Adopterede Jesper rejste til Korea for at finde sine søskende – men han fandt også den store kærlighed

Da Jesper voksede op, var han sin danske adoptivmors et og alt. Moren døde, da Jesper var bare 16, og da havde hun sagt, at hun håbede for ham, at han en dag ville finde en sød koreansk pige og blive skolelærer og selv stifte familie.

"Min mor ville være meget glad, hvis hun så mig nu," siger Jesper Kim Kristensen, 49, og kigger over på sin koreanske hustru Juyoung Choi, 42, og deres ni-årige søn Jayson – samtidig med at han faktisk også er skolelærer i hjembyen Herning.

Læs også

Siden hun mistede sin søn, har én sætning været vigtig for Renée: ”Vi skulle lære at leve på en ny måde”

Da Jesper i 2005 nærmede sig de 30 år, besluttede han sig for at tage til Seoul på et sommerkursus for adopterede og besøge sit oprindelsesland for første gang.

"Faktisk ville jeg væk fra peberkværnene på 30-års fødselsdagen, og Korea var begyndt at tilbyde den slags sommerskoler for adopterede, så jeg tænkte: Nu skal jeg prøve at rejse ud på egen hånd."

"Det var underligt at lande i Seoul," mindes Jesper.

"Der var jo vanvittigt mange, der lignede mig, selv om de fleste var højere, end jeg havde forventet. På et tidspunkt havde jeg helt en ud af kroppen-oplevelse; det var ligesom at være med i en film!"

En af de sidste dage på sommerskolen tog Jesper sammen med andre adopterede hen til et kontor, som lå inde med adoptions-papirerne.

"Det har jo desværre vist sig, at mange er adopteret på falske papirer. Vi kom ind en efter en, og mens jeg sad og ventede, kom den ene efter den anden ud og havde fået at vide, at deres papirer ikke passede, så rundt omkring mig sad der mennesker, der græd, og det var forfærdeligt. Hende der kom ud før mig, var helt knust. Da jeg kom ind, startede de også med at sige: "Dine papirer passer ikke"," fortæller Jesper, som blev adpoteret til Danmark som 2-årig.

Et vigtigt "men"

Det var som to-årig, at Jesper blev adopteret fra Korea – han var enebarn og havde gode kammerater.

"Jeg følte mig faktisk ikke anderledes end andre danskere, jeg var bare Jesper, og jeg havde ingen trang til at opsøge Korea."

Da Jesper blev 12, kom moren i dialyse og fik de næste år hele tre nyretransplantaioner. Hun døde på grund af en arvelig nyresygdom, som også gjorde, at hun havde valgt ikke selv at bringe børn til verden.

"Det har selvfølgelig været hårdt, at min mor døde så tidligt, hun havde også en drøm om, at hun og jeg skulle rejse til Korea sammen, men lige nu sidder jeg her, med de her to," siger han, omgivet af sin søde kone og dejlige søn.

"Så historien har jo fået en lykkelig slutning."

Hans historie fortsatte på adoptions-kontoret, da det viste sig, at der for Jespers vedkommende var et "men" til de urigtige papirer.

"De havde kontaktnummeret på min far, der desværre var død, men også fødselsdatoen og den nuværende adresse på en bror og søster, og så fik jeg at vide, at jeg har en tvillingebror, som er bortadopteret i Korea."

Ved ordet "tvilling" blev Jesper helt optumlet.

Da han kom hjem til Danmark, gik han i flere måneder i en boble og sank den nye viden. Han vidste hurtigt, at han måtte tilbage for at opsøge sine søskende. At der også skulle ske noget andet livsændrende i Korea, havde han ikke drømt om.

Men i Seoul sommeren efter kom han i tanke om Juyoung, som han havde talt kort med et par gange året før på sommerskolen, hvor hun var frivillig. De første to gange han havde mødtes med sin søster og bror, havde han haft tolke med, der ikke var så gode til engelsk, som hun er. Derfor fik han hende til at tolke for sig.

"Den første dag, Juyoung var tolk for mig, kom vi så faktisk mest til at snakke med hinanden," smiler Jesper.

"Det klikkede bare," siger Juyoung.

Læs også

Charlotte Fich levede med dårligt selvværd – så stillede hun sig selv et vigtigt spørgsmål

En vild sommer

For Jesper var det en vild sommer, for han blev både forelsket i Juyoung – og lærte sin bror og søster at kende. Juyoung var nemlig en rigtig god tolk.

"Der var jo ubehagelige dele af familiehistorierne, og det var meget personligt for dem for eksempel at fortælle om moren, der døde, da Jesper var seks måneder, men jeg fik en god kontakt til dem," siger Juyoung.

"Ja, til hende fortæller min søster det hele," fortsætter Jesper.

"Da min biologiske mor døde, afleverede min far mig på børnehjem, men modsat mange andre var han ikke flov over det, så han efterlod en fortælling om, hvad der var sket, og sagde, han gjorde det, for at jeg skulle få et bedre liv."

Sporet i forhold til tvillingebroren endte blindt. Men for Jesper har det været fantastisk at møde sine to søskende og få viden om sine rødder.

"Det har været vanvittigt dejligt at møde dem. Når jeg nu kommer til Korea, smider de, hvad de har i hænderne for at komme og se mig."

Da Jesper og Juyoung mødtes, var hun ved at færdiggøre sin uddannelse i engelsk på universitetet i Seoul, og hun ville også gerne prøve uddannelsen af i et job. Hun prøvede at regne ud, hvad hun skulle gøre med en kæreste i Danmark og sit liv i Korea.

"En nat havde jeg en drøm, hvor jeg vågnede op og vidste: Jeg skal være sammen med Jesper. For i drømmen fødte jeg, og jeg kan huske, at vi talte om, at åh, det ville være rart at have en lille Jesper og en lille Juyoung, Følelsen da jeg vågnede, var så stærk, at jeg græd, og så behøvede jeg ikke længere prøve at tænke mig frem til det. Det er svært at regne ud, hvad det gode liv er, men nu vidste jeg det."

"Så jeg sagde til Jesper, at jeg gerne ville prøve at være lærer i Korea, og at vi så kunne blive gift om 2-3 år og prøve det af. Ja, sagde han, det prøver vi. Og han ventede på mig."

Gift begge steder

Jesper og Juyoung blev i 2010 først gift i Korea og så i Herning. Juyoung arbejder nu hos The LEGO Group som programmør – som hun uddannede sig til i Danmark, og de tager til Korea hver sommer for at være sammen med Juyoungs forældre og Jaysons bedsteforældre og ser også Jespers søskende.

"For mig er det ikke så vigtigt, at Juyoung er fra Korea, for mig er det vigtige, at det er hende," slår Jesper fast.

"Men jeg har lært så meget om min baggrund, og jeg ville ikke have fortsat kontakt med min familie, hvis ikke det var for Juyoung. Min søster åbner sig op over for Juyoung på en måde, som hun ikke ville gøre med en tolk, så jeg får nogle historier om familien, der er langt dybere, end man kan forvente."

Jesper føler sig ekstremt privilegeret over at have fået så meget at vide om sin baggrund og sit oprindelsesland og have fået det liv, han har.

"Alt er selvfølgelg ikke en dans på roser, men at have Juyoung og Jayson – man kan se meget lettere på livet, når man har gode mennesker omkring sig. Og jeg kender mange adopterede, der ikke har fundet ud af noget som helst om deres familiebaggrund, selv om de gerne ville."