Er dine fødder sommerklar
Find ud af hvordandine føddernemt får enskønheds-make over, dergør dem klar til åbne sandaler.
Det kræver lidt arbejde, at få fødderne gjort sommerklar til åbne sandaler, eller når du skal til at lufte dem i haven og på stranden. Men du kan gøre til en sand nydelse at få pæne fødder, hvis du følger denne tre-trins-guide. Hører du til typen, der foretrækker en hurtig gevinst uden den store indsats, så spring til vores tip nederst i artiklen.
1. Lav et fodbad med en lille håndfuld aromatisk badesalt eller almindeligt køkkensalt blandet med din showergel. Vandet må gerne være rigtigt varmt. Bliv siddende i ca. 10 minutter.
2. Gnub den døde hud af hæle, neglebånd og fodsåler med en gammeldags neglebørste. Brug gerne lidt sæbe. Har du meget hård hud, kan du tage en fodfil i brug, men gå varsomt til værks, så du ikke ender med ømme fødder. Skrub også oversiden af foden med en body scrub, så huden bliver fin og blød.
3. Slut af med en fed creme og brug nogle minutter på at klippe og file neglene i ens form. Klip aldrig tåneglene helt ned i kanten, det giver lettere indgroede negle. Læg til sidst underlak, farve og overlak. Så har du fine negle i mindst en måned, da neglene gror langsommere på tæerne end på hænderne.
Læs også: Få flotte ben med god pleje
Lyntip til flotte fødder
Det behøver hverken at være dyrt eller tidskrævende at få fødderne pæne.
Stik fødderne i en pedicuresok og drik et glas vin, mens dine fødder bare bliver blødere og smukkere. Alternativt kan du smøre dem ind i en maske inden sengetid og lade natten gøre arbejdet.
Bland selv en skrubbemaske af sukker og showergel. Den er super effektiv, og kan også bruges op ad skinnebenet, når du nu alligevel er i gang.
Hvis du ikke har haft tid til at give fødderne den store omgang, så pas på med pangfarver som koral og pink på tåneglene, da farverne tiltrækker opmærksomhed og fremhæver de forsømte negle og ru hæle.
Læs også: Sig farvel til dårlig hud
Kilde: kosmetolog Daniela Fraser fra Complete Me