Ditte Giese: "Måske skal vi drikke mindre med kollegaerne fremover"
Flere kendte debattører giver deres bud på, hvad vi har lært af sexismedebatten, og hvor vi skal hen herfra. Ditte Giese har lært at skrue ned for 90’er-ironi og hyggesexisme på arbejdspladsen, og så er hun på udkig efter det kvindelige ”ja”.
Hvad har efterårets sexismedebat betydet for forholdet mellem mænd og kvinder?
– Jeg fornemmer, at de senere års kønsdebat, som meget har handlet om, hvordan mænd overskrider kvinders grænser, begynder at virke. Mange mænd har fået sig en kæmpe forskrækkelse og øjenåbner ud i, hvordan kvinder, især unge kvinder, går gennem livet. Derfor tror jeg, at f.eks. sexisme på arbejdspladsen er kraftigt på retur, ligesom den løsslupne alkoholkultur også må vige pladsen. Desværre, men rigtig mange metoo-krænkelser sker under heftigt alkoholindtag, så måske skal vi drikke mindre med kollegaerne fremover. For det skal ikke længere være et brutalt overgangsritual for kvinders første møder med arbejdsmarkedet at blive gramset på, talt grimt til eller truet til sex. Jeg er for så vidt enig med kritikere af metoo i, at kvinders livsvilkår fylder meget og har fyldt meget i årevis, men der er jo en hel åben bane, som mænd bliver inviteret ind på hele tiden for at tale om det maskuline, og hvad det vil sige at være mand, men de vil ikke. Jeg byder de små tiltag velkommen som Dansk Mandesamfund, der netop er blevet stiftet – kun små 150 år efter Dansk Kvindesamfund – og podcasts som Mikkel Braginsky’s ”Hankøn”.
Hvad har du selv lært?
– Personligt har jeg indset, at jeg ofte har ignoreret indlysende sexistisk opførsel til fordel for den gode stemning og ”hyggen”, men det er slut nu. Jeg har lovet mig selv at være den voksne, der stopper sexisme og homofobi, når jeg overværer den. Basta.
28% af mændene siger, at de er mere tilbageholdende nu. Kommer du selv til at opføre dig anderledes end tidligere?
– Ja, jeg skal også skrue ned for 90’er-ironi og hyggesexisme. Der er en anden omgangstone på arbejdspladsen nu, og den har jeg også skullet lære. Jeg er fra en anden generation, hvor vi havde et vist frisprog, men jeg anerkender, at den unge generation ser anderledes på det. Og at de er fremtiden.
Er der noget, kvinder burde forstå om mænd i forhold til ligestillingsdebatten?
– Ja, hvis du vælger at gå på deltid eller være hjemmegående i årene med små børn, så må du tage med, at du får dårlig økonomi og problemer med at få en slags karriere efter din mor-karriere. Og hvis I bliver skilt, kan du ikke længere læne dig op ad din mands indtægt eller forvente, at han forsørger dig. Du har truffet dine valg med helt åbne øjne, og han har sparet op til pension, networket og er gået til lønforhandlinger, mens du har været hjemmemor. Det er dit ansvar at sikre dig økonomisk, så lav en skilsmisse-sikring i stedet for at købe nye køkkener. Bliver I skilt, skal du for dine børns skyld gå med til en 7/7-ordning og bide i dig, at du er fattig og skal koldstarte din karriere.
Hvor ser du, det vigtigste brændpunkt er nu?
– Jeg synes, at vi skal til at tale mere om det kvindelige ”ja” nu. Det kvindelige nej er vigtigt, men vores ja er lige så vigtigt. Jeg tror, det vil hjælpe mænd og kvinder videre sammen i minefeltet af kønslig omgang, hvis kvinder kommer mere på banen seksuelt, tager mere initiativ, selv oplever at bliver afvist og skuffet og melder klart ud, hvad vi tænder på og ikke tænder på. I stedet for at læne sig tilbage og forvente, at manden ordner både den første kontakt, regningen efter middagen OG styrer det seksuelle manuskript i sengen.