Efter konfrontation fra Freja: Jonas ændrede taktik

Jonas var glad for, at Freja reagerede. 

logo herognu HER&NU HN

I dagens afsnit af "Kærlighed hvor kragerne vender" på TV 2 konfronterer Freja Jonas, fordi hun mener, han flirter for meget med Klara, og det gør hende ked af det, da hun også ønsker en chance for at vise, hvem hun er. 

LÆS OGSÅ: Paradisoernes vilde tilbud: Må jeg købe dine slidte trusser?

Jonas er glad for, at Freja tog ham til side og sagde sin mening. 

- Jeg synes, det er fint, vi tager den. Jeg havde ikke fået et indtryk af, hun var ked af det til festen, men det blev bare klippet sådan. Du kan ikke finde et billede i programmet, hvor jeg sidder med Freja, hvor hun er ked af det. Det er først, når hun tager snakken med mig, så jeg havde ikke vidst det, forklarer Jonas og uddyber:

- Det var fint, hun tog fat i mig, så vi fik vendt den, og jeg kunne forklare, at det ikke er med min gode vilje, jeg gør det. 

Ifølge Jonas ændrede det også noget i forhold til de fremtidige dates. 

- Jeg blev klar over, hvordan hun har det, og min taktik der var så forkert i forhold til, hvordan hun opfattede det. Der er aldrig nogen, der skal holdes ude. Jeg vil prøve at inddrage Freja mere. Ét er, man er væk fra venner og familie, så jeg vil inkludere hende mere i aktiviteterne, siger vestjyden Jonas. 

LÆS OGSÅ: Tv-par i chok: Hasteindlagt

Jonas og Freja i 'Kærlighed hvor kragerne vender'
Jonas og Freja i "Kærlighed hvor kragerne vender"