Jonas valgte Klara: Nu afslører han sin hemmelige aftale med Freja

Jonas afslører nu, hvordan en hemmelig aftale med Freja gjorde det lettere for ham at være i programmet. 

logo herognu HER&NU HN

Det kom ikke som nogen overraskelse for Freja, at Jonas endte med at vælge Klara i "Kærligheden hvor kragerne vender". 

Ifølge Jonas vidste Freja nemlig allerede før saunagus-daten, at hun ikke ville blive den, der løb med hans hjerte.

LÆS OGSÅ: Frederik Haun blev advaret om én ting, inden han blev far – og det endte med at ske

De to havde nemlig haft en snak, som ikke blev vist i programmet.

- Vi krammede hinanden til morgenmaden efter vennefesten, og der sagde Freja til mig, at hun godt kunne gennemskue, hvad der var i gang. Hun sagde, at det var helt fair, at jeg havde fundet kærligheden i Klara, men at hun stadig gerne ville være en del af oplevelsen og programmet – bare som venner. Hun ville bare ikke føle sig udenfor, som hun gjorde til vennefesten, fortalte Jonas.

At Freja og Jonas i fællesskab besluttede at fortsætte i programmet som venner – uden at produktionen eller seerne vidste noget – gjorde det hele meget nemmere for Jonas.

- Det var meget befriende. Pludselig havde jeg mulighed for at give Freja opmærksomhed, uden at hun misforstod det, fortæller Jonas. 

LÆS OGSÅ: Kendt sanger med i nyt nummer af Anders And

Da Jonas fik mulighed for at vælge en pige fra, var han dog ikke i tvivl om, at han blev nødt til at sende Freja hjem. 

- Produktionen spurgte mig, om jeg ville sende en hjem efter saunagus-daten, og det sagde jeg ja til, selvom jeg også godt kunne have fortsat med begge. Det var en god måde at vise Klara, at det var hende, jeg ville. Hvis jeg havde ladet Freja blive, kunne Klara have tænkt "Hvad sker der?", forklarer han. 

Hvordan det er gået for Jonas og Klara efter programmet er endnu ikke afsløret, men i sidste afsnit af "Kærligheden hvor kragerne vender" får man en indikation på, hvad der er sket. Det sidste afsnit løber over skærmen 6. maj. 

LÆS OGSÅ: Landsholdsspiller skal være far