Thereses underliv ’faldt ud’, og nu deler hun sin historie: ”Jeg håber, kvinders sundhed vil få den plads, den fortjener”
Therese bemærkede forandringer i sit underliv. Da hun endelig gik til lægen, gik der ikke lang tid, før hun fik diagnosen.
Denne artikel er første gang udgivet hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.
50-årige Therese Sivertsen var en aktiv kvinde, der både styrketrænede og løb.
”Jeg syntes, at styrketræning var sjovt, og jeg fik meget ud af den form for motion, men så begyndte jeg at mærke en mærkelig fornemmelse ’dernede’," siger Therese ærligt.
Hun beskriver det som om, at hendes underliv ’faldt ud’. Desuden begyndte hun at lække under aktivitet, og efter et stykke tid måtte hun stoppe med at løbe.
Det blev umuligt at gå med nederdel, og når hun var på toilettet og bøjede sig forover og nedad, kunne Therese se det bule ud af skeden, næsten som en ballon.
”Jeg var naturligvis meget usikker på, hvad det var. Den første tanke, der slog mig, var, at det kunne skyldes lidt for tunge løft i fitnesscentret, men til sidst blev det så ubehageligt, at jeg bestilte en tid hos min læge.”
Havde ikke hørt om prolaps
Hos lægen blev hun mødt med undren og spørgsmål om, hvorfor i alverden hun ikke havde nævnt det før. Lægen konstaterede hurtigt, at det højst sandsynligt var en prolaps og henviste hende til en gynækolog på hospitalet.
Thereses læge var dog klar over, at der skulle træffes andre foranstaltninger, før en operation kunne komme på tale, og Therese fik indsat en ring i skeden for at holde underlivet oppe.
”Derudover blev jeg sendt til specialiseret fysioterapi for at træne min bækkenbund. Før dette skete for mig, vidste jeg ikke noget om prolaps, og det gjorde ingen af mine venner heller ikke,” siger Therese.
Kun hendes søn, som på det tidspunkt var 17 år og i lære som sundhedsplejerske på et plejehjem, havde et godt kendskab til tilstanden og var i stand til at informere sin mor om, hvad det egentlig var.
”Han blev ved med at se det hos ældre kvindelige beboere. De få kvinder, jeg talte med, som havde hørt noget om sygdommen, kunne huske, at de havde hørt, at deres mor eller bedstemor havde haft det. På det tidspunkt mødte jeg ikke nogen, der selv havde oplevet det.”
Annonse
Annonse
Nervøs efter operationen
Efter at have fulgt et øvelsesprogram hos fysioterapeuten gik der ikke lang tid, før Therese blev sendt til en gynækolog på Stavanger Universitetshospital til en grundig undersøgelse.
Mistanken om, at det var en prolaps, blev hurtigt bekræftet, og hun fik at vide, at der ville være en ventetid, før en operation kunne finde sted. Therese var dog heldig og blev opereret efter relativt kort tid.
Indgrebet blev udført som dagkirurgi og foregik uden komplikationer. Informationen på forhånd var god, og Therese følte sig meget tryg og godt taget hånd om under hele forløbet. Allerede få timer efter operationen var hun klar til at tage hjem igen.
”Heldigvis har jeg ikke oplevet nogen problemer bagefter. I starten var jeg meget bange for, at tingene ville gå i sig selv igen, hvis jeg for eksempel pressede lidt for hårdt på toilettet, men det viste sig hurtigt at være en helt ubegrundet frygt,” siger Therese og uddyber:
”En opmærksom læge, en hurtig henvisning til en specialist, en kort ventetid på specialiseret fysioterapi og en kortere ventetid på operationen end forventet betød, at der gik ret kort tid, fra jeg fik mistanke om, at der var noget galt, til der blev gjort noget ved det. Det er jeg meget taknemmelig for.”
Bidrager til åbenhed
Set i bakspejlet er Therese blevet overrasket over, hvor lidt der bliver talt om emnet og om kvinders sundhed i det hele taget. Ikke kun blandt unge, men også blandt ældre kvinder.
Hun har været meget engageret i netværksgrupper og fortæller, at mange af de kvinder, hun møder der, aldrig har hørt om prolaps, og hvad det indebærer.
”Da jeg fortalte dem om mine egne erfaringer, fik mange af dem en aha-oplevelse og kunne relatere mine beskrivelser til problemer, de selv oplevede. De havde aldrig tænkt på eller været informeret om muligheden for prolaps,” siger Therese, og fortsætter:
”Det har været utroligt spændende at opdage, hvor vigtig information og viden er, og hvor åbne de kvinder, der vælger at dele om det pågældende emne, faktisk er. Det er inspirerende,” siger Therese.
Selv har hun ingen problemer med at tale om, hvad hun har været igennem, og hun har oplevet, at mange kommer hen til hende, efter at hun har stået frem, og siger, at de har haft lignende problemer. Therese synes, det er fascinerende.
Den feedback, hun har fået på sin åbenhed, har udelukkende været positiv, men den 50-årige lægger ikke skjul på, at hun inderst inde også kan føle, at det er lidt pinligt og alt for afslørende at sætte ord på sine problemer over for både bekendte og fremmede.
”Jeg tror på, at det at dele erfaringer, være åben og lære af hinanden også vil bidrage til en forbedret livskvalitet. Der er noget ved det genkendelige. Ved at tale og turde stille spørgsmål viser vi vejen for både os selv og andre,” påpeger Therese.
Annonse
Hun håber, at kvinderne vil være mere selvsikre i deres omgang med læger og andet sundhedspersonale, og hun kommer med en stærk opfordring:
”Jeg håber, at kvinders sundhed vil få den plads, status og prioritering, som den fortjener. Vi må arbejde sammen for at opnå det. Som jeg plejer at sige: »Hvis du er nødt til at sige det, så sig det, men råb, hvis du er nødt til det!”
Mest almindeligt efter overgangsalderen
”En prolaps eller nedsynkning er en sænkning af skedevæggen eller fremfald af organer, som trykker på skedevæggen eller livmoderhalsen, så der opstår en klump i skeden," forklarer gynækolog Sunniva Hochnowski.
Der kan være tale om prolaps af den forreste skedevæg, den bageste skedevæg eller selve livmoderen.
”Det kan give symptomer i form af en følelse af at have en klump i skeden, hvilket er ubehageligt for mange. Nogle oplever en følelse af tyngde i underlivet. Der kan være gnidning og slid mod tøjet under aktivitet, og for nogle gør en svagt opbygget skedevæg det svært at tømme blæren helt ved vandladning og giver problemer med afføring,” siger Hochnowski.
Ifølge gynækologen er tilstanden mest almindelig hos kvinder efter overgangsalderen, og næsten 50 procent af alle kvinder efter overgangsalderen vil opleve prolaps i varierende grad.
Ikke alle vil opleve plagsomme symptomer, og kun omkring seks procent siger, at de har symptomer eller problemer, som de ønsker behandling for.
Forskellige årsager til prolaps
Der er flere grunde til, at nogle kvinder får prolaps, og både genetik og livsstil spiller en rolle. Hochnowski forklarer, at bindevæv, støttemuskler og bækkenbund bliver svagere med alderen, og at der også er mindre østrogen.
”Desuden er der større risiko for prolaps efter langvarigt pres på bækkenbunden, f.eks. flerfoldsgraviditeter og -fødsler, fedme, forstoppelse, langvarig hoste og tungt fysisk arbejde. »En vis forebyggelse er mulig ved at træne bækkenbunden,” siger gynækologen.
Diagnosen stilles ved hjælp af en almindelig gynækologisk undersøgelse og en snak med kvinden om de symptomer, hun måtte have. Hvis du er blevet undersøgt af din praktiserende læge, vil det være hensigtsmæssigt at henvise dig til en gynækolog for yderligere undersøgelse.
Der vil man overveje behandling med lokalt østrogen eller en ring, der kan støtte skedevæggen. Behandlingen kan reducere symptomerne betydeligt. Hvis østrogen- og ringbehandling ikke hjælper, eller hvis denne type behandling ikke er mulig, anbefales operation.
Omkring 4.000 kvinder bliver opereret for prolaps hvert år.
”Ikke alle er tilfredse med operationen, og nogle får tilbagefald efter den kirurgiske behandling, men hele 80-85 procent får det meget bedre og er tilfredse efter en operation for prolaps", siger Hochnowski.
Kilde: Nhi.no, Helsenorge og Lommelegen.no
