Hvad stiller jeg op med min fordrukne mand?
Min mand og jeg har været gift i 40 år, og vi har haft et godt ægteskab, men nu er han gået i stå. Jeg ved, at han er alkoholiker, og vi har talt om det, men jeg ville ønske, han ville vågne op og gøre noget ved det, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om ægtemand, der er gået i stå
Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke længere ved, hvad jeg skal gøre. Jeg er sammen med en mand, som jeg har været gift med i 40 år. Vi har haft et godt ægteskab, snakket og haft det sjovt. Vi har også dejlige børn og børnebørn. De sidste otte år har vi boet i Sydeuropa og været meget glade for det.
Desværre er min mand nu gået helt i stå. Han sover til langt om ad formiddagen, står op og tager så en øl, og resten af dagen sidder han foran computeren. Han spiser hverken morgenmad eller frokost. Vi hygger os dog lidt med aftensmaden, så drikker han vin og sidder og ser fjernsyn til langt ud på natten.
Jeg ved godt, at han er alkoholiker, og jeg har talt meget med ham om det, men han vil ikke gøre noget ved det. Der er ingen søde ord eller kærtegn fra hans side, sådan som der var før i tiden. Han vil ingenting og kan næsten ikke gå, da han aldrig motionerer. Han fylder 80 år næste gang, mens jeg er 10 år yngre. Jeg er meget ungdommelig, slank og i god form. Jeg vil bare så gerne have mere ud af mit liv, og jeg vil ønske, at der er nogen, der kan give ham et gok i nøden, så han kan vågne op.
Skal jeg forlade ham og lade ham sejle sin egen sø? Han kan dog slet ikke klare sig selv, og jeg vil nødig flytte herfra. Så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at opstille utimatum
Nu er det kun din mand, der kan beslutte sig for at stille flasken fra sig, men du kan også gøre dit for, at det kommer til at ske. Her er det ikke nok med snak og bebrejdelser, for din mand er godt klar over, at han har et problem, han vil eller kan bare ikke finde ud af at gøre noget ved det. Skal der ske noget, skal du derfor stoppe med at tale og i stedet kræve handling.
Du skal kort sagt fortælle din mand, at han må vælge mellem dig eller flasken, og vælger han det sidste, så skal du være villig til at drage konsekvensen deraf. Altså, tage styringen og hjælpe ham I behandling, hvis han beslutter sig for det, eller gå fra ham, hvis han ikke er villig til det.
Før du stiller ham det ultimatum, skal du gøre dig klart, om du nu er parat til at drage de konsekvenser, der skal til. Det kan jeg nemlig være lidt i tvivl om, når jeg læser din mail. Her skal du så bare huske på, at din mands misbrug vil fortsætte og helt sikkert ende fatalt, hvis ikke der sker noget drastisk snart.
For ved at fortsætte, som I gør det nu, hvor han drikker, mens du sørger for, at alt trods alt fungerer omkring ham, så er du endt som en slags medafhængig, der "hjælper" ham med at holde ham fast i hans misbrug. Jeg vil derfor kraftigt anbefale dig at handle. Skulle det så vise sig, at din mand alligevel vælger at fortsætte sin deroute, er du i din gode ret til at gå din vej.
Det kan synes uoverskueligt lige nu, men mon ikke, du vil kunne finde dig et sted, hvor du ville fortsætte din gode tilværelse i stedet for at tilbringe din tid, med en mand, der har valgt flasken
frem for dig?