk, der stod og knitrede med slikposer, og jeg kunne høre, om Dankort-betalingen var blevet godkendt ovre ved kassen, selvom jeg stod ved frysedisken," fortæller hun.

"Alt det prøver jeg at lægge låg på og rette indad. For jeg har hele mit liv altid rettet alting indad – både det gode og det dårlige."

Da hun sammen med sin psykolog begyndte at arbejde med sin angst, var det da også især disse to steder, psykologen valgte at tage fat i. For Signe Amtoft blev sat til at lave en skriveøvelse, hvor hun skulle se sin frygt i øjnene; nemlig at tage med toget. Hun fik stukket en notesbog i hånden og blev bedt om at rette sin opmærksom udad i stedet for indad og bruge sin energi på at skrive, hvad hun så.

Radioværten gjorde som anbefalet og tog sin nye notesbog i hånden og hoppede på S-toget fra Lyngby til Hellerup – og for en stund glemte hun sig selv og angsten, og alt handlede kun om detaljerne omkring hende.

"Så skrev jeg bare om alle de ting, som jeg så, og lod min fantasi gå amok med, hvad der skete inde i den her togkupe," fortæller hun.

"På det her tidspunkt var jeg stadig ved at lære, at min kreativitet og fantasi kommer fra det samme sted. Men angst er en negativ form for kreativitet. Jeg har ikke kunnet stoppe min fantasi. Den kører hele tiden, og det har den gjort, siden jeg var lille. Men det, jeg kan gøre, er at prøve at bruge min fantasi til at digte ting omkring mig. Det gjorde jeg, og pludselig var jeg fremme ved min station."

Bøger, bold og Beyoncé

For Signe Amtoft har det hjulpet at få identificeret sin angst og fundet ud af, hvordan hun bedst kan håndtere den. Hun har lært at finde ro i skriveøvelserne, ved at dykke ned i litteraturen, råbe med til en fodboldkamp, men også at sætte et særligt Beyoncé-klip på, hvor den verdenskendte sanger siger ”Du kan gøre dit allerbedste, men du kan stadigvæk tabe”.

For selvom citatet ude af kontekst kan få en lidt negativ klang, handler det for tv- og radioværten om at erkende, at ting ikke altid går, som man regner med og håber på. Præcis som hun har oplevet det med sin angst.

"Jeg er begyndt at se på angsten som et lille barn. Nogle gange er det skørt, sjovt og medgørligt, som når jeg sidder og skriver og opdigter ting. Andre gange vil det bare ikke have tøj på om morgenen, eller det bare skriger, når jeg prøver at tænke. Et lille barn skal have kærlighed, men et lille barn skal også nogle gange have at vide, at det er sådan, tingene er," fortæller hun.

For Signe Amtoft handler det derfor om at være i nuet og så at turde være følsom, sårbar og sig selv – med alt, hvad det indebærer.

"Der er ikke noget sort og hvidt, der virker 100 procent mod angsten. Så man skal prøve sig frem, og børne-metaforen virker for mig."

I podcasten "Tungdom" vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom.

Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært.