Mine negative svigerforældre suger al glæde ud af mit liv

En læser er meget træt af svigermorens konstante negativitet

Mine svigerforældre suger simpelthen al glæde ud af min kæreste og mig. 

Vi har været sammen i 10 år, og hver eneste gang, der sker noget godt for os, får de besmittet vores glæde med negativitet. 

Læs også

Min svigermor truer med at smadre mit ægteskab

Da vi flyttede hjemmefra og sammen, blev min svigermor så vred over vores ”hastværk” at hun ikke talte til os i flere måneder. Da vi blev optaget på vores studier på universitetet og følte os heldige, fik vi et langt foredrag om, at lange uddannelser er spild af tid, og at vi nassede på samfundet.

Vi var også latterlige, da vi flyttede til København, tåber, da vi købte en lejlighed, og vi spilder vores tid, når vi tager ud for at se verden.

Nu skal vi giftes, og da vi fortalte det til min familie blev de glade, der blev grædt og drukket champagne. Da vi fortalte det til min kærestes familie, sagde svigermor ”Tillykke, det er jo, hvad man gør, og din bedstefar har i øvrigt fået kræft”.

Jeg er så træt af det, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle deres negativitet. Især fordi, det påvirker min kæreste. Han elsker sine forældre og vil gerne fortælle dem om vores liv, men hver gang bliver han skuffet. 

Vi har talt om det flere gange, og jeg har gjort mig umage for ikke at fornærme dem og såre ham endnu mere. Med reaktionen på vores forlovelse kunne jeg dog mærke, at jeg fik nok. Hvad i alverden kan jeg gøre? 

Min kæreste har overvejet at droppe kontakten til dem, men jeg tror ikke, at han mener det alvorligt, og uanset hvad, så tror jeg ikke, at det er den rigtige vej at gå, selvom det er det, jeg lige nu har mest lyst til. 

Er jeg for følsom? Overreagerer jeg?

Vibeke Dorph råder til at sætte tydelige grænser for svigermoren

Vi må gerne som forældre have en mening om vores voksne børns gøren og laden, men medmindre de beder os om et råd, så har vi at holde vores meninger for os selv. 

For vores børn er ikke os, de skal ikke leve som os, de skal leve som de selv ønsker og vil det.

Alt det har din svigermor misforstået. Hun tromler og kommenterer, som var du og din kæreste stadigvæk små børn, hun kan styre rundt med efter forgodtbefindende. Men det bal er forbi, I er voksne nu og i fuld gang med at skabe jer et liv, som I ønsker det.

Læs også

Mariannes søn var misbruger: ”Der sagde jeg, at nu må du tage et valg”

Her virker det ovenikøbet til, at I har truffet både sunde og fornuftige valg for jer selv, og at din svigermor ikke bifalder det, vidner om, at der under hendes negativitet gemmer sig en ikke erkendt misundelse og angst for at miste kontrol. 

Det er en farlig cocktail at have med at gøre, og jeg tror derfor, at der er brug for, at I får sat nogle tydelige grænser for hende i stedet for blot at ignorere hendes opførsel, for ellers tiltager den bare i styrke.

Det har taget mig lang tid at lære, at skal der sættes grænser for andre mennesker, så skal det gøres uden vrede, for ellers hører folk kun vreden og ikke, hvad man siger. 

Var jeg jer, så ville jeg derfor roligt fortælle din svigermor, at I fortsat håber på at have et godt forhold til hende, men skal det lykkes, så må hendes konstante kommentarer om, hvordan I lever stoppe. 

Spørg hende her, hvordan hun selv ville have det, hvis andre konstant udtrykte misbilligelse over hendes valg. Kom også med et par af de eksempler, du har nævnt her, så hun får lejlighed til at spejle sig i dem og forhåbentligvis forstår, hvor ubehageligt det er. 

Måske vil det bedste være, hvis det i første omgang er din forlovede, der gør det alene.

Men start med at smide fløjlshandskerne og få så i stedet en ærlig samtale om din svigermor, for den samtale imellem dig og din kæreste er livsvigtig at have løbende, når man skal omgås et menneske af din svigermors kaliber.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.