Tine Buus er slet ikke i tvivl om, hvad det har betydet for hende, at hun valgte at få en hund, da hendes mand Claus for fire år siden døde pludseligt af en massiv blodprop i hjertet.
"Det har betydet et anker i livet og en bibeholdelse af livslyst og glæde. Selvom jeg har tre dejlige sønner, svigerdøtre og fire skønne børnebørn samt et netværk af gode og livslange venskaber, så er der mange ensomme timer, når man går fra at være et par til at blive ene."
Lille Thomsen – som er opkaldt efter Tines mands efternavn – er af racen bichon havanais. Hun er sort og hvid og har gerne en lille sløjfe i pandehåret, så hun har fuldt udsyn fra de nuttede mørke øjne.
Blot en måneds tid efter at 62-årige Tine mistede sin mand, begyndte hun at opsøge hundekenneler for at finde den rette hvalp.
Hun har tidligere haft både marsvin, fugle, katte, to islandske heste og også en skildpadde, men da hun mødte Claus, som selv tidligere havde haft hund, ville han gerne være uafhængig af dyr, så de sammen kunne have frihed til at lave andre ting, og det var helt okay for Tine. Men uden ham skulle der en hund i huset.
"Han døde i maj, og jeg kunne få en hvalp i november, men da jeg var på vej ud ad døren for at tage på sommerferie med mine børn, ringede de fra kennelen og sagde, at nu var der en hvalp, jeg kunne få, så jeg tog på ferie med sommerfugle i maven," fortæller Tine.
Og Thomsens indtog gav Tine en fornyet lyst til livet. Efter dødsfaldet og anden alvorlig sygdom i familien havde Tine det så svært, at hun ofte fik den tanke, at det faktisk ikke gjorde noget, hvis ikke hun vågnede dagen efter.
"Jeg har aldrig været selvmordstruet efter min mands død, men jeg havde ikke den livsglæde, som jeg havde tidligere.
Jeg vidste godt, at jeg aldrig ville kunne give slip på livet, fordi jeg bærer et ansvar over for mine børn og børnebørn, men den følelse af ikke at have noget at leve for – hvilket jo lyder forfærdeligt at sige, når man har en familie – den har hun hjulpet mig med.
Nu har jeg et andet lille liv, der er afhængigt af mig. Jeg bliver nødt til at stå op og give hende mad og gå en tur med hende. Det er fantastisk, og det giver mig en følelse af lykke og glæde."
Sjove aktiviteter
Tine har valgt en bichon havanais på grund af størrelsen, og fordi den ikke er så motionskrævende, da Tine selv har problemer med sin fysik og har dage, hvor hun har brug for at slappe af.
Samtidig ville hun gerne have en hund, der var med på noget sjov på de gode dage, og det er Thomsen. Sammen går de til lydighedstræning, hundefitness og laver nosework, hvor Thomsen træner sin evne til at finde ting ud fra dufte.
"Lydighedstræning er det helt basale, og jeg sætter en ære i, at hun er lydig, kan gå fri ved fod, og at hun bliver på plads, når vi møder andre hunde. Samtidig elsker hun også, når hun bliver bedt om noget skørt som at løbe rundt om et træ eller op ad en bakke.
Jeg elsker, når hun kigger tilbage på mig i håbet om noget sjovt, eller fordi hun ønsker en opgave for en godbid," siger Tine, der indrømmer, at hun måske nørder lidt mere end andre hundeejere, når hun tager på højskole med Thomsen for at lære endnu mere om hundes adfærd eller melder hende til konkurrencer i nosework.
"Jeg kan godt blive lidt bidt af konkurrencerne. Jeg er ellers normalt ikke et konkurrencemenneske, men det er virkelig sjovt, og jeg møder mange andre mennesker med alle slags hunde," siger Tine.
Ud over sjove aktiviteter og masser af glæde, har Thomsen nemlig også bragt noget andet ind i Tines liv, nemlig nye bekendtskaber, også af den slags, der er blevet til nære venner.
"Det har virkelig overrasket mig, hvor mange nye mennesker, jeg har mødt, efter jeg har fået en hund. Hunde er meget opsøgende, og de vil gerne sige hej, hvis folk er åbne for det.
Thomsen vil meget gerne kløs, og så falder man nemt i snak med andre. Det er meget mere legitimt at tale med folk, når man har en hund, end hvis man bare går en tur alene," siger Tine, der også har oprettet en Facebookside, hvor hun mødes med andre bichon havainas-ejere for at gå tur, så Thomsen kan møde ligesindede hundevenner.
Glad besøgsven
Det næste, Tine skal prøve med Thomsen, er, at hun skal være såkaldt læsehund. Et projekt, hvor hunde er sammen med børn med læsevanskeligheder og ved blot at være der og give tryghed støtter dem i deres læsetræning.
Hun er allerede besøgsven gennem Tryghedsfonden på det lokale plejehjem, hvilket Tine kan se, at den lille sociale hund trives med.
"Thomsen er højt elsket for sit glade og kærlige sind, og hun elsker at være midtpunkt blandt de ældre, demente borgere.
Når vi nærmer os plejehjemmet, kradser hun på døren, for hun skal bare derind hurtigst muligt," griner Tine, der gladeligt deler ud af Thomsens evne til at skabe livsglæde.
Og faktisk er det, der har overrasket hende mest ved at få en hund, netop hvor meget livsglæde den giver i hverdagen.
"Vi hygger os stort set hele tiden, og hendes selskab hjælper og støtter mig, når jeg er alene, er trist og savner.
Det gør mig glad, når hun hopper op på min mave om morgenen, lige så snart hun mærker, at jeg er vågen, og når jeg har ondt og er energiforladt, er det skønt, når hendes varme, lille krop ligger tæt op ad mig.
Hun giver mig betingelsesløs kærlighed."
Fordelene ved at få et kæledyr
- Selskab. Du er aldrig alene, og du bliver altid mødt af glæde, når du kommer hjem.
- Omsorg og trøst. Et dyr er loyalt og altid klar til at lytte.
- Faste rutiner. Dyret skal have mad og luftes, også selvom vi kan være inde i en nedtrykt periode. Det giver noget at stå op til.
- Glæde. Dyr er umiddelbare og gør skøre ting, der vækker latter.
- Leg. Vi leger ikke meget som voksne, men det er helt acceptabelt at lege med et dyr.
Kilde: Tia G. B. Hansen
Ekspert forklarer: Kæledyr giver livsglæde
”Du kan få kvinder og kager og jordbær for sjov. Men der er intet så skønt som en vuffeli-vov”
Der var noget om snakken, da Michael Bundesen og resten af shubberne sang om lykken ved at have en firbenet ven. En undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at 79 procent af de kvinder, der ejer en hund, kat eller hest, føler sig mindre alene.
Og tal fra Danmarks Statistik viser da også, at op mod 40 procent af alle husstande har et kæledyr.
Ifølge Tia G. B. Hansen, der er psykolog og leder af Center for Human Animal Pcychology, er der tre essentielle grunde til, at dyr har så stor betydning for os mennesker.
"Dyr supplerer os mennesker. Hvis vi bor alene, kan vi blive ensomme, men har du et dyr, har du én at komme hjem til, og undersøgelser har flere gange vist, at særligt ældre og børn føler sig mindre ensomme, hvis de har et dyr.
Derudover kan et dyr være med til at formidle kontakt til andre mennesker, og det er veldokumenteret, at hvis du går en tur med en hund fremfor uden, så er der flere mennesker, der henvender sig til dig," fortæller hun.
Hvorfor hunden fungerer som isbryder, er der forskellige bud på. En af mulighederne er, at vi betragter hunde lidt som et fælleseje, som vi gerne må henvende os til – en følelse, der er særlig stærk hundeejere imellem.
Den tredje og sidste grund til, at vi er glade for dyr, har desværre ikke altid en lykkelig udgang for dyret.
"Vi spejler os i vores dyr, og vi ser mest det, vi gerne vil. Man kan være omsorgsfuld eller barsk over for sit dyr afhængigt af, hvilket selvbillede man har lyst til.
Det er ikke altid bevidst og ikke altid godt for dyret, og det betyder, at mange køber dyr uden at forstå dyrets naturlige behov, og det ender sjældent lykkeligt."
En tryg base
Det nære bånd, der ofte skabes mellem os og vores kæledyr, kan også forklares med biologi. Dyr opfatter nemlig ikke kun os som deres mor, det sker også omvendt.
"I psykologisprog hedder det tilknytningsobjekt. Vi har brug for at nære omsorg for nogen og at betyde noget for nogen. Det er et menneskeligt behov, som andre sociale pattedyr også har. En af grundene til, at vi kan gøre det på tværs er, at alle pattedyr, mennesker inklusive, er født med et biologisk redskab og et adfærdsmønster, der skal få moderen til at yde omsorg for barnet.
Vi er født hjælpeløse, og hvis ingen drager omsorg for os, overlever vi ikke. Det gør, at både dyr og mennesker appellerer til omsorg og tilsvarende har et beredskab for at opfange signaler og give omsorg," forklarer Tia G. B. Hansen.
Og omsorg er lige netop, hvad et dyr kan give os. En amerikansk undersøgelse viste, at næstefter en ægtefælle eller kæreste er det hunden, vi vælger, hvis vi har det svært og har brug for trøst eller en at dele vores følelser med.
"Vi føler, at den trøster os, og hvis vi oplever social afvisning, bliver det lettere at bære, når vi har en hund at gå til.
Har du svært ved at tale om følelser, er det nemmere at gøre det med en hund. Den fungerer som en sikker havn, for den siger ikke noget til nogen," siger Tia G. B. Hansen, der lægger vægt på, at tilknytning mellem dyr og mennesker er er tovejsting, så vil man have alle fordelene ved et dyr, er det vigtigt at imødekomme de naturlige behov, som dyret har.
Samtidig påpeger Tia G. B. Hansen også, at det er vigtigt at møde et kommende kæledyr mindst én gang, før du henter det hos enten opdrætteren eller på et internat. På den måde undgår du at falde for ulovligt importerede dyr med dårligt helbred eller for et dyr med en personlighed, der ikke passer til dit liv.
Om eksperten Tia G. B. Hansen
- Psykolog og lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet og leder af CHAP - Center for Human Animal Psychology.
- CHAP står bag 'Sorg over Dyr-linjen', hvor du kan ringe og få hjælp, hvis du sørger over et kæledyr på telefon 25 41 14 13.