Dorte og Flemming flyttede fra hinanden for at redde forholdet: ”Mange har fordomme”

Flemming og jeg mødtes til en fest i vores lokale sportshal. 

Vi var begge 47 år og havde levet mange år som singler, dog med børn fra tidligere forhold. 

”Jeg bliver en bedre udgave af mig selv, når jeg tager makeup og neglelak på”

Siden Lasse Fisker for to år siden forsøgte sig med neglelak på lillefingeren, har han gradvist tilføjet flere kosmetiske produkter til sin selvplejerutine. Det er nemlig en form for selvomsorg for ham.

Det har aldrig været et spørgsmål, om vi skulle leve under samme tag; det kom naturligt at bo hver for sig, blandt andet fordi vi begge havde hjemmeboende børn. 

Det var for besværligt at sammenføre så mange mennesker med forskellige vaner og rutiner. Så det var først og fremmest praktik.

Efter fem år flyttede vi sammen hos Flemming. Han boede i et lejet hus i Haslev. Men det gik ikke; vi havde fået alt for mange særegne vaner som skæve spisetider, der ikke matchede, forskellige tidspunkter at være ude og hjem­me på og forskellige holdninger til, om der må ligge en sok uden for vasketøjskurven. 

Det skabte for mange konflikter.

Efter to år flyttede jeg ind i min egen villalejlighed.

Forholdet fungerer rigtig godt. Vi har tid til at dyrke vores interesser, uden at den anden sidder og forventer, at man er hjemme til spisetid, eller bliver skuffet, hvis man impulsivt laver en aftale med en ven eller veninde. 

På den måde kan vi gøre, lige præcis hvad vi har lyst til og hvornår uden at skulle tage hensyn til den anden.

Det er en mulighed at flytte sammen, når vi blive pensionister. Også med henblik på en situation, hvor den ene af os skulle blive så dårlig, at han/hun ikke kan bo alene. 

Men vi er opmærksomme på, at det kræver et stort hus, hvor vi kan have hver vores værelser; hvor vi kan trække os.

Vibeke og Per var i tvivl, om de ville trives i et bofællesskab – men i dag fortryder de ikke deres valg

Da ægteparret Vibeke og Per flyttede i et bofællesskab for +55'ere, var de spændte på, om de kunne trives. Men de er blevet rigtig glade for at bo tæt sammen med andre, samtidig med at man kan være sig selv. Og så har Vibeke til sin overraskelse udviklet sig af at bo her.

Mange har fordomme om at være kærester uden at bo sammen. Særligt vores jævnaldrende venner har syntes, det var noget underligt noget. Men vi er det par i vennegruppen, der har været sammen længst, så noget må vi gøre rigtigt. 

Selv om vi ikke skal slås om, hvem der skal vaske de sure sokker, kræver vores forhold dog, lige så vel som et almindeligt forhold, vedligeholdelse, og at man holder gnisten ved lige, for eksempel ved at tage ud at spise eller på udenlandsrejser; vi er blevet rigtig glade for Berlin, som vi besøger et par gange om året.

Sluttelig er det vigtigt, at man viser interesse for den anden. Følger med i den andens hverdag, særligt hvis det er længe siden, man sidst har set hinanden. 

Selv om vi primært ses i weekenderne, holder vi kontakt ugentligt ved at sms’e eller tale i telefon, så afstanden mellem os ikke bliver for stor.

Parterapeuten: “Gå ikke ind i et COLA-forhold med ønsket om at omvende den anden”

”Når man vælger at indgå i et såkaldt COLA-forhold, er det vigtigt at være ærlig over for sig selv og hinanden om sine ønsker til parforholdet. Det nytter ikke, at den ene part går ind i forholdet med et skjult ønske om at bo sammen. 

Det er uærligt og skaber konflikter og utryghed i relationen.

Her er 4 nye bøger, som du godt kan glæde dig til at læse

Mangler du nyt læsestof? Så får du her fire anbefalinger af ALT for damernes bogredaktør. God læselyst!

Det kan være en rigtig god ide at tale praktikken igennem: Hvor tit skal vi ses? Er den ene part på besøg, eller er det også hans/hendes hjem? Må vi blande os i hinandens oprydning? Hvor tit skal vi ringe sammen, når vi ikke ses? 

En masse små spørgsmål, som kan have stor betydning for, om begge parter kan trives i at leve hver for sig.”

Nemt at slippe væk

”Selv om man har en klar aftale om, hvordan parforholdet skal være, på det tidspunkt hvor man indgår relationen, kan det ske, at den ene part ændrer mening undervejs. 

Det er derfor en god ide jævnligt at tjekke ind hos den anden og høre, om han/hun stadig er tilfreds, eller der er ting, som skal ændres.

Det kan også være, at den ene part bliver syg og ude af stand til at bo alene, og så bliver konstellationen med at leve hver for sig udfordret. Her må I finde ud af, om I i sådan en situation ønsker at flytte sammen, eller om det er i orden at “sende” den anden part på plejehjem.

Når kommunikationen er god, oplever jeg, at par, der ikke bor sammen, er rigtig tilfredse med deres forhold, nogle gange i højere grad end par under samme tag. 

Det skyldes, at par, der lever hver for sig, i højere grad vælger hinanden til: Man glæder sig til at se hinanden, og der går ikke hverdag i den.

Søren McGuire: Oplever du også et bekymrende fravær af bekymringer?

Hvorfor gøre i dag, hvad man kan udskyde til i morgen?

Ulempen er til gengæld, at forholdet er nemmere at komme ud af, netop fordi der ikke er de samme forpligtelser, så mange giver måske op, før de ellers ville, fordi de ikke behøver at kæmpe for forholdet.”

Gider ikke bøvlet

”Særligt i de ældre generationer oplever jeg en stigende interesse for at være kærester uden at flytte sammen. De ældre orker ikke diskussionerne eller bøvlet, som er forbundet med at leve under samme tag. 

Så er det mere ukompliceret at bo i hvert sit hjem, hvor man selv bestemmer, hvor skabet skal stå, og hvor rent der skal være.

COLA-forhold er en tendens, der er kommet for at blive, og som vil blive mere almindelig gennem de næste mange år. Hvor man tidligere havde faste rammer for, hvordan et liv og en familie skulle se ud, er der i dag bedre plads til forskellige livs- og parforholdsformer. 

Der er en større rummelighed, og alle behøver ikke at passe ned i den samme kasse.”