Stilbillede fra filmen 'Min evige sommer'.

Hvordan er det at kende en, der er uhelbredeligt syg? Ny film sætter fokus på ventesorg

Det store lærred: Ugens film anmeldt af filmredaktør Stephanie Caruana.

ALT for damerne logo

Drama

Kunsten at give slip

At miste en forælder er hårdt. At miste en mor, når man er 15 år og i rivende udvikling, er ufatteligt. 

I dette lillebitte drama er der håb i sprækkerne af knuste hjerter. En familie tager i sommerhuset som altid. 

Far (Anders Mossling) kører, mor (Maria Rossing) sidder ved siden af og teenagedatteren Fanny (Kaya Toft Loholt) surmuler og halvsover på bagsædet. Det er sidste sommer sammen, for mor er ved at dø. 

Instruktør Sylvia Le Fans spillefilmdebuterer afdæmpet, men ekstremt sikkert med denne realistiske film, hvor blikket på både voksne og unge er kærligt og rummeligt. 

Der er en naturlighed og lethed i de tre sammen i sommerlandskabet, man føler sig som en besøgende, der er blevet hængende, fordi der netop føles hjemligt og rart i det lille hus.

Kaya Toft Loholt, som slog igennem som den yngste, vrede datter i 'En helt almindelig familie' i 2020, spiller på alle de strenge, der gives hende. Fanny er kantet og mut, men også søgende, hun fornemmer det kommende tab som et slag, der på forhånd har slået hende ud af kurs. 

Familien er allerede på vej væk fra det velkendte, sygdom eller ej. Mosslings let akavede og noget ældre far forstår ikke altid kvinderne i sit liv, mens Maria Rossings tålmodige og kloge mor binder familien og filmen sammen. 

I en nuanceret og rørende præstation giver hun datteren plads, tager imod Fannys byge af hidsige humørsvingninger, og insisterer også på at more sig – som da mor og datter ser Tour de France sammen og får et grineflip. 

Filmen fanger de to generationer, der ikke har nemt ved at tale om det svære, forældrene affinder sig med det uundgåelige, mens ungdommen raser.

Gæster kommer og går henover den let overskyede sommer, og håbet findes.

'Min evige sommer' har biografpremiere den 27. februar