Har du overvejet at gøre dit liv mere simpelt? ALT for damerne drog til "amishland" for at opleve, hvordan det mon er at leve sit liv som i 1600-tallet – uden iPhone, fjernsyn og nyt tøj. Og blev overraskende fascineret af det reserverede folkefærd med en helt særlig ro, ydmyghed og gensidig respekt.
Allerede et godt stykke uden for byen Lancaster fik jeg det første tegn på, at jeg nærmede mig et område, hvor the Amish holder til. Folket fra den religiøse retning, der udefra mest af alt minder om en sekt, hvor medlemmerne stadig lever, som bønder gjorde det for flere århundreder siden, klæder sig ens og i øvrigt helst bare vil leve i fred for den moderne verden.
Paradoksalt nok var det lige præcis det faktum, der havde vakt min nysgerrighed og gjort, at jeg havde lejet en bil i Philadelphia i det nordøstlige USA. Denne morgen havde indtil da ikke gjort det store væsen af sig, men det ændrede sig i det sekund, mine øjne længere fremme spottede en glinsende sort hestevogn. Dyster, mystisk og majestætisk på samme tid. Himlen virkede pludselig grå på en måde, man normalt kun ser på film, når noget er under opsejling.
Jeg trak over i den modsatte kørebane og overhalede forsigtigt hestevognen. Med ærefrygt. I bakspejlet kunne jeg se den knejsende, mørke hest, der ufortrødent kæmpede sig frem foran vognen i vejkanten. Som om man lige dér havde limet et billede fra 1600-tallet sammen med et fra det 21. århundrede. Jeg skulle få mange flere af den slags kontrastfulde og magiske møder i den uge, jeg tilbragte med amishfolket i området omkring byen Lancaster.
Lever som i 1700-tallet
Amishfolket kaldes blandt amerikanerne the Plain People – de simple mennesker. Og enkelheden var da også det første, der slog mig, da jeg ankom til byen. Alle mænd havde ens frisurer under stråhattene, og alle kvinderne havde håret sat i en knold under kysen. Mændenes bukser og jakker var sorte, og det samme var kvindernes kjoler – ingen skilte sig ud. Rundt omkring på de grønne marker kunne man se mænd gå ved deres heste, der havde gammeldags plove spændt efter sig.
For amishkulturen er det simple landmandsliv uden maskiner og elektricitet en måde at leve i pagt med naturen og gud på. Men det er også en måde at holde fast i det originale på. Efter ankomsten til USA begyndte moderniteten nemlig at true det ellers så velfunderede religiøse fællesskab, og man besluttede derfor, at man fra da af skulle holde fast i de gamle levevilkår og regelsæt. Derfor går amishfolket i dag stadig klædt og lever som for flere hundrede år siden.Mændene arbejder primært som bønder, men også som tømrere, tagdækkere, malere og blikkenslagere. Kvinderne er flittige husmødre, så det, de ikke selv spiser og drikker, sælger de eller bytter væk. Og så er de dygtige til håndværk. Mændene bygger selv deres huse og laver seletøj af læder, mens kvinderne laver de smukkeste kviltede tæpper, sylter til vinteren og syr alt familiens tøj. Kort sagt: De er selvforsynende og har ikke behov for alt det, vi moderne mennesker påstår, vi ikke kan leve uden.
Lidt uden for Philadelphia i staten Pennsylvania ligger byen Lancaster, hvis bølgende marker danner de perfekte rammer for amishfolkets simple liv.
Simpelt – ikke sølle
At leve et simpelt liv er ikke ensbetydende med at leve et fattigt liv. Faktisk er mange amishfamilier ret velbeslåede, fordi de er så dygtige til det, de lever af. Det kunne jeg ved selvsyn konstatere, da jeg blev inviteret indenfor hos amishmanden Hans Stolzfus. Jeg havde været ude at køre med ham i hans hestevogn, og han ville gerne vise mig sin gård. Det var en stor og velholdt gård, som hans oldefar havde bygget i 1800-tallet. Her boede han med sin kone, deres ene søn og svigerdatter og deres fire børn.
Annonse
– Min anden søn er ikke amish længere. Vi var ret skuffede i starten, men nu har vi vænnet os til tanken, forklarede Hans Stolzfus med et glimt af fortrydelse i stemmen. Han nikkede mod en stor pickup, som holdt på gårdspladsen:– Han ville hellere have elektricitet og biler.
Jeg sagde, at jeg troede, man opgav kontakten til de familiemedlemmer, der sprang fra. Han forklarede, at det også var tilfældet med den originale amishpraksis, Old Order, men at det ikke var sådan med New Order, som familien tilhørte. Deres søn var stadig en del af familien – han kom bare ikke med dem til gudstjeneste.
Kun en lille del af medlemmerne i amishfamilier springer fra. Det sker som regel i forbindelse med den såkaldte rumspringa, der betyder noget i retning af at "løbe omkring". Det er en tradition, hvor de unge i en periode får lov til at prøve nogle af de ting, de normalt ikke må. Det kan være at gå i biografen, tale i telefon, køre i bil eller rejse væk. Derefter kan de tage stilling til, om de vil fortsætte som en del af amishsamfundet. Kun 10 procent vælger at forlade det.
– Jeg har nu altid vidst, at jeg ville være amish, tilføjede Hans Stolzfuz efter at have afsløret, at han også havde prøvet at køre bil, da han var ung.
Livet som amish er dog langtfra uden praktiske hjælpemidler. Gårdens 50 køer blev malket med maskiner, der blot kørte ved hjælp af en generator. Det samme var tilfældet i huset, hvor vaskemaskinen kørte på en dieselgenerator, og både lamper og strygejern var koblet til stikkontakter. Hans Stolzfus forklarede, at deres strøm kom fra propangas. Et nødvendigt onde. Han pegede på den store symaskine i hjørnet af husets centrale rum, køkkenet:
– Symaskinen er min datters. Hun ville egentlig helst have haft én med fodpedal, men de laves ikke mere.
På væggene hang ingen billeder. Amishfolk må kun hænge ting på væggene, hvis de tjener et formål, såsom en kalender eller et familiestamtræ. I det hele taget hersker der ingen tvivl om, at pyntesyge for enhver pris skal undgås. Dekorerer man sit hjem og sig selv, ønsker man at skille sig ud fra andre, hvilket er imod den grundlæggende tanke om, at alle er ens for gud, og at vi er lige meget værd. Af samme grund er amishfolket heller ikke særlig glade for, at man tager billeder af dem. De ønsker ikke at fremhæve sig selv i forhold til andre. De må derfor heller ikke posere på billeder. Men hvis man tager billederne på afstand, og i øvrigt spørger inden, er det nogle gange i orden med dem, forklarede Hans Stolzfus mig.
Kelly McGillis som amishkvinde i 1985.
Hjemmegudstjenester
Tilbage i min kedelige lejede Nissan uden seletøj og blinklys på tørbatteri drog jeg videre på opdagelse i Lancaster amt, der også kaldet Amish Country. Området har over 4.000 km smalle bagveje mellem hovedgader og gårde, og de giver rig mulighed for at komme tæt på amishfolkenes hverdag. Mens jeg kørte rundt i de landlige omgivelser, slog det mig, at jeg ikke havde set kirker endnu. Da jeg senere provianterede friskbagte boller, æbler og hjemmelavede honning-sesambarer hos en af de små købmænd langs vejene, spurgte jeg forsigtigt kvinden bag disken, hvor deres kirker var. Hun fortalte venligt, at de ikke går i kirke. I stedet mødes de på skift hos hinanden hver anden søndag og læser i biblen, der er på tysk. På den anden side af vejen gik hendes mand og håndplukkede æblerne fra deres lille plantage. Selvfølgelig havde de ikke tid til at gå i kirke flere gange om ugen, tænkte jeg for mig selv. Og netop det – at amishfolkene har deres egen måde at praktisere den protestantiske kristendom på – gjorde, at de blev forfulgt af den romerske kirke i Europa efter reformationen. Schweizeren Jacob Ammann ønskede med den religiøse bevægelse amish at skabe en tro, som man kunne dyrke, når det passede – uden en masse mellemhandlere som præster, kirker og staten. Samtidig var amishtilhængerne militærnægtere – de ville hellere sættes i fængsel end tage andre menneskes liv. På alle måder var de en trussel mod samfundet, og måtte derfor flygte til den nyopståede stat Pennsylvania i det 17. århundrede, hvor de blev lovet religionsfrihed.
I dag er der 250.000 amishfolk spredt ud over USA, men ingen i Europa. I stedet for kirker så jeg til gengæld mange af de karakteristiske, hvide one-room schools, der til forveksling ligner kirker med deres skoleklokker på toppen. Her tilbringer børnene nogle timer hver dag, til de bliver teenagere og skal arbejde fuld tid i hjemmet, på marken eller som håndværkere.
Socialt ansvar
Annonse
Amishfolket går op i deres lokalsamfund, og alle betaler en slags skat. På den måde dækker amishsamfundets fælles fond, hvis f.eks. én af dem skal indlægges på hospitalet, eller en ny skole skal bygges. Amishfolkene er kendt for at være hjælpsomme naboer, og det fik ejerne af den bed & breakfast, jeg boede på, at føle tilbage i 2005. Familien Ebys lade brændte nemlig ned til grunden efter en påsat brand. Dagen efter stod flere hundrede amishmænd klar med materialer.
Jeg kunne ikke undgå at blive rørt, da Joyce Eby med stolthed i stemmen viste mig fotoalbummet med billederne fra genopbygningen. I det hele taget måtte jeg erkende, at jeg på alle måder havde fået endnu mere respekt for amishfolket i ugens løb. For deres ro, deres ydmyghed, deres gensidige respekt, deres værdier i livet. Og det gik op for mig, at amishtroen ikke er en mystisk religion, men snarere et tankesæt. En livsstil.
Her kan du bo
I Lancaster og omegn er der masser af bed & breakfasts. Flere end 150 hjem åbner årligt dørene for besøgende. 80-150 dollars pr. nat.
Eby Farm drives af to generationer af de fantastisk venlige mennonitter i familien Eby.Ebyfarm.com.
Landis Farm er børnevenlig, og der
er rig mulighed for at komme i kontakt med og fodre gårdens dyr.
GÅRDBUTIKKER Besøg de mange små gårdbutikker og lokale købmænd, hvor amishfolket sælger deres hjemmelavede marmelader, syltede grøntsager og oste. Besøg også Central Market på 23 North Market Street i Lancaster, der har fungeret siden 1730'erne og siges at være USA's ældste farmers market.
HÅNDVÆRK Amishfolket laver de smukkeste kviltede sengetæpper og fine lædervarer, som du kan købe hos de lokale. Besøg også Lancaster Quilt and Textile Museum på 37 North Market Street, Lancaster,Quiltandtextilemuseum.com.
RESTAURANTER Maden er simpel, solid og yderst velsmagende – og oftest kommer man til at sidde til bords med de øvrige gæster og får sendt store fade rundt med skinker, kartoffelmos, bønner, pølse, kogte grøntsager, relish, sauerkraut, hjemmelavet brød og diverse desserttærter. Dette opleves blandt andet på Restauranterne Good 'N Plenty i Smoketown og på The Family Cupboard Restaurant og Plain & Fancy Farm Restaurant i Bird-in-hand.Goodnplenty.com, Familycupboard.com, Plainandfancyfarm.com.
HESTEVOGN En tur i hestevogn er en sjov – og oplagt – måde at kigge lidt nærmere på området på. De fleste ejes og styres af amishfolk og mennonitter. Undervejs fortælles historier om området og amishfolket.Amishbuggyrides.com, Edsbuggyrides.com.
Sådan kommer du til "Amishland"
Du kan flyve til Philadelphia fra Kastrup for ca. 4.500 kr. t/r.
Byen Lancaster ligger halvanden times kørsel uden for Philadelphia i staten Pennsylvania. Hvis du virkelig vil udforske området, der er nemt at finde rundt i, kan det anbefales at leje en bil i Pennsylvania. Du kan også sagtens komme dertil uden, f.eks. med toget Amtrak, der går direkte til Lancaster fra Philadelphia.
