Stor yogaguide: Find den yogaform, der passer til dig

ASTANGA YOGA

Astanga yoga (eller Astanga Vinyasa yoga) er en dynamisk yogaform, hvor du arbejder dig igennem en fast sekvens af øvelser fra solhilsner og de stående stillinger til siddende stillinger, omvendte og afsluttende. Astanga undervises på guidede klasser for (nyere Astangier) og Mysore style, hvor eleverne praktiserer i eget tempo og undervejs guides og justeres individuelt af læreren. De fleste arbejder med Astangaens første serie, men der findes faktisk fem mere for de (meget) erfarne yogier. Mysore-klasser er ikke kun for meget øvede. Du er klar til dem, når du har styr på alle de grundliggende stillinger også selv om du ikke altid kan huske rækkefølgen fuldstændig. Din lærer hjælper dig stadig gerne på vej.

I Astanga yoga bevæger du dig ind og ud af stillingerne i takt til dit Ujjayi åndedræt. Astanga yoga bliver tit beskrevet som en af de mest fysisk krævende yogaformer, og den arbejder da også både med din styrke, udholdenhed og smidighed. Men hvad du ikke har fra starten, giver yogaen dig hen ad vejen, så man kan sagtens begynde sit yogaeventyr her. “Practice and all shall come,” som Sri K. Pattabhi Jois, der grundlagde Astanga yogaen, sagde.

LÆS OGSÅ: Bliv stressfri med yoga: 5 øvelser, der giver energi

HATHA YOGA

Hatha yoga er en af de oprindelige yogagrene, og den ligger til grund for størstedelen af de yogaformer, vi ellers dyrker. “Ha” betyder sol og “tha” betyder måne. Det illustrerer, hvordan Hatha yoga indeholder både det maskuline og feminine - både yin og yang.

Yogaformen er meget udbredt i Vesten. I praksis dækker betegnelsen over et ret bredt spektrum af yogatimer. Fællesnævneren er en fysisk yogapraksis med fokus på de helt klassiske yogastillinger samt åndedrætsøvelser og let meditation. Hatha yoga udføres typisk i et roligt tempo med små korte pauser imellem de enkelte stillinger. Den enkelte stilling holdes i lidt længere tid. En Hatha-praksis styrker både muskler og led, og den er skruet sammen, så den når hele kroppen igennem. Formålet er at styrke dig fysisk og give velvære, også mentalt. Hatha-timer varierer fra gang til gang. De kan have et særligt tema eller fokus. Hatha-timer er også ofte dem, der varierer mest fra lærer til lærer.

HOT YOGA

Hot yoga er, som navnet siger, yoga udført i varme. Hot yoga praktiseres i et opvarmet lokale, hvor temperaturen ligger på 37-40 grader, alt efter variant. Varmen gør dine muskler mere afslappede og kroppen mere fleksibel, din puls stiger, og du sveder og får renset godt ud. For nogen kan varmen være en udfordring i sig selv, for andre er den med til at gøre yogapraksissen endnu mere meditativ. Den klassiske variant af Hot yogaen er Bikram yogaen, som består af 26 faste stillinger. Den blev introduceret af inderen Bikram Choudhury i 70’erne og er kendt for disciplin og regelrethed. I dag spænder Hot yogaen vidt, og der findes mange andre både intense og blidere varianter, fx danske Nalini yoga. Her kan du både møde faste og semifaste sekvenser, som afhænger af instruktør, deltagere og tidspunkt på dagen.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du dyrker yoga?

KUNDALINI YOGA

Kundalini yoga kaldes “Yoga of Awareness” bevidsthedens yoga. Det er en aktiv og dynamisk yogaform, der består af fysiske øvelser, åndedrætsteknikker, meditation og mantraer. Yogaformen arbejder med at løfte din bevidsthed og derved give dig en større følelse af nærvær, indre styrke, glæde og vitalitet.

En Kundalini-time følger en fast vej og rytme. Den består af seks overordnede dele: 1. Tune in med Adi-mantraet, 2. Åndedrætsøvelser, 3. En Kriya en serie af fysiske yogastillinger, 4. Afspænding, 5. Meditation med og uden mantra samt 6. Afslutning med mantraet Sat Nam.

Den fysiske praksis vil dog variere fra time til time. Den del af yogaen varer gerne 30- 45 minutter af en 60-90 minutters praksis. Kundalini yoga blev bragt til Vesten i 60’erne af Yogi Bhajan.

YIN YOGA

Yin yoga er en stille, langsom og indadvendt yogaform, der kaldes vejen til mindfulness. Yin har rødder i den traditionelle kinesiske medicin (TCM) og arbejder med kroppens energibaner med henblik på at fjerne både fysiske og mentale blokeringer. En væsentlig forskel fra andre yogaformer er, at Yin yoga har fokus på smidigheden i bindevævet og leddene frem for i musklerne.

Det sker ved hjælp af siddende og liggende stillinger, som du holder i tre-fem minutter, enkelte endnu længere. De overordnede principper for din praksis er “grounding”, “holding” og “relaxation”. Med andre ord handler Yin yoga om at holde jordforbindelsen, om at være og blive i stillingerne og give slip og slappe af imens. Frontfigurerne inden for Yin yoga er Grilley og Sarah Powers fra USA samt Victor Chng med den asiatiske variant.

IYENGAR YOGA

Iyengar yoga udspringer af Hatha yogaen, men er en mere teknisk yogavariant. Her er fokus på tilpasning og kroppens holdning. Der lægges vægt på teknikken i hver enkelt stilling, og der anvendes hjælpemidler til at sikre, at der er styr på detaljerne. Derfor møder du både stole, blokke, bælter og tæpper. Det er med til at gøre Iyengar til en rigtig god yogaform, hvis du har skavanker eller skader, der kræver særlige hensyn.

Første step i Iyengar yoga er de stående stillinger. Senere følger foroverbøjninger, bagoverbøjninger, twist, omvendte stillinger samt restorative og balancestillinger. Praksis er langsom og rolig med god tid til at komme ind i, være i og komme ud af stillingerne. Du bruger åndedrættet aktivt under din praksis, også til at komme både ud og ind i stillingerne. Din praksis udvikler sig gradvist i takt med din erfaring. Iyengar yoga er opkaldt efter sin grundlægger B.K.S. Iyengar. 

LÆS OGSÅ: fit tester yin yoga: Hvad gør den meditative træningsform ved kroppen?

KOM GODT I GANG

- Besøg dine lokale yogacentre, og book en prøvetimei den yogavariant, der tiltaler dig mest. En grundig og kyndig instruktion er næsten den allerbedste start, du kan give dig selv.

- Find inspirerende yogier på de sociale medier. Astangayogier kan fx følge Kino Macgregor, der er uddannet hos Pattabhis Jois selv. Vil du gerne guides, men har svært ved at finde tiden til at komme af sted til faste timer, kan du finde masser af god instruktion online, både gratis og i abonnement. Prøv fx yogavivo.dk

- Bliver du hooked, så få købt din egen yogamåtte. Overvej også et par skridsikre tåsokker. Til Hot yoga får du desuden brug for et skridsikkert håndklæde.

- Find et par stillinger eller tre, der giver dig særligt velvære. Forsøg at arbejde dem ind i din saglige rutine. Yoga behøver ikke at vare 90 minutter for at virke. 10-15 minutters stræk og afspænding er også yoga og for mange af os et mere realistisk sted at lade de nye yogarutiner begynde.

NU SIGER DU YOGA...

Med yoga følger også en masse nye ord. Her er en stak af dem, du helt sikkert kommer til at høre:

ASANA: Yogastilling.

SANSKRIT: Klassisk, indisk kultursprog. Mange yogabegreber og stillinger omtales med deres Sanskrit-navn.

PRANAYAMA: Åndedrætskontrol.

UJJAUY: Vejrtrækningsmetode, der bl.a. bruges i Astanga.

SAVASANA: Den døde mand - stillingen, der ofte bruges til afspænding sidst i yogatimen.

NAMASTE: Afsluttende hilsen efter endt yogapraksis. Betyder direkte oversat fra Sanskrit: “Jeg bøjer mig for dig”. Udføres med hænderne i bedestilling foran hjertet, lukkede øje og et buk mod din yogalærer.

OM: Mantra, der i nogle yogaformer bruges først og sidst i timen. Udtales “aum”.

BLOK: Klods, som bruges til støtte i yogastillinger.

LÆS OGSÅ: 5 øvelser: Flad mave en gang for alle

LÆS OGSÅ: 4 fødevarer, der øger din forbrænding

LÆS OGSÅ: 6 skønne yogarejser: Fra Samsø til Zanzibar