For to år siden tog Lasse Fisker neglelak på for første gang.
Det var kun på den ene lillefingernegl til at starte med, fordi
dét var i forvejen en smule grænseoverskridende. Han tænkte, at neglelak og
andet kosmetik var forbeholdt kvinder – også selvom han følte sig draget af
selv at prøve det.
”Da jeg fik neglelakken på, oplevede
jeg to forskellige følelser. På den ene side føltes det livsbekræftende og
autentisk, men på den anden side virkede det også lidt skørt og en smule
forkert. For hvorfor kunne en mand som mig, dengang 38 år, lide at have
neglelak på?"
"I København er de langt fremme på den front, hvor mænd sagtens kan
gå med neglelak, smykker og diskret makeup, uden at nogen kigger skævt. Men i
andre dele af Danmark er der stadig et stykke vej igen, synes jeg. Det kan
skabe fordomme: Kan man bruge kosmetik som mand, uden at blive stemplet som homoseksuel? Jeg er jo selv lykkeligt gift med min kone
igennem flere år og har to sønner, så det er alle slags mænd, der kan have den
interesse.”
I marts 2024 udkom der en undersøgelse fra
brancheorganisationen Kosmetik- og Hygiejnebranchen. Den viste, at en tredjedel
af danske mænd mellem 18-29 år anvender dekorativ kosmetik ugentligt eller
hyppigere – f.eks. dagcreme med farve i, mascara eller neglelak.
Men tallet blandt mænd over 30 år er kun 6%, og den statistik
er Lasse Fisker en del af.
Lasse Fisker
- 40 år.
- Arbejder som kirkegårdsleder og er brandmand på
deltid.Bor ved Silkeborg med sin kone og deres to sønner.
”Jeg synes jo, at jeg bliver en bedre
udgave af mig selv, når jeg tager makeup og neglelak på, på en grå tirsdag i
februar. Det er en
lækker form for selvomsorg. Det er også derfor, vi bør tale mere om det, for
der er sikkert også andre mænd derude, som også har lyst til at udforske den
kosmetiske verden. De tør måske bare ikke, fordi det går imod de traditionelle
kønsroller. I mange år har jeg også tænkt: Hvilken mand er jeg, når jeg ikke
kan presses ned i den traditionelle form? Jeg har haft følelsen af at være
forkert, når jeg sammenlignede mig med mine venner med mere maskuline
interesser, men igennem
terapiforløb og coachingsamtaler har jeg lært at anerkende mig selv, og nu elsker
jeg, at den mand, som jeg er, også har en plads med alle de skønne sider. Den del
af mig skal ikke gemmes væk.”
Brandmand til kosmetologbehandlinger
Siden Lasse Fisker for to år siden forsøgte sig med neglelak
på lillefingeren, har han gradvist tilføjet flere kosmetiske produkter til sin
selvplejerutine.
Hver anden til
tredje måned går han til kosmetolog, hvor han blandt andet får ordnet
bryn og andre voksbehandlinger,
og nogle enkelte gange har han også fået ansigtsbehandlinger og fået ordnet
hænder og negle. Til hverdag bruger han en dagcreme med farvepigment i for at
give huden en ekstra glød, concealer til at dække ujævnheder og en smule
mascara, samt en ansigtsmaske en
til to gange om ugen.
”Når jeg tager lidt makeup på, så får jeg mere selvtillid. Så
kigger jeg på mig selv og tænker: Okay, ham der i spejlet er da faktisk helt
okay. Det styrker min kærlighed til mig selv, og jeg går ud i verden med endnu
mere energi. Det handler jo om at huske at værdsætte sig selv, og det har jeg
nok aldrig været særlig god til. Jeg har altid haft en stor Sglæde og naturlighed i at give andre kærlighed,
omsorg og opmærksomhed, men så har jeg sat mig selv i baggrunden, fordi det
behøvede jeg ikke – for hvad var
mit talent?”
Når han gør de små ting i hverdagen nu, så skaber han et rum,
hvor det er ham selv, der er i fokus.
”Én dag kan jeg være ude og slukke ildebrande, fordi jeg
arbejder som deltidsbrandmand,
og den næste dag kan jeg sidde og få en kosmetologbehandling. Jeg nyder begge
dele, men i længere tid forvirrende det mig, når den maskuline og feminine side
kolliderede. Men jeg har fundet ud af, at begge dele kan eksistere side om
side.”
Udforske de feminine sider
Der, hvor Lasse Fisker kommer fra, er det et sjældent syn at
se en mand med makeup eller neglelak på.
”Det handler om selvomsorg, men der, hvor jeg kommer fra, er
det ikke ”normalt”, at mænd gør den slags. Der kan man til gengæld hurtigt
blive sat i en kasse, hvis man udforsker selvomsorg og udtrykker sig med f.eks.
makeup. Det, synes jeg, er helt vildt ærgerligt, for vi skal derimod anerkende,
at vi alle har forskellige måder at være den bedste udgave af os selv på.”
Helt generelt ville han ønske, at der var et større spillerum
hos mænd, når det kommer til at udtrykke sig udseendemæssigt.
”Det bliver ikke set skævt til, når kvinderne kommer over på
mændenes banehalvdel og f.eks. tager jakkesæt og slips på. Men det gælder ikke
omvendt, oplever jeg. Jeg tror, at de unge mænd er bedre til det end os, der er
lidt ældre, og især i storbyerne. Det er ikke nær så udbredt for mænd på min
alder at eksperimentere med deres udseende, for vi er ikke vokset op med den
samme frihed på den front, som ungdommen er nu.”
Han er klar over, at nogle mennesker studser over, hvorfor
mænd nu skal gå med makeup og neglelak. Og når han bliver mødt af de tanker,
sår det også en tvivl i ham, om han er forkert. Men med tiden har han lært sig
selv en vigtig ting:
”Hvis nogen kigger skævt, er det deres problem og ikke mit. Vi
har så travlt med at placere folk i kasser, men hvorfor egentlig? Det er måske
på tide, at vi udvider rammerne for, hvad man kan og må – for mere er der jo
ikke i det.”