Iværksætter Pernille Sandberg Bech: Sådan netværker du - på den gode måde
Vi hører det hele tiden: Der er for få kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter, men det er ikke kun derfor, vi kvinder har brug for at løfte hinanden karrieremæssigt. Vi har meget mere at vinde – også på det personlige plan – når vi hjælper hinanden fremad. Det mener iværksætter Pernille Sandberg Bech, som selv er et strålende eksempel på netop det.
– Spillede du lige din kollega god der eller hvad? Jeg har hørt det udtryk blive brugt flere gange blandt ledere i erhvervslivet, siger Pernille Sandberg Bech.
Hun bruger selv udtrykket som et hashtag, og når hun bruger det, tænker hun meget på sportens verden og på, at udtrykket er ladet med kampånd og energi og har et forfriskende fokus på fællesskab frem for ”mig, mig, mig og min karriere”.
– Hvis du er træner for fodboldlandsholdet, så nytter det ikke noget, at du ikke spiller dem gode før kampen. De skal tro på, at de er gode, og jeg tror på, at hvis man siger til folk, at de er gode, så bliver de også gode. Det handler om tillid og anerkendelse.
Pernille Sandberg Bech er grundlægger af Goodtalks, et forholdsvis nyt netværk, hvor kvinder stiller sig selv, deres erfaringer og deres karrierehistorier til rådighed for hinanden ved foredrag og én til én-samtaler. Hun har tidligere arbejdet med HR i mange år og har selv været med til at ansætte medarbejdere og klæde dem på til at løse krævende opgaver. Det fik hun prisen for Årets HR-direktør for i 2016.
Hvorfor skal vi løfte hinanden karrieremæssigt?
– Jeg synes generelt, vi som mennesker skal spille hinanden gode. Det handler ikke kun om karriere, men det handler det også om. Vi render alle sammen rundt i et hamsterhjul og store glashuse og er pressede på performance, KPI’er og alt det, vi skal nå. Og hvis vi sidder der hver især og kæmper, så bliver vi dårligere, stressede, får en skidt arbejdskultur og går hjem og råber af vores børn. Vi skal have skabt nogle gode arbejdskulturer, hvor der er rart at være, så vi ikke går hjem og råber. Hvis vi ikke spiller hinanden gode, så bliver presset for tungt.
Tag følelserne med på arbejde
Der er ubalance i forholdet mellem kvinder og mænd i toplederroller, mener Pernille Sandberg Bech, og derudover ser hun også i det hele taget for mange mennesker, der er i ubalance og simpelthen er kede af det, når de går på arbejde. På grund af det for ringe antal af kvinder på topposter synes hun, det er drønvigtigt, at vi gøder jorden for hinanden for at ændre på kulturen, men hun lægger vægt på, at det ikke er en kamp imellem kønnene. Det handler om at hjælpe en kultur og en ny struktur på vej, hvor der er mere balance imellem kønnene, men også om balance i livet. Det skal være godt at gå på arbejde, og vi skal ikke tro, at lederroller handler om at agere ”maskulint” og lade følelserne blive hjemme.
Hun følger meget med i ledelsesfilosofi, og her ser hun en bølge af at bringe menneskeligheden tilbage på arbejdspladsen, eksempelvis med mindfulness som en del af ledelsesstrategien.
– I min rolle som HR-direktør har mine CEO’s ofte brugt mig til at gå ind og mærke efter, hvad der foregår i en organisation. Det intuitive og det med at mærke efter er vigtigt, hvis man vil være en god leder, der hjælper sinemedarbejdere frem og ikke bare kører hen over hovederne på dem. Noget
af det, jeg er ekstremt god til, og som ligger i min kvindelighed, er, at jeg kan gå ind i et rum og være der i et kvarter, og så kan jeg sige, hvad der foregår imellem mennesker eller for eksempel i mødet mellem virksomheden og kunder. Det med at være opmærksomme på hinanden og interessere os for hinanden, som vi kvinder er så gode til, det skal vi ikke undervurdere.
Hvordan spiller vi helt konkret hinanden gode?
– Hvis jeg skal ind og lave en præsentation for en direktion og er smaddernervøs, så kan det være, at en kollega siger – kom lige med og hold præsentationen for mig, så giver jeg dig feedback. Vi har alle sammen brug for et tillidsfuldt rum, hvor vi kan stille os til rådighed for hinanden og få råd, opbakning og feedback.
Hvilken forskel gør det på arbejdspladsen, om vi spiller hinanden gode eller ej?
– Jeg kan tale ud fra mig selv og sige, at hvis jeg er i et rum, hvor vi ikke spiller hinanden gode, så bliver jeg bange og usikker. Og når jeg bliver usikker, så er jeg ikke særligt god, for så begynder jeg at tvivle på mine evner, og når jeg tvivler på mine evner, så har jeg dem heller ikke. Hvis jeg omvendt spiller andre gode ved at anerkende dem for den måde, de har løst en opgave på, så kan de tage den besked med sig til den næste opgave og føle sig mere selvsikre og trygge. Eller hvis min kollega skal ud og lukke en vigtig aftale, så kan jeg sige til hende: ja, der er skrækkeligt meget på spil, men du kender dit stof, du kender kunden og deres behov – du kommer til at naile den, det er jeg slet ikke i tvivl om! Så giver det hende et skub, og så klarer hun det bedre derude.
Ræk ud, og spørg løs
Mange kvinder er skidebange for at række ud og bede om hjælp, har Pernille Sandberg Bech erfaret, men hun har selv gjort det, og hun kan tude over alle at fortælle, hvad der er sket på det halve år, siden hun startede Goodtalks.
– Jeg havde ikke kunnet lave Goodtalks uden mit netværk. Slet ikke. Da jeg slap mit seneste lønjob og sprang ud som iværksætter, var mit netværk det eneste, jeg havde, og jeg har oplevet så mange fantastiske ting og så mange, der har bakket mig op. Jeg har aldrig sagt nej til en kaffeaftale. Man skal aldrig sige nej til nogen, der beder om hjælp, og man skal heller ikke selv være bange for at række ud. Når jeg har stået i situationer, hvor jeg har tænkt, hvordan løser jeg det her, så har jeg fundet den person, jeg synes, var sejest til at løse det, og så har jeg spurgt dem. Når vi spørger, så anerkender vi den anden person for noget, de gør. Jeg tror, der iboende i os alle sammen er et element af, at vi gerne vil hjælpe andre.
Networking
Der er networking, coaching, erfa-grupper og alle mulige andre måder, vi kan få vendt karrieremæssige valg, drømme, frustrationer og strategier med. Pernille Sandberg Bech anbefaler, at man har flere forskellige typer af netværk, som man kan bruge på forskellige måder. Hun har selv et fysisk netværk med kvinder, som hun har kendt længe og kan vende både karrierespørgsmål og personlige emner med. Det er dybe relationer med en høj grad af tillid.
– Men jeg synes, man skal have nogle forskellige netværk. Jeg kan rigtig godt lide de uforpligtende digitale netværk. Der kan man ringe til en i samme netværk og spørge, om man må stille et par hurtige spørgsmål, og så er det det. Der kan man også finde en, som man kan få en mentorordning med. Et netværk er et nemt sted at finde hjælp, f.eks. hvis man skal lave en marketingstrategi og ikke har prøvet det før – hvordan gør man det? De mere svære ting kan man så tage i et fysisk netværk.
Vis din sårbarhed
Pernille Sandberg Bech har stået bag foredrag og events, hvor kvinder har delt ud af deres oplevelser og indsigt, og det er hendes erfaring, at det batter, når foredragsholderne har vist deres sårbarhed og ikke kun fortalt om succeser, men også om bagsiden og udfordringerne.
– Jeg har selv været til nogle udmærkede events med nogle superseje kvinder, som kun har fortalt, at de er seje, og når jeg går derfra, så tænker jeg – shit mand, jeg skal have så hurtig en karriere, jeg skal tjene så mange penge, jeg skal være så tynd, jeg skal have den bil osv. Når jeg kun hører de glossy historier, så tænker jeg, at nu er jeg endnu tættere på at blive afsløret i, at jeg ikke er god nok. Jeg synes, man skal fortælle de unglossy historier og være åben og ærlig. Når det sker til mine events, så går der et lettelsens suk igennem forsamlingen. Det er noget, der rammer alle.
Pernille Sandberg Bech har oplevet usikkerheden på egen krop og har i mange år haft en indre basrytme kørende, der har fortalt hende, at hun ikke var god nok. Nu har hun oplevet, at når hun siger højt, at hun er usikker, så vækker det ofte genklang hos andre og åbner for gensidig tillid.
– Hvis jeg har fortalt en kollega eller medarbejder, at jeg er lidt nervøs for en præsentation, så kan hun være lidt opmærksom på det og hjælpe mig. Det giver også hende noget og skærper opmærksomheden gensidigt. Spil med åbne kort, og udvis opmærksomhed for din kollega. Stil dig til rådighed, er mit råd.
Men hvad så, når kollegaen måske er en ”konkurrent”? Én, som er kandidat til de samme opgaver eller den samme potentielle forfremmelse eksempelvis.
– Det har jeg tænkt meget over, men jeg har besluttet mig for at tænke på, at der er så rigeligt i verden, at der er nok til os alle sammen. Vi skal bare bakke op om hinanden. Det er selvfølgelig svært, hvis vi begge to har en strikkebutik, men jeg ville ønske, at vi kunne komme ud over den frygt for, at der ikke er nok. Skal vi så ikke i stedet mødes og snakke om, hvordan vi bedst kan komme ud i verden med vores strikkeprodukter? Jeg kan godt forstå, at man kan blive skræmt, hvis der er kommet to kvinder op i direktionen, og der ellers sidder ti mænd på pladserne. Tør vi så ikke at spille hinanden gode, fordi der måske kun er de to pladser til kvinder ved bordet, og så risikerer vi at ryge ud, hvis der kommer en anden kvinde ind? Men vi skal mødes og få hinanden med i stedet for!
Og når hamsterhjulet kører, og vi har travlt… Kræver det så ikke meget overskud at hjælpe andre?
– Jeg vil sige: Prioriter tiden til at hjælpe andre. Det lyder måske lidt Gandhi-agtigt, men det er det, vi skal. Vi skal udvise menneskelighed for at gøre verden til et bedre sted at være. Man får så meget tilbage. Der er lykkeforskning, der viser, at for at være lykkelig skal du gøre noget godt for andre, så hvorfor ikke også i arbejdssammenhæng? Du får mere arbejdsglæde ud af det, opbygget relationer og måske kommer det til at føre nogle nye spændende jobs eller opgaver med sig på den lange bane. Win win!