”Jeg bliver en bedre udgave af mig selv, når jeg tager makeup og neglelak på”

For to år siden tog Lasse Fisker neglelak på for første gang.

Det var kun på den ene lillefingernegl til at starte med, fordi dét var i forvejen en smule grænseoverskridende. Han tænkte, at neglelak og andet kosmetik var forbeholdt kvinder – også selvom han følte sig draget af selv at prøve det.

”Da jeg fik neglelakken på, oplevede jeg to forskellige følelser. På den ene side føltes det livsbekræftende og autentisk, men på den anden side virkede det også lidt skørt og en smule forkert. For hvorfor kunne en mand som mig, dengang 38 år, lide at have neglelak på?"

"I København er de langt fremme på den front, hvor mænd sagtens kan gå med neglelak, smykker og diskret makeup, uden at nogen kigger skævt. Men i andre dele af Danmark er der stadig et stykke vej igen, synes jeg. Det kan skabe fordomme: Kan man bruge kosmetik som mand, uden at blive stemplet som homoseksuel? Jeg er jo selv lykkeligt gift med min kone igennem flere år og har to sønner, så det er alle slags mænd, der kan have den interesse.”

Sebastian Bull har angst: “Jeg tror, vi mænd er meget mere sårbare, end vi viser”

Sebastian Bull har altid kæmpet for at passe ind. Det var først i gymnasiet, da hans højde og karriere pludselig tog fart, at han blev accepteret. Men følelsen af at skulle præstere for at være god nok følger stadig Sebastian i voksenlivet, og presset viser sig i voldsomme angstanfald.

I marts 2024 udkom der en undersøgelse fra brancheorganisationen Kosmetik- og Hygiejnebranchen. Den viste, at en tredjedel af danske mænd mellem 18-29 år anvender dekorativ kosmetik ugentligt eller hyppigere – f.eks. dagcreme med farve i, mascara eller neglelak.

Men tallet blandt mænd over 30 år er kun 6%, og den statistik er Lasse Fisker en del af.

”Jeg synes jo, at jeg bliver en bedre udgave af mig selv, når jeg tager makeup og neglelak på, på en grå tirsdag i februar. Det er en lækker form for selvomsorg. Det er også derfor, vi bør tale mere om det, for der er sikkert også andre mænd derude, som også har lyst til at udforske den kosmetiske verden. De tør måske bare ikke, fordi det går imod de traditionelle kønsroller. I mange år har jeg også tænkt: Hvilken mand er jeg, når jeg ikke kan presses ned i den traditionelle form? Jeg har haft følelsen af at være forkert, når jeg sammenlignede mig med mine venner med mere maskuline interesser, men igennem terapiforløb og coachingsamtaler har jeg lært at anerkende mig selv, og nu elsker jeg, at den mand, som jeg er, også har en plads med alle de skønne sider. Den del af mig skal ikke gemmes væk.”

Brandmand til kosmetologbehandlinger

Siden Lasse Fisker for to år siden forsøgte sig med neglelak på lillefingeren, har han gradvist tilføjet flere kosmetiske produkter til sin selvplejerutine.

Hver anden til tredje måned går han til kosmetolog, hvor han blandt andet får ordnet bryn og andre voksbehandlinger, og nogle enkelte gange har han også fået ansigtsbehandlinger og fået ordnet hænder og negle. Til hverdag bruger han en dagcreme med farvepigment i for at give huden en ekstra glød, concealer til at dække ujævnheder og en smule mascara, samt en ansigtsmaske en til to gange om ugen.

"Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, fik jeg af en grønthandler"

Hun har ikke brugt shampoo i 10 år, elsker at snyde sig til solglød, er ude af døren på fem minutter og har lært at tale smukt til sig selv. Nærstudér Sidsel Allings beautyrutiner, og hør om det geniale skønhedstip, som hun fik af en grønthandler.

”Når jeg tager lidt makeup på, så får jeg mere selvtillid. Så kigger jeg på mig selv og tænker: Okay, ham der i spejlet er da faktisk helt okay. Det styrker min kærlighed til mig selv, og jeg går ud i verden med endnu mere energi. Det handler jo om at huske at værdsætte sig selv, og det har jeg nok aldrig været særlig god til. Jeg har altid haft en stor Sglæde og naturlighed i at give andre kærlighed, omsorg og opmærksomhed, men så har jeg sat mig selv i baggrunden, fordi det behøvede jeg ikke – for hvad var mit talent?”

Når han gør de små ting i hverdagen nu, så skaber han et rum, hvor det er ham selv, der er i fokus.

”Én dag kan jeg være ude og slukke ildebrande, fordi jeg arbejder som deltidsbrandmand, og den næste dag kan jeg sidde og få en kosmetologbehandling. Jeg nyder begge dele, men i længere tid forvirrende det mig, når den maskuline og feminine side kolliderede. Men jeg har fundet ud af, at begge dele kan eksistere side om side.”

Udforske de feminine sider

Der, hvor Lasse Fisker kommer fra, er det et sjældent syn at se en mand med makeup eller neglelak på.

”Det handler om selvomsorg, men der, hvor jeg kommer fra, er det ikke ”normalt”, at mænd gør den slags. Der kan man til gengæld hurtigt blive sat i en kasse, hvis man udforsker selvomsorg og udtrykker sig med f.eks. makeup. Det, synes jeg, er helt vildt ærgerligt, for vi skal derimod anerkende, at vi alle har forskellige måder at være den bedste udgave af os selv på.”

Helt generelt ville han ønske, at der var et større spillerum hos mænd, når det kommer til at udtrykke sig udseendemæssigt.

Da Gun-Britt tog til psykolog, fik hun et råd – og derefter så hun aldrig sin mor igen

Gun-Britt Zeller har altid haft et kompliceret forhold til sin mor, og en dag fik hun et råd, der gav hende modet til at slutte deres relation.

”Det bliver ikke set skævt til, når kvinderne kommer over på mændenes banehalvdel og f.eks. tager jakkesæt og slips på. Men det gælder ikke omvendt, oplever jeg. Jeg tror, at de unge mænd er bedre til det end os, der er lidt ældre, og især i storbyerne. Det er ikke nær så udbredt for mænd på min alder at eksperimentere med deres udseende, for vi er ikke vokset op med den samme frihed på den front, som ungdommen er nu.”

Han er klar over, at nogle mennesker studser over, hvorfor mænd nu skal gå med makeup og neglelak. Og når han bliver mødt af de tanker, sår det også en tvivl i ham, om han er forkert. Men med tiden har han lært sig selv en vigtig ting:

”Hvis nogen kigger skævt, er det deres problem og ikke mit. Vi har så travlt med at placere folk i kasser, men hvorfor egentlig? Det er måske på tide, at vi udvider rammerne for, hvad man kan og må – for mere er der jo ikke i det.”