Tæt brystvæv er en risikofaktor, som mange desværre ikke kender til

I Danmark er alle kvinder i alderen 50-69 år siden 2009 blevet tilbudt screening for brystkræft. 

Screeningen foregår som en røntgenundersøgelse af begge bryster, også kendt som mammografi. 

Formålet med undersøgelsen er at opdage sygdommen i et tidligt stadium. Men at vi kun anvender denne ene screeningstype, gør en bestemt gruppe af kvinder mindre godt stillet, nemlig kvinder med tæt brystvæv.

Anettes kræft blev ikke opdaget ved mammografi: ”Det skyldes mit tætte brystvæv”

Da Anette Toftgaard fik konstateret brystkræft, havde mammografien ikke kunnet se canceren gennem det tætte brystvæv, som mange kvinder har.

Undersøgelser har vist, at tæt brystvæv kan gøre det svært at opdage brystkræft med mammografiscreening. Og at det tætte væv også øger risikoen for brystkræft. Ifølge en forsknings-artikel fra 2022 gjaldt det for 4,7% af de mammografiscreenede 50-69-årige i Region Hovedstaden 2012-2017, at de havde ekstremt tæt brystvæv. 24,1% havde blandet tæt væv.

Tætheden og den øgede risiko herved bliver ikke oplyst, når du har været til mammografi-screening. Hvorfor det er sådan, har professor og kræftforsker Elsebeth Lynge et bud på.

Overfor ALT for damerne bekræfter hun, at der er en større risiko for brystkræft, hvis du har tæt brystvæv, samt at det er sværere at opdage i mammografi. 

Blodprop: Her er symptomerne, du skal holde øje med

En blodprop i hjertet er livstruende, men alligevel er mange kvinder for langsomme til at reagere på symptomerne. Se, hvad du skal være opmærksom på.

Hun er dog ikke fortaler for, at kvinder per automatik skal have at vide, hvis de har tæt brystvæv, som sundhedssystemet er bygget op lige nu.

"Formålet med screeningsprogrammerne er ikke i sig selv at opdage brystkræft. Formålet er at nedsætte dødeligheden af brystkræft ved at opdage det tidligere, så vi kan tilbyde en mere effektiv behandling," siger Elsebeth Lynge. 

Når du er til mammografi-screening, får du altså ikke at vide, om dit brystvæv er tæt eller fedtholdigt, og der står heller ikke noget om brystvævet i det screeningssvar, du modtager via e-boks efter undersøgelsen.

"Hvis der står i brevet, at der ikke er tegn på, at du har brystkræft, men du har tæt brystvæv – hvad skal du så bruge den oplysning til, når vi ikke har noget tilbud til dig her og nu? 

I Danmark er det ikke noget, man informerer om, før vi ved, hvad vi vil tilbyde kvinder med tæt brystvæv," siger hun og fortsætter:

"Det er ikke bevidst for at holde folk i uvidenhed. Men hvis vi begynder at sende den slags oplysninger ud, vil jeg selv reagere ved at ringe til Gud og hvermand og spørge, hvad betyder det? 

Skal jeg så gøre noget andet? Det er noget, der trækker ressourcer i sundhedsvæsenet. Vi bliver nødt til at prioritere, at vi bruger ressourcerne der, hvor vi kan se, at de gør gavn," forklarer Elsebeth Lynge.

Desværre ingen gang på jord

Undersøgelser har vist, at tæt brystvæv reducerer sensitiviteten ved mammografi, fordi det tætte brystvæv maskerer tilstedeværelsen af kræftvæv og gør det sværere at se, om der er en kræftknude. 

Når kvinder har tæt brystvæv, kan en normal mammografi derfor ikke udelukke muligheden for, at man har brystkræft.

Det oplyser Brystkræftforeningen, hvilket også bakkes op i tidsskriftet Ugeskrift for læger, hvori der beskrives et hollandsk studie, som har undersøgt, om supplerende MR-screening kan forbedre detektionen af brystkræft hos kvinder med tæt brystvæv. Her udtaler overlæge John Christensen fra mammografi-centeret på Sydvestjysk Sygehus:

”Al screening har grundlag i en antagelse om, at ”kræft som opdages i tide, kan helbredes” … Til trods for at kvinders bryster er meget forskellige, anvender vi i dag kun én modalitet i al forskelligheden – nemlig mammografi. 

For den del af kvinderne, som har tæt kirtelvæv, er dette skæbnesvangert: Værdien af mammografiscreening er lav, og sygelige forandringer skal almindeligvis være meget fremskredne, for at de kan detekteres. Det hollandske studie giver i klart sprogbrug holdepunkt for, at der findes en løsning. 

Ved en supplerende MR-screening kan disse kvinder opnå en fordobling af chancen for, at brystkræften opdages, før den bliver symptomgivende. Tiden for dilemmaer i håndteringen af kvinders bryster er ikke forbi. 

Om man i Danmark vil agere på den nye viden og indføre MR-screening, er et etisk, økonomisk og politisk spørgsmål.” 

Artiklen er fra 2020, og John Christensen står stadig ved den udtalelse i dag, hvor han arbejder på afsnittet for brystundersøgelser ved Sjællands Universitetshospital og sidder i Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for mammografiscreening og i National Styregruppe for Brystkræftscreening. 

Han uddyber til ALT for damerne, at problemstillingen er svær og gennem en årrække har været et tema i faglige kongresser i Europa og USA: Hvordan får man forhøjet den diagnostiske sikkerhed for kvinder med tæt brystkirtelvæv, som deltager i screening?

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

I lang tid troede både Jane og hendes læge, at hun var udbrændt, men grunden til, at hendes krop lukkede ned, viste sig at være noget helt andet.

"I Spanien har de regnet på det: Så vidt jeg husker, fandt de frem til, at hvis populationen af kvinder med tæt brystkirtelvæv skulle screenes med MR-scanning, ville det kræve indkøb af 8.000 nye MR-scannere til Spanien. 

Dertil uddannet personale til at gennemføre scanningerne, et utal af læger til at granske scanningerne og et omfattende informationssystem til kvinderne. I mine øjne har MR-screening til kvinder med tæt brystkirtelvæv desværre ingen gang på jord. 

Screeningen vil langt overstige al Danmarks nuværende samlede MR-kapacitet, og der vil ikke være en eneste mammaradiolog tilbage, som kan varetage udredning for de kvinder, som rent faktisk henvises til udredning for brystkræft.

Kvinder med tæt brystkirtelvæv er mindre godt stillede i den henseende," siger John Christensen.

Tryk på ressourcerne

Ifølge professor Elsebeth Lynge er al screening en balancegang, for du går i virkeligheden ud og undersøger raske borgere. Det er derfor, vi har strikse krav til screeningsprogrammer i Danmark, fordi vi vil sikre, at den fordel, borgerne som helhed har, er større end den ulempe, borgerne som helhed har.

"Hvis du laver en metode, der er så sensitiv, at du er sikker på, at du opdager alt, er der mange, som vil få beskeden, at noget ser mærkeligt ud.

De bliver så sendt videre til udredning, hvor de skal undersøges nærmere. Hvis det viser sig, at du havde brystkræft, er du glad for, at du blev grundigt undersøgt. Hvis det nu viser sig, at du ikke havde brystkræft, har du været igennem et forløb, som har været ubehageligt og unødvendigt – og der er blevet brugt af samfundets ressourcer til ingen nytte."

Ifølge Elsebeth Lynge forskes der meget på dette område i øjeblikket, og derfor er hun tilbageholdende med at komme med et svar på, hvad hun vil anbefale, vi gør herhjemme lige nu og her.

"Der er så meget forskning i gang, og der er så meget tryk på ressourcerne, så vi skal være sikre på, at vi ikke ender med at belaste raske kvinder med unødige ekstraundersøgelser. 

Vi skal huske, at langt de fleste kvinder til screening jo ikke har brystkræft – heldigvis. 

Så vi skal sikre, at vi i så høj grad som muligt erklærer de raske raske, så vi ikke ender med en lang strøm af bekymrede borgere, for det er jo ubehageligt for alle at få at vide, at der måske er noget i vejen med dig."

En penibel sag

Sekretariatschef i Brystkræftforeningen Randi Krogsgaard fortæller, at de som forening også de senere år har haft stort fokus på problematikken, at der er en højrisikofaktor, når man har tæt brystvæv. 

I foreningen har de mødt flere kvinder, der netop for sent har fået opdaget en knude, fordi de har tæt brystvæv.

Annes råd mod flåter får tusindvis af reaktioner hvert år: ”Det fungerer super godt!”

Hvert år i flåtsæsonen bruger Anne Bank Nielsen og hendes familie et smart og noget anderledes tip for at undgå de muligvis farlige bid fra de små mider

"Vi har i Danmark brugt standardmammografi de sidste 16 år, og det er kendt, at mammografi ikke er en effektiv metode, hvis de kvinder, man screener, har tæt brystvæv. Man kan se, at brystvævet er tæt, på en mammografi, men det er ikke en del af retningslinjerne at tilbyde en scanning til disse kvinder. 

Derfor fortæller man ikke kvinderne, at de har tæt brystvæv. Vi mener, kvinderne skal have en mulighed for at få den information."

I Brystkræftforeningen arbejder de for, at der laves mere differentieret screening, så kvinder med tæt brystvæv, der er i højrisiko, vil screenes hyppigere og tilbydes scanning med ultralyd og/eller MR-scanning.

"Og så vil kvinder, der er i mindre risiko, f.eks. screenes hvert tredje år i stedet for hvert andet, hvis man skal finde pengene et sted. Det er en lidt penibel sag, for alle, der bliver screenet hvert andet år, vil jo nødigt, at der skal gå tre år, men i vores optik kan vi godt differentiere. 

Det er et langt sejt træk, men vi håber, at det snart vil komme med i retningslinjerne, at kvinder får at vide, hvis de har tæt brystvæv. 

Der er nogen, som er lidt formynderiske på vores vegne og synes, at det er synd for os at få at vide, at vi er i højrisiko, men man skal have valget, synes vi."

Ny kræftplan på vej

ALT for damerne har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvorfor man i Danmark har valgt mammografi som det eneste offentlige tilbud til kvinder, når man ved, at tæt brystvæv gør det svært at se en eventuel kræftknude på mammografibillederne? Og hvorfor der ikke tilbydes differentieret screening?

Sundhedsstyrelsen har sendt følgende svar:

”Sundhedsstyrelsen har i januar 2025 afleveret fagligt oplæg til Kræft Plan V til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I det faglige oplæg lægges der op til, at der igangsættes en analyse af de nationale screeningsprogrammer med sigte på at tilpasse screeningstilbud i forhold til den enkelte borgers risikoprofil og alder. Målet er, at screeningsprogrammerne opnår en bedre balance mellem fordele og ulemper til fordel for de berørte mennesker.”

ALT for damerne har også spurgt Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde, hvorfor det ikke er praksis at informere kvinder om, at de har tæt brystvæv – og om den risikofaktor, det medfører, som har været en kendt problematik i mange år. 

49 pigenavne vi ikke længere vælger til vores børn

Leder du efter et helt særligt navn til din datter? Pigenavne som Tina, Karin og Janni er gået fuldstændig af mode, når vi skal navngive vores nyfødte. Vi har fundet 49 pigenavne, der slet ikke er populære længere – men som måske bliver det igen.

Samt hvorfor der ikke tilbydes disse kvinder en differentieret screening, som vil kunne opdage brystkræft tidligere?

Ministeren har sendt følgende svar:

”Tid kan være en afgørende faktor for, om man kan blive kræftfri, og det er vigtigt, at brystkræft opdages tidligt. Derfor har vi for flere år siden indført et screeningsprogram for brystkræft, så man kan opdage sygdommen på et tidligt stadie og sætte hurtigt ind med den rette behandling. 

Vi skal hele tiden blive bedre til opdage og behandle kræft, og med afsæt i et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen arbejder regeringen lige nu på en ny kræftplan, som vi har afsat 600 mio. kr. årligt til. Og som led i kræftplanen skal der også ses på de nuværende screeningsprogrammer, som løbende skal udvikles, forbedres og målrettes, i takt med at vi får mere viden om, hvad der virker bedst.”