Anni har både en mand og en kæreste: ”Det er forskellige behov, de opfylder hos mig”

Forestil dig følgende:

Du har en partner, som du elsker og deler dine inderste tanker og bekymringer med. Vedkommende er din bedste ven og din klippe i en verden fuld af muligheder. Det er ham, du bor med, har børn med, deler økonomi med og holder jul med.

Og så har du en partner, som opfylder nogle andre, mere romantiske og seksuelle behov. I tager for eksempel i spa eller på en weekendtur til London sammen, og her er der generelt flere sommerfugle, flere sug i maven.

Måske kommer der også en tredje eller fjerde partner, som kan noget helt tredje og fjerde.

Måske gør der ikke.

Velkommen til livet, som det ser ud for Anni Thy. Hun er 29 år, mor til to, assisterende salgskoordinator i Faaborg, og så er hun polyamorøs og har ligeså mange kærester, hun har lyst til.

Her er hendes tanker om livet med Mads, hendes ægtefælle og partner på fjerde år, og Michell, deres fælles kæreste gennem to år.

Om Mads

Mads er min bedste ven og min kærlighed. Han er far til min yngste datter, og vi fungerer rigtig godt i hverdagen. Vi får det bedste frem i hinanden, og han har været med til at prikke til mig, når jeg har haft svært ved at tage nogle vigtige karrierevalg. Jeg kalder ham min "primære partner", fordi han er den, jeg bor sammen med, har barn sammen med og deler økonomi og hverdag med.

Da jeg mødte Mads, var jeg i et åbent forhold og søgte noget mere dybde, fordi det blev meget overfladisk, og fordi folk ikke investerede ligeså meget i mig, som jeg gjorde i dem. Det der med at sige, at det "bare" er sex, og at der ikke skal være følelser involveret, ville være at lyve over for mig selv. For jeg kan ikke lade være med at have følelser for dem, jeg er interesseret i.

Vores polyamorøse forhold startede med, at Mads var mig utro, og så tog vi en snak for at finde ud af, hvorfor han gjorde det. Ville han mig ikke mere? Ville han hellere hende? Eller ville han egentlig bare gerne have muligheden for at være sammen med andre? Det gik vi begge to og funderede lidt over, og så gik der et halvt år, før vi besluttede os for, at vi gerne måtte være sammen med andre.

Mads og Anni er gift og har et barn sammen. Foto: Privat 

Det er primært Mads, der har været sammen med andre, uden at det er blevet til seriøse forhold. Det kan godt være svært at finde en fast partner, som accepterer den måde, vores forhold fungerer på, så det er ofte sådan noget en gangs-noget. Mads har været på Tinder for at møde andre, men det var mest i starten. Jeg har været sammen med færre end Mads, og jeg tror, det er fordi, at jeg skal have den der connection til mine partnere, før jeg vil involveres.

Når jeg falder for en ny, vil jeg selvfølgelig have den der boblende fornemmelse, man har i maven, hvor man ikke kan lade være med at tænke på ham eller hende, og det kilder over det hele, og man bare er forelsket. Og det kan godt overskygge det, jeg har, med Mads, så længe det står på. Men det betyder ikke, at det er bedre end det, jeg har med Mads. Mange vil gerne have, at det er sådan hele tiden – altså, den der kildrende fornemmelse i maven, hvor man ikke rigtig kender hinanden, og det er spændende og nyt – men det er også en fantastisk følelse af at have et bagland, som bare fungerer og vide, at man har sin klippe i et brusende hav af alt muligt andet.

Om Michell

Det var faktisk Mads, der tog kontakt til hende. Det var én, vi kendte fra rollespil, og så begyndte Mads at tale med hende, og de lærte hinanden at kende. Han fandt ud af, at hun også var interesseret i kvinder, og at hun egentlig godt kunne lide mig. Og så fandt han ud af, at jeg egentlig også kunne lide hende. Og så tog det ene det andet.

Michell er nok den mere romantiske forelskelse. Kulturelt går hun og jeg også bedre i spænd. Vi har for eksempel været i Polen og på weekendtur til London for at se musicals og det siger ikke Mads så meget. Omvendt kan Mads og Michell godt lide at se tv-serier sammen. Det er jeg ikke så meget til.

Jeg har oplevelsen af, at Michell godt kan lide den frihed, hun har ved vores forhold. Hun kombinerer på en måde fordelene ved singlelivet med fordelene ved at have en partner, eller flere partnere, i og med at hun selv bestemmer over sin hverdag og de valg, hun tager her i livet, men stadig har en kærlig støtte og nogen at putte med på sofaen eller gå på date med, når og hvis hun har lyst til det. Vi har skam tilbudt hende, at hun kunne flytte ind hos os, så vi kunne være en mere ligestillet triade, så på den måde er det ikke min oplevelse, at Mads' og mit ægteskab generer hende, eller får hende til at føle sig udenfor.

Mads og Annis kæreste, Michell, vil ikke stå frem med sit fulde navn og foto, men hun var med på deres bryllupsdag, fortæller Anni: "Det var lidt sjovt, da Michell var med til vores bryllup. Hun bagte vores bryllupskage og tog sig af vores børn på dagen. Jeg har også været på date med hende og vores ældste datter i Legoland. Der følte jeg, at vi ligeså godt kunne være en regnbuefamilie." Foto: Privat

Michell var både med  til min fødselsdag og til vores yngste datters fødselsdag. Min familie er meget accepterende over for det. Mads' forældre er mere tilbageholdne og nok mere typerne, der fejer det ind under gulvtæppet og ikke taler om det. Alene af den grund har vi ikke gået og skiltet med det, fordi vi ved, at det ville blive til en konflikt, som ikke er særlig rar, og som de ikke har lyst til at tage. Men Michell har stadig været med. Vi holder dog ikke jul sammen.

Om hverdagen

Vi har alle tre været sammen i to år nu, og jeg tror ikke, vi var blevet sammen så længe, hvis ikke vi synes, at det fungerede. Der har da været tidspunkter, hvor jeg tænkte: Jeg ville da egentlig gerne se Michell lidt mere. Hvor jeg var ked af, at det var Mads og hende, der sås, og ikke mig og hende. Eller mig og ham. Men jeg synes, vi har været rigtig gode til at snakke om det, når der var noget. Vi kommunikerer meget, og jeg tror, at det er grundstenen i et forhold med flere kærester: At man er god til at tale sammen og sige, når noget er galt.

Det er meget forskelligt, hvor ofte vi ses. Vi har haft nogle måneder, hvor vi har været sammen alle tre næsten hver eneste weekend. Andre gange går der to måneder, inden Mads og jeg ses med Michell.

Seksuelt skifter det meget flydende imellem, hvorvidt vi er sammen alle tre eller kun to ad gangen. Tre sammen kan godt nogle gange være lidt besværligt, fordi vi skal sørge for, at den ene eller den anden ikke kommer til at føle sig lidt udenfor. Andre gange er det bare dejligt at være der alle tre og værdsætte hinanden. Jeg kan nok bedst lide, at vi er sammen to og to. Så kan jeg give den, jeg lige er sammen med i nuet, al min opmærksomhed, og hvis det er de andre to, der er sammen, kan jeg få lidt alene-tid også.

Det er selvfølgelig to forskellige seksuelle oplevelser, og jeg er meget glad for begge to. Det er jo forskellige behov, de opfylder hos mig, og det er det, der gør det så fantastisk at være sammen med flere, fordi jeg kan tage på romantiske middagsture eller i teatret med den ene, og fordi jeg ikke nødvendigvis gider slænge mig på sofaen en hel weekend og se Netflix med den anden.

Jeg vil ikke sige, at noget er bedre eller vigtigere end andet. Og jeg tror ikke, man ville kunne fungere i et forhold, hvor man gik meget op i, hvor ofte man var sammen med hinanden og på hvilke måder, man var sammen.

Om regler i forholdet

I starten havde vi en regel om, at man skulle spørge hinanden om lov først. Men hvis man nu møder én og ikke lige har spurgt om lov hjemmefra, så virker det også mærkeligt at sige: "Jeg kan rigtig godt lide dig, og jeg synes, du er rigtig lækker, men jeg kan ikke rigtig gøre noget med dig, før jeg har spurgt min mand om lov." Vi havde også en regel om, at vi i god tid skulle fortælle hinanden, hvis vi havde fundet en ny person, der virkede interessant, og vi havde en regel om, at vores egen seng kun var til os tre.

LÆS OGSÅ: "Jeg trives bedst i kærlighedsforhold til mere end én kvinde samtidig"

Jeg føler, at vi har lært hinanden nok at kende til, at vi ikke længere har behov for reglerne. De bundede i usikkerhed og i et forsøg på at finde ud af, hvor vi havde hinanden, og det blev for mekanisk. Det blev ikke noget, vi gjorde, fordi vi ville det. Det blev en regel, som dækkede over et problem, og i stedet for at løse problemet brugte vi reglerne som en form for symptombehandling. Det egentlige problem var nemlig manglende kommunikation.

Vi har stadig en enkelt regel om, at vi selvfølgelig beskytter os, når vi er sammen med andre, for der jo er ingen, der vil have alt muligt mærkeligt med hjem. Hverken andre børn eller sygdomme.

Om jalousi

Da jeg var højgravid med vores datter, var det primært Mads, der datede andre, og der havde jeg jo Michell. Jeg fik også andre tilbud, men jeg havde ikke ligeså meget lyst, som Mads havde i det tidsrum, og derfor synes jeg egentlig, at det var fint nok, at han kunne løbe hornene af sig.

Jeg er ofte blevet spurgt, om ikke jeg bliver jaloux, men jeg kan faktisk ikke huske, at jeg nogensinde har været rigtig jaloux. Der var en enkelt gang for nylig, hvor jeg blev ked af noget, men det er aldrig det, at Mads er sammen med andre, der gør mig ked af det. Det var fordi, jeg havde gips på min arm og gik hjemme og var afskåret fra mange af de mennesker, jeg normalt ville se. I den periode var Mads meget sammen med andre – både venner og mere kærlige relationer – og der følte jeg mig lidt tilsidesat. Jeg følte mig måske også taget lidt for givet. For det sociale samvær, jeg normalt ville få fra andre, ville jeg jo gerne have fra ham. Det talte vi om, og nu kan jeg godt se, at det ikke var fordi, at han nødvendigvis gjorde noget forkert. Det var jo et behov, der pludselig var opstået hos mig.

Anni og Mads har været sammen i fire år. Foto: Privat

Mads er generelt den, der har været mest jaloux. Det er noget, han har arbejdet rigtig meget med. Jeg har ikke oplevet, at Mads er blevet jaloux på mig og Michell, men i starten havde han svært ved at acceptere, at jeg var sammen med andre.

Om dengang det gik galt

Vi havde et vennepar på et tidspunkt, hvor der kom en masse fnidder. De var de første, som vi var sammen med, og det endte rigtig skidt.

De har helt afskåret os nu. Det var en ven, som jeg har haft gennem lang tid. Vi var meget nære venner, men hans kæreste og Mads var sammen, og det gik ikke så godt, og af en eller anden grund gav han mig skylden for noget af det og afbrød totalt kontakten, selvom jeg faktisk ikke havde noget med det at gøre. Der var en masse misforståede hensyn og manglende kommunikation, og det var rigtig træls og noget, som vi lærte meget af.

Vi lærte, at kommunikation og det at være meget åben og specifik med nye relationer var vigtigt, og vi lærte, at det med nære venner hurtigt kan blive mere besværligt, fordi grænsen imellem ven og kæreste kan blive udvasket. Og så lærte vi, at partnerbytte kan være rigtig svært, fordi det ikke altid er et godt match for alle fire, og at det også kan give nogle problemer med mindreværd og med at føle sig tilsidesat eller presset til at være sammen med nogen for de andres skyld.

Om at være polyamorøs

Jeg tror ikke, det er noget, man vælger at blive. Jeg havde i langt tid – før jeg opdagede, at der var noget, der hed "polyamorøs" – haft meget svært ved at være i de forhold, jeg var i, fordi jeg både kunne lide ham, jeg var sammen med, og andre. Det følte jeg mig meget forkert over. Der var rigtig meget skyldfølelse, forvirring og selvbebrejdelse.

Da jeg var 25, fandt jeg ud af, at min bonusmor kendte nogen – en kvinde – som faktisk havde en mand og to andre ved siden af, og hun fortalte, at det godt kunne lade sig gøre, hvis det var sådan noget, man ville og havde det godt med. Hun åbnede en dør ind til en verden, hvor jeg følte mig rigtig godt tilpas. Hvor jeg har følt mig som mig selv og ikke én eller anden brik, der skulle passe i et puslespil.

Jeg plejer at sige, at jeg ikke søger kærligheden, men at jeg tager imod muligheden, når den opstår. Jeg havde kun Tinder i en uge eller sådan noget, og jeg er ikke på dating sites. Jeg går heller ikke i byen for at score, men jeg er åben, når jeg møder nogen, som virker interessante.

Jeg vil anbefale, at man tager et aktivt valg, og at man ikke bare er monogam, fordi alle andre er, men fordi man aktivt vælger det til, hvis det er det, man har det bedst med. Og at man ikke gør det, fordi man har dårligt selvværd og skal have en eller anden, der bekræfter én.

Der er meget arbejde i et forhold som vores. Jeg har selv arbejdet rigtig meget med selvværd, fordi man hurtigt kan føle mindreværd, hvis ikke man bliver prioriteret af en anden og har den der sikkerhed - jeg vil sige falske sikkerhed – i at have en partner, som elsker én, og som bekræfter én. Jeg tror faktisk, at det er den primære årsag til, at mange danskere ikke har polyamorøse forhold. At folk ville være bange for at miste den følelse af sikkerhed.

LÆS OGSÅ: Eksperternes bedste råd: Sådan får du styr på din jalousi

LÆS OGSÅ: 7 tegn på at du bør genoverveje dit parforhold

LÆS OGSÅ: Derfor er det så svært at sige "jeg elsker dig" til dem, vi elsker