Derfor er kvinder bange for at være nøgne sammen

Lange bryster, små, runde bryster, faste baller, appelsinhud, maveflæsk, fyldige lår og veltrimmede overarme. Omklædningsrummet i Frederiksberg Svømmehal har det hele. Masser af hud i alle aldre og farver bevæger sig mere eller mindre ubesværet rundt mellem hinanden. Dette er mange kvinders personlige rædselskabinet. Dermed følger selvfølgelig nogle uskrevne spilleregler, og øvelsen er at opføre sig naturligt, lade være med at stirre for meget og passe på ikke at snitte sidemanden med bagpartiet, når man bukker sig ned. Men hvorfor har mange kvinder og unge piger svært ved at skulle vise sig nøgne for andre kvinder? Jeg er ikke selv blufærdig. I mit barndomshjem var der ikke lås på badeværelsesdøren, og det var mere reglen end undtagelsen, at vi holdt familietræf på det lille hus. Lige meget hvad man skulle derude. Mine forældre har en enkelt gang inviteret mig på besøg på naturistcampingpladsen, en sommerdille de havde et par år, da jeg var omkring de 20. Jeg følte mig ikke forulempet eller særligt påvirket af mængden af kønsdele. Men jeg fandt det en smule grænseoverskridende at spørge den nøgne, ældre herre i naboteltet, om jeg måtte låne hans pløkhammer. Han fortrak dog ikke en mine. Det gjorde jeg til gengæld, da jeg læste idrætslærer og livredder Mille Jørgensens debatindlæg ”Skal kvindernes motto være smukkere, tyndere, sundere?” i Politiken i foråret. I indlægget beskriver hun, hvordan gæsterne i forskellige svømmehaller kan låne en såkaldt vaskekjole – en sort sæk med hul til arme og hoved. Inde i kjolen kan kvinder sæbe kroppen ind uden nysgerrige blikke fra deres eget køn, inden de trækker i badedragen og hopper i bassinet. Altså et nyt redskab for blufærdige kvinder og grunden til, at jeg er taget i svømmehallen for at tale med Mille Jørgensen.

– Vaskekjolen kommer af, at folk ikke vil gå i bad, inden de skal i bassinet, fordi de er generte. Der er også nogle, der bruger den af religiøse årsager. Men jeg synes, at det siger meget om vores samfund, at vi bliver nødt til at dække os til, for at vi kan gå i bad sammen med mennesker af samme køn. For hvorfor vil vi skjule os, spørger Mille Jørgensen.

Kvinder skæver til hinanden

Det er et af de spørgsmål, jeg vil forsøge at komme nærmere et svar på. For vi danskere mener jo selv, at frisindet bærer os frem. Omklædningsrummet i svømmehallen er første skridt på vejen. Her ligger vaskekjolen frit tilgængelig i en stor kurv sammen med en bunke lændeklæder. Et andet redskab til at dække skridt og baller. Denne mandag eftermiddag er der ingen, der dykker ned i kurven. Kvinder og piger skæver til hinanden, men ingen gemmer sig bag deres håndklæde. Badevægten bliver dog brugt flittigt af slanke damer, der rynker på næsen, når tallene lyser.

– Jeg har set mange normalvægtige kvinder, der jubler, fordi de har tabt et halvt kilo efter tyve minutter i saunaen. Det er ærgerligt, at vi forsøger at måle os op mod et ideal. Jeg var selv blufærdig som teenager og følte ikke, at jeg passede ind med mine brede skuldre og en krop, der responderer godt på sport. Hvordan skulle jeg nogensinde komme til at ligne den der barbiedukke med timeglasform og store bryster? Det får jeg aldrig, så det handler også om, at vi skal acceptere vores kroppe, som de er, siger Mille Jørgensen. Det kan der være noget om, og den har vi selvfølgelig hørt før. Men faktisk er vi kvinder i særlig grad uvenlige over for vores eget spejlbillede. Og det er resten af samfundet også. Vibeke Tornhøj Christensen er seniorforsker ved KORA (Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) og har især forsket i vægtopfattelser. Hun forklarer, at der er stor forskel på, hvordan forældre vurderer henholdsvis døtre og sønners vægt.

– Forældre ser på deres datter og synes, at hun skal tabe sig, før hun egentlig er overvægtig. Til gengæld har drengene længere snor, og forældre har faktisk en tendens til at undervurdere deres søns vægt. Der er generelt en hårdere bedømmelse af, hvordan kvinder skal se ud. Vi dømmer os selv hårdt, men mænd overvurderer også kvinders vægt i forhold til deres bmi, forklarer Vibeke Tornhøj Christensen.

Så vi ser altså deller, der ikke nødvendigvis er der, både på os selv, på vores døtre og på vores medsøstre. Måske ligger en del af forklaringen på den nye blufærdighed her?

LÆS OGSÅ: Derfor drukner vi i slankekure

Et tyndere ideal

Der er i hvert fald sket et skred, siden jeg var barn, og klassens piger glade hoppede rundt under strålerne i fællesbadet efter idræt. Ja, vi gloede da på hinandens attributter og sammenlignede og bagtalte. Men jeg husker os ikke som generelt utilfredse på samme måde, som folkeskolepiger er i dag. Faktisk fortæller 21,5 procent af pigerne på 9 til 12 år, at de ikke er tilfredse med deres krop. Center for Ungdomsstudier lavede undersøgelsen i 2012. Det er en fordobling på bare fire år, viser tallene. Til sammenligning er kun 10 procent af drengene utilfredse med deres krop. Så det er altså en pige/ kvindeting, som Vibeke Tornhøj Christensen fortæller. Men hvorfor er vi så pokkers selvkritiske?

– De senere år er der kommet større fokus på kroppen og på, hvordan man er ”rigtig”. Modeller og skuespillere er blevet tyndere, og dermed er idealet blevet tyndere. For kvinder handler det ekstremt meget om vægten, og det påvirker i høj grad både kvinder og unge pigers selvopfattelse, hvis de tror, at de skal tabe fem kg, selvom de overhovedet ikke er overvægtige, forklarer Vibeke Tornhøj Christensen og peger på, at det smukke ofte er det uopnåelige. Derfor er det ikke nødvendigvis paradoksalt, at Frederiksberg Svømmehal er udsmykket med store mosaikker fra midten af 1930’erne, der forestiller kvinder med former og kraftig kønsbehåring, mens omklædningsrummet er proppet med kvinder, der hverken vil have fedt eller hår på kroppen.

– Mosaikkerne er fremstillet i en anden tid, hvor idealet i højere grad var en slags småbuttethed, fordi det signalerede, at man havde penge nok til god mad. I dag er idealet at være sund og tynd, fordi vi har mad nok, og det kræver stor selvdisciplin at dyrke motion og spise mindre, siger hun.

Nu er der ingen, der tvinger voksne, kropsforskrækkede kvinder ind i fællesbade. Men i folkeskolens ældste klasser, hvor hormoner, forelskelser og selvhad raser om kap i teenagekroppene, bliver de unge nødt til at vaske sveden af efter idrætstimerne. Eller gør de? I en undersøgelse fra Steno Museet i Århus fortæller 30 procent af eleverne i de ældste klasser i folkeskolen, at de har det dårligt med at bade med andre efter idrætstimerne. Af samme grund siger 15 procent af pigerne i 7.-9. klasse, at de helt undgår at være med til idræt og sport.

Velproportionerede bryster

Nu er det vist tid at få én af dem på banen, det hele handler om. Clara er 16 år og går i 2.g i København. Hun går heller ikke i bad efter idræt. Både fordi ingen af de andre piger smider kludene, men også fordi hun synes, at det er ubehageligt at være helt nøgen foran de andre.

– Jeg har aldrig brudt mig om at fællesbade og specielt ikke på min skole. Da jeg var lidt yngre, handlede det om, at jeg følte, at jeg ikke så ud, som de andre gjorde, og var ret usikker på min krop og udvikling. Jeg synes, at det er mere ubehageligt end pinligt, og i folkeskolen skulle vi alle gå i bad efter idræt, og jeg kunne nærmest græde over det. Det er et ret stort tabu for de fleste piger på min alder at være helt nøgen, fordi der er så meget fokus på, hvordan man ser ud. Hun istemmer Vibeke Tornhøj Christensens forklaring om det uopnåelige drømmeudseende og forklarer, at når man tager tøjet af, kan alle andre se, at man ikke er perfekt.

– Og det vil de fleste i bund og grund gerne være. Man må ikke være for lav og ikke for høj, man skal have velproportionerede bryster og en flot numse, ens hud skal være helt ren og uden bumser, maven skal være helt flad med en smal talje og gerne være veltrænet, og benene skal være lange og slanke. Så det er ønsket om den perfekte krop, der spøger i baghovedet og skaber blufærdigheden. Men kan det virkelig være så enkelt? Det er ikke nyt, at vi er overdrevet optaget af sundhed i disse år. Som Clara siger: Når hun har haft en uge med meget usund mad, så prøver hun lige at tage en uge uden. Det gør jeg også! Det er på ingen måde aldersbestemt. Slik, kage, pizza og burger giver mig dårlig samvittighed og tvinger mig til at binde løbeskoene. Så selvom jeg til tider har et temmelig anstrengt forhold til min egen krop, er jeg jo ikke blufærdig, så der må ligge flere årsager bag den nye blufærdighedsbølge.

LÆS OGSÅ: Kropsidealer: "Blogs har en enorm magt"

Frisindet eller sippet?

Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Aalborg Universitet, er enig i, at de mange idealer på kroppens, kønnets og seksualitetens område kan spille en rolle. Men han tror også, at der er tale om et slags generationsopgør.

– Hvis man er vokset op med grænseløse post-hippie-forældre, som selv er børn af 1970’ernes frisind, kan reaktionen sagtens være, at man demonstrativt går den modsatte vej, siger han og forklarer, at tingene er utroligt komplekse. Frisind og blufærdighed har haft deres konjunkturer gennem tiden. De nye puritanske strømninger, hvor unge kvinder forsøger at undgå at være nøgne foran hinanden, kan også skyldes, at der simpelthen ikke længere er nogen facitlister i livet, og derfor er vores adfærd til diskussion.

– På den måde er vi hele tiden nødt til at opfinde og genopfinde reglerne for vores eget liv. Det giver let anledning til nogle groteske og totalt umusikalske overreaktioner. Vi bliver enten tromlende frisindede eller perspektivløst sippede.

Det kan være med til at forklare, hvordan vi i Danmark kan have heftige diskussioner om, hvorvidt kvinder må give deres spædbarn bryst i det offentlige rum, samtidig med at diverse alkoholreklamer sælger deres produkter på olieindsmurte, afklædte kroppe, og ”Paradise Hotel”-deltagere uhæmmet dyrker sex for åben skærm. Oveni åbner flere og flere svømmehaller op for nøgenbadning for naturister, hvor det kropslige er ulig det seksuelle. Tendenserne trækker i forskellige retninger, og midt i det hele står de unge og skal finde en mening i galskaben. Derfor bliver jeg nødt til at spørge Christian Graugaard, om han mener, at det er godt eller skidt for vores samfund, at de intime grænser flytter sig.

– Seksualiteten har altid bevæget sig, fordi den sidder mindst lige så meget i kulturen som i biologien. I udgangspunktet ser jeg det som noget positivt, at vi kan forme og omforme vores intime liv på nye, spændende måder. Men det kan godt kræve lidt akrobatik af det enkelte menneske, når tingene går så hurtigt, som de gør. Frihed og utryghed går ofte hånd i hånd, så det er op til hver enkelt af os at finde mening og kurs i vores liv og sexliv. Det er en udfordring. Men også en fantastisk mulighed.

Tykke, tynde og nøgne

Jeg vælger at udforske mulighederne nærmere, gå linen ud og smide mit afklædte legeme blandt solbadende, nøgne damer på Helgoland. Amager Strandparks badeanstalt er kønsopdelt, så kvinderne trisser med røven bar rundt mellem hinanden. Op og ned af vandet og henslængt i alle tænkelige positioner på håndklæder og tæpper. Der er kvinder i 20’erne, 80’erne og alt derimellem. Og kun ganske få af dem kan leve op til Claras beskrivelse af den perfekte kvinde. Her er også de benede og dem, nogen vil påstå af sundhedsmæssige årsager burde smide 20 kg. Stemningen er afslappet, og der er udbredt konsensus om, at det er fuldstændig naturligt at lufte kvindekroppen. Jeg har slæbt én af mine mere blufærdige veninder med, og hun udbryder henrykt, at hendes fordomme om, at stedet kun er for kvinder iført lilla ble, er voldsomt udfordrede.

På et tæppe med puder i ryggen sidder veninderne Stine og Rozhiar på 26 og 28 år. De er smukke. Har både røv og bryster. Og de er enige om, at de først og fremmest er der, fordi det er praktisk ikke at skulle sidde i sit våde badetøj. – Det er en mere fri fornemmelse, og så er vi i en kontekst, hvor det er okay at være nøgen. Derfor kan jeg sagtens hvile i det. Jo ældre man bliver, desto mere ligeglad bliver man også med at vise sig frem. Det er fedt at se, at alle er forskellige, siger Rozhiar og sætter hånden op over øjnene for at skygge for solen. Lige dér slår det mig, at jeg står med bare bryster og interviewer to nøgne kvinder. Dét er noget nyt!

– Der er så stor rummelighed. Hold kæft, det er dejligt, at alle er sig selv. Lige meget om de er tykke eller tynde. Og så er det rart at se, at verden ikke kun består af kvinder med silikonebryster, griner Stine.

Måske er det konklusionen. Vi skal sende folkeskolens ældste klasser en tur på naturistcamping, så de med egne øjne kan opleve, hvordan mennesker rent faktisk ser ud. At huden hænger i takt med, at årringene bliver flere. At genetik modarbejder idealbilledet hos de fleste af os. Men de unges forældre skal også introducere deres børn til frisindet, mener Christian Graugaard.

– Vores forhold til os selv og vores krop handler meget om, hvad vi har lært som børn, og jeg mener bestemt, at vi som forældre har et ansvar for at give ungerne en god portion klassisk dansk frisind med i bagagen. At gøre, hvad vi kan, for at de vokser op fulde af åbenhed, selvtillid og lyst til at gå på opdagelse i livet.

Opfordringen er hermed givet videre sammen med Vibeke Tornhøj Christensens ord om, at vi skal lade være med at lære vores døtre, at de skal være slanke og perfekte for at være rigtige. Måske skal vi begynde med os selv?

LÆS OGSÅ: Her er det nye "kropsideal"