"Skal jeg bryde ud af mit triste ægteskab?"

En læser spørger, om en pause ville være godt for ægteskabet:

Jeg er en kvinde på 45, der igennem mere end 20 år har været gift med en mand, der er 20 år ældre end jeg. 

Problemet er, at jeg ikke trives i mit ægteskab. 

Læs også

"Min svigermor æder min kæreste op"

Jeg har længe gået med en følelse af, at min mand fuldstændig er gået i stå. Han har ikke lyst til at opleve noget med mig længere, og det intime har også længe været fuldstændig dødt. 

Jeg har indenfor det seneste halvandet år tabt mig en hel del, og det giver han som begrundelse for, at han ikke finder mig attraktiv længere.

Jeg har det derfor som om, at vores forhold har udviklet sig til at være rent platonisk og alt for mageligt. Jeg har flere gange forsøgt at tale med min mand om, hvordan jeg har det, men jeg fornemmer ikke, at det trænger ind. 

Jeg har også sagt, at vi måske ville have godt af en pause, for at vi hver især kan finde ud af, hvordan vi har det, og om vi skal videre sammen. Det er han dog ikke meget for, han synes, vi har det meget godt, som det er, ”det kunne da være værre” som han udtrykker det.

Jeg er meget i vildrede, for jeg kan mærke, at jeg ikke er glad. 

Så hvad gør jeg? Hvordan trænger jeg igennem? Tror du, at det vil være godt med en pause, eller skal jeg affinde mig med at leve et stillestående og dødt ægteskab?

Vibeke Dorph råder til at kræve handling:

Der er måske en vis naturlighed i, at du og din mand på grund af aldersforskellen har hver jeres forventninger til jeres ægteskab og tilværelsen i det hele taget. 

Og jo, din mand kan sikkert have brug for lidt mere ro og fred grundet sin alder. Alligevel synes jeg, at den opførsel, han lægger for dagen, er uacceptabel, og jeg forstår godt, at du har behov for, at noget skal ske. 

For selvfølgelig skal du ikke affinde dig med at leve i et dødt og frugtesløst ægteskab, gammel eller ung, det skal ingen, det er livet alt for kort og dejligt til.

I stedet for at affinde dig med tingenes tilstand, så kan jeg kun opfordre dig til at handle. Alle ægteskaber går i frø, hvis ikke vi tør tage de kriser, der automatisk opstår undervejs, og ad den vej rykker forholdet et nyt og bedre sted hen. 

Læs også

Michéle Bellaiche: "Var det vanvittigt, at jeg ville gifte mig som 52-årig?"

At gøre det kræver, at vi tager forholdet alvorligt og viser det den respekt, det fortjener. Det gøres ved at åbne munden og tale sammen og ved at lytte til hinanden og dernæst finde et fælles fodslag, så begge parter trives og har det godt. 

Det virker det ikke til, at din mand er særlig villig til, og derfor er jeres ægteskab havnet i en blindgyde, som han så bilder sig ind, at han trives i. Det tvivler jeg på, at han gør, men du gør det ikke, og se det som et tegn på, at du er levende og vil livet.

Sæt dig derfor ned og forklar din mand med en lidt større alvor, at der skal handles nu. 

Fortæl ham, at du er villig til, at I gør det sammen, men bliver han ved med stædigt at holde fast, så bliver du nødt til at tage teten selv. 

Her synes jeg, at en pause vil være glimrende, der er mange par, der har fået glæde af en sådan, fordi forholdet på den måde er blevet vækket til live igen. Så prøv det, men start med at kræv handling, og se om I ikke sammen kan få ægteskabsmotoren tændt igen, for det lyder den rigtig nok til at trænge til at blive.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.