Ferieklar? Her er 10 gode til toilettasken
Det er værd at overveje, hvad du skal have med i toilettasken, før I er på vej i lufthavnen. Her får du skønhedsredaktør Marie Brodersens ti bedste tips.
LÆS OGSÅ: 9 tip til smukke sandalklar fødder
1/ Bakteriefri
Jeg pakker altid vådservietter, som jeg bruger til alt fra at rengøre skumle caféborde, tørre fedtet is af børnene og erstatte toiletpapir, hvis det skulle mangle (og det gør det tit). Er du generelt hys med bakterier, så sørg også for at have en alko-gel med i tasken, så du kan desinficere dine hænder, når det er nødvendigt.
Apotekets Alcogel, 22 kr.
2/ Grundig rens
Uanset om du er på solferie eller storbyferie, er et godt renseprodukt essentielt, så du får renset rester af solcreme, sved og forurening af huden – og undgår bumser. Jeg bruger gerne et eksfolierende renseprodukt og lader det sidde et par minutter på huden som en maske. Det holder huden ren, frisk og klar.
Volcanic Ash Exfoliator, MAC , 240 kr.
3/ Fugt på spray
En kildevandsspray kan være et yderst nyttigt produkt på rejsen. Jeg har gerne en lille spray med i håndtasken til flyveturen, for det er ren velvære at spraye huden, mens man er i luften, så den ikke bliver tør og stram i flyets aircondition.
Facial Mist, Pure, Maya Water, 149 kr.
4/ Glatte ben
Har du ikke været så forudseende at få fjernet hår med en mere holdbar løsning som f.eks. voks inden ferien, så husk at få pakket en skraber, så du kan flashe din nye bikini med glatte ben.
Venus Embrace, Gillette, 145 kr
5/ Vælg mindre emballager
Toilettasken kan hurtigt blive fyldt op, hvis du skal have alle dine yndlingsprodukter med i normalstørrelse. Overvej derfor at købe rejsestørrelser af de produkter, du bruger mest af – så slipper du også for at slæbe dem med hjem igen.
Travel Set, Balance Me, 185 kr.
6/ Fedtfri ansigt
Jeg er ikke specielt vild med at få en fedtet solcreme i ansigtet, så jeg går som regel efter en oliefri dagcreme med en høj solfaktorbeskyttelse. Derudover er en hat og et par store solbriller en rigtigt god idé, hvis du vil beskytte ansigt og øjne bedst muligt.
Ultra Light Daily UV Defense SPF 50, Kiehl’s, 220 kr.
7/ Smukke negle
Efterhånden går alle kvinder med neglelak, så pak gerne en rejsevenlig neglelakfjerner, så du kan få lakken af igen, når den begynder at skalle. En negleklipper og neglefil kan også være ganske nyttige, hvis ferien giver dig lidt tid til den helt store manicure. Hvis du slet ikke gider at spekulere over dine negle i ferien, så book tid til at få lavet gelénegle hos en negleklinik, inden du tager afsted. De holder i ca. 14 dage.
Caring Nail Polish Remover Pads, Herôme, 49 kr
8/ Vandfaste vipper
Kan du ikke undvære en mascara i ferien, så gå efter en vandfast variant, der bliver, hvor den skal, selvom du sveder lidt i solen. Husk dog, at det ikke er alle vandfaste formularer, der kan holde til en tur under havets overflade.
High Impact Waterproof Mascara, Clinique, 190 kr.
9/ Lindrende aloe vera
Selvom du passer godt på din hud med masser af solcreme, er det en god idé at bruge en aftersun med aloe vera, der lindrer og køler den solbrændte hud, så du undgår, at den bliver tør og skaller.
After Sun Spray, Matas, 50 kr
10/ Bløde fødder
Hård hud har det med at hobe sig op under fødderne, og selvom det er til for at beskytte huden, så er det knap så skønt at se på i åbne sandaler. Du kan enten ofre 3-400 kr. hos en fodterapeut eller gøre arbejdet selv med en slibeblok. Jeg besøger gerne min foddame inden ferien og vedligeholder resultatet med fodcreme i løbet af sommeren. Det er en dejlig fornemmelse at vide, at en professionel har været ”i bund” inden sæsonstart.
Shea Butter Foot Cream, L’Occitane, 175 kr. (fås også i rejsestørrelse).
LÆS OGSÅ: Tjek din viden om solcreme