"Man skal ikke blive ved med at dyrke venskaber, bare fordi man har været venner i flere år"

Venskaber er ligesom et træ. Det vokser sig stort med en masse grene. Nogle gange bliver grenene gamle og knækker. Det gør de, for at nye grene kan gro ud. Sådan beskriver Helene Hansen sit forhold til sine venner.

For snart fire år siden tog Helene en afgørende beslutning og valgte at "rydde ud" i sine venskaber.

– Jeg havde et travlt liv med fuldtidsarbejde, deltidsarbejde og en familie. Alt gik stærkt i den periode. Jeg blev uddannet personlig træner og tog mere og mere ind. Mine veninder blev presset ind som hurtige kaffeaftaler, det blev en pligt frem for noget, jeg havde lyst til. Jeg gjorde en masse ting for at gøre andre mennesker tilfredse, fordi jeg følte, der var en forventning om, at jeg skulle gøre det.

Men i efteråret 2013 blev Helene syg af viral menigitis og blev indlagt på Roskilde Sygehus i to uger. I den periode og i de efterfølgende tre måneder med genoptræning gik det op for Helene, at de mange kaffe-veninder, dem, hun betragtede som sine gode venner, ikke havde været der for hende, da hun var syg.

– Da jeg begyndte at få det bedre, blev det tydeligt for mig, at jeg manglede opbakning fra min omgangskreds. Når man er alvorligt syg, starter det nogle tanker om, hvordan man prioriterer sit liv. Er jeg i det rette arbejde, bruger jeg tid på de mennesker, der har betydning for mig, eller er der andre, jeg vil åbne op overfor, fordi de gør mig glad og giver mig energi?

– Inden min sygdom havde jeg tænkt over, at jeg ikke følte mig accepteret blandt nogle af mine daværende veninder, fordi jeg blandt andet havde valgt at blive personlig træner og gå ind i fitnessverdenen, hvor det handler om at promovere sig selv. Jeg lagde billeder og indlæg op på min blog, og det var de uforstående omkring. Det var også fint, men jeg bakkede mine veninder op i deres drømme, uanset om jeg var enig i dem eller ej. For mig er det personligheden og det, vi giver hinanden, der er vigtigt. Derfor blev tanken til handling efter min sygdom.

Ingen fødselsdags-invitation

I sommeren 2014 holdt Helene fødselsdag, men inviterede kun dem, hun ønskede at se. Herved blev fødselsdagen skæringspunktet for Helene og bruddet med de gamle veninder.

– Det var min måde at cutte nogle fra på. Jeg var vokset fra nogle af mine veninder, jeg glædede mig ikke længere til at se dem. Venskaber skal avle energi, men det var blevet en rutine, en vane, hvor vi hyggede os og havde det rart sammen, men det gav mig ikke noget. Jeg mærkede det ikke i maven.

Det var en længere proces at "rydde ud" i vennerne. Nogle af Helenes venner krævede en forklaring på, hvorfor de ikke var inviteret til hendes fødselsdag, og andre venskaber lod hun blot ebbe ud. I dag er Helene ikke i tvivl om, at det var det rette at gøre:

– Jeg fandt ud af, man ikke skal blive ved med at dyrke venskaber, fordi man har været venner i flere år og vil føle sig som et dårligt menneske, hvis man bryder et venskab uden at have en årsag til det. Mine daværende veninder havde ikke gjort mig fortræd. Jeg var glad for dem som mennesker, og derfor var det også endnu sværere at skære dem fra, men jeg kunne bare mærke, jeg var nødt til at give plads til noget nyt. Jeg havde ikke timer nok i døgnet til at tage nyt ind, hvis jeg skulle holde fast i det gamle.

LÆS OGSÅ: Louise mistede alle sine ejendele, da underboens lejlighed brændte: ”Jeg føler, jeg er blevet nulstillet”

Bruddet med de gamle veninder har givet Helene en ny glæde, ro og energi i hverdagen. Og hun håber, hun har modet til at gøre det igen, hvis det bliver nødvendigt.

– Jeg tror, vi lukker af for ny viden og udvikling, hvis vi ikke tør lade nogle af vores venskaber knække for at lukke op for nogle nye. Jeg har fået et andet syn på livet, værdier, forhold og børn, fordi jeg har åbnet op for nogle andre mennesker end dem, som kendte mig i forvejen. Gamle venner sætter ikke spørgsmålstegn ved ens tanker og valg, men i nye venskaber stiller man hinanden spørgsmål. Det er sindssygt udviklende at se mit eget liv fra et andet perspektiv.

– Hvis det kun giver mening at være venner i et år eller to, fordi man er et sted i livet, hvor man kan dele sorg, sygdom eller et nyt arbejde sammen, og det så ebber ud, vil jeg give plads til det. Vi spilder mange år på venskaber, hvis de ikke har betydning mere, og vi kun ser folk af pligt. Jeg synes ikke, man kan se andre mennesker af pligt. Vi skylder hinanden at sige, at det ikke skal være os mere, eller at vi er vokset fra hinanden.