Bryster

"Uperfekte bryster" er fokus i ny kampagne

Først var der den berømte og berygtede 'Kussomat', som skulle vise kvinders kønsdele i al deres forskellighed.

Nu er turen kommet til brysterne, som efter Kvinderådets mening ofte bliver vist i en alt for idealiseret og photoshoppet version i medierne.

Derfor lancerer Kvinderådet torsdag 27. september og en uge frem en kampagne, der sætter fokus på "rigtige" bryster, som de ser ud på helt almindelige kvinder.

- Vi ved, at alt for mange piger og unge kvinder er utilfredse med deres kroppe. Så vi vil gerne slå et slag for helt almindelige bryster. Og vi vil opfordre alle, unge som gamle, til at elske de bryster de har, siger Kvinderådets forkvinde Randi Iversen i en pressemeddelelse 

17 kvinder har således lagt barm til et foto som pryder de gratis café-postkort, Go-Cards.

Læs også: 9 kvinder: Sådan har jeg det med min krop