I perioder holder Sisse Sejr sig helt fra spejle – og det styrker noget særligt i hende
Sisse Sejr kobler af, når hun løber, kan bænke 75 kilo, og så spiser hun primært grønt til aften. På papiret er hendes sundhed i top, men på den mentale front øver hun sig stadig i at tale pænere til sin krop. For i nogle perioder kan det være så slemt, at hun helt undgår at se sig selv i spejlet.
Mange forældre kan sikkert genkende, at man ofte tilsidesætter sig selv for at være der for sin familie. Det giver god mening, og det er bare for en periode i ens liv. Før barn nummer to løb jeg 3-4 gange om ugen, hvilket passede mig godt, men det er sværere at finde tiden nu.
Nu forsøger jeg at få afleveringen af børn til passe med nogle længere gåture og lunteture, og så bruger jeg tid derhjemme på yoga og styrketræning. Mit håb er at komme tilbage til løbet her i efteråret, for det er virkelig der, min hjerne slapper af.
Jeg startede desuden med at dødløfte i januar, og nu kan jeg løfte 75 kilo. Mit mål er at løfte 90 kilo inden længe, og jeg er sikker på, at jeg når mit mål. Vi er en lille gruppe af bekendte, som har lavet vores eget hold med en sej træner i spidsen. Så arbejder vi både på at blive bedre venner og stærkere på samme tid. Ifølge os handler det ikke om at blive stærke og tynde, men om at blive stærke og glade.
I hverdagen spiser jeg, lige hvad der passer mig, fra broccoli til kage. Generelt spiser vi rigtig mange grøntsager, og vi forsøger at gøre det til hovedingrediensen i alle måltider. Tidligere spiste vi meget kød med tilbehør, men nu kan vores tallerken sagtens kun bestå af proteiner og grønt uden kød. Man kan hurtigt vænne sig til at ændre sine madvaner.
Jeg øver mig i at tale pænere til mig selv. Det har jeg været virkelig dårlig til tidligere, fordi jeg har sammenlignet mig en del med tynde kvinder i mediebilledet. Jeg synes faktisk, det kan være en smule grænseoverskridende at have en strop-top på om sommeren, fordi jeg har det stramt med mine arme. Jeg har dog bestemt mig for, at det skal være slut med de tanker, og derfor tager jeg toppene på alligevel og siger til mig selv, at det bare er arme, og at de ser dejlige ud.
I perioder, hvor jeg er lidt ked af mit udseende, kan jeg faktisk også holde mig helt fra spejlet. Det lyder måske dumt, men når jeg ikke bliver konfronteret med mit udseende, fokuserer jeg kun på, hvordan jeg har det, og så holder jeg meget mere af mig selv og min krop. Så får jeg et fokus på, hvad den kan, hvad den gør, og hvordan den føles at være i. Det er virkelig dejligt bare at mærke min krop frem for at vurdere den.
Jeg forsøger også at have en regel om, at jeg kun må interagere på sociale medier om aftenen, men jeg falder i hele tiden. Så kommer jeg til at sidde og stirre formålsløst på andre menneskers liv og glemmer måske lidt at leve mit eget. De dage, hvor det lykkes mig at trappe ned for sociale medier, får jeg vandet blomsterne, snakket mere med menneskene omkring mig og læst lidt. Men altså, jeg er bare et menneske, og jeg bryder også reglerne hele tiden.
