- Jeg synes, at børn er meget berigende, men man kan jo ikke få alting her i livet.

Inger Støjberg: Jeg lever med et stort savn

Inger Støjberg har mange gode ting i sit travle og succesfulde liv som dansk minister. En ting er dog et klart savn for den 43-årige politiker.

Det er blevet en leveregel for Inger Støjberg at fokusere på det, hun har: et nært fællesskab med naboerne hjemme i Hadsund, hvor børnene på vejen kalder hendes hus for sfo'en. Frem for at fokusere på det, hun ikke har: sine egne børn.

I det helt nye nummer af Alt for Damerne, som er på gaden torsdag den 19. Januar, møder du integrationsminister Inger Støjberg (V) til en sjælden privat snak om at få mest ud af livet, mens tid er.

LÆS OGSÅ: Må kvinder vælge mellem at få børn eller at være politiker?

– Det, jeg værner mest om, er mit privatliv. Jeg bor alene, så mit privatliv handler om min familie, mine naboer og mine andre venner. Mine naboer hjemme i Hadsund er nogle af mine allerbedste venner. Vi er altid sammen. Altid. Vi passer helt ufattelig godt sammen alle sammen, og deres børn er på en måde også mine børn, siger Inger Støjberg til Alt for Damerne.

Inger Støjberg blev skilt i 2012 efter seks års ægteskab med journalist og særlig rådgiver for finansministeren, Jesper Beinov. Sammen fik de altså aldrig børn.

Jeg har det fint med at være single, for jeg har altid mennesker omkring mig, men det er helt klart et savn for mig, at jeg ikke har fået børn selv. Sådan er det bare blevet, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jeg synes, at børn er meget berigende, men man kan jo ikke få alting her i livet. Jeg tænker, at det er vigtigt at være glad for alle de ting, man har, og jeg har vitterlig mange dejlige mennesker og oplevelser i mit liv. Det er blevet en leveregel for mig at være fokuseret på alt det, jeg har, frem for at fokusere på det, jeg ikke har.

Til gengæld har integrationsministeren en masse "bonusbørn".

Børnene på vejen kommer rigtig meget hos mig, de kalder faktisk mit hus for sfo'en, og jeg holder meget af at være sammen med dem, fortæller hun i det nye nummer af Alt for Damerne.

LÆS OGSÅ: Thomas Buttenschøn: Troede hiv ville gøre mig barnløs

Og skal man finde et blødt punkt hos den holdningsfaste minister med den stramme udlændingepolitik, skal man finde den netop hos de børn, som udfylder rollen for de børn, hun aldrig selv fik.

– Når to af de små drenge fra min vej sender mig en lille video, hvor de synger for mig og spørger, hvornår jeg kommer hjem. Kommer du ikke snart hjem, Inger? Så smelter jeg.

Læs hele interviewet med Inger Støjberg i det nye nummer af Alt for Damerne, som er på gaden fra torsdag den 19. januar.

LÆS OGSÅ: 50 enestående kvinder: Politik og erhverv