Annemette var slet ikke i tvivl, da hun gjorde sin passion til en levevej: ”Jeg er nødt til at være tro mod mig selv”
Et lille og lidt skævt flag i keramik var så god en idé, at Annemette Klit-Nygaards designværksted TheClayPlay er blevet danmarkskendt. Bag kulissen har hun fået virksomheden op at stå ved at tage tingene, som de kommer, og ved altid at gribe stressen, lige inden den rammer.
De fleste historier om succesfulde iværksættere har en ung hovedperson, men mange kvinder tager først livtag med iværksætterdrømmen midt i livet, og det kan give pote. Her fylder forælder-rollen mindre, erfaringerne mere, og erkendelserne om, hvad der er vigtigt, er med til at holde arbejdslivet på ret køl.
Ifølge eksperter kan det faktisk være en fordel, at du bygger din virksomhed på fundamentet af alle dine arbejdserfaringer, når børnene er blevet store, og du kender dig selv bedre.
I ALT for damernes iværksætterserie kan du møde flere kvinder, der sprang ud som iværksættere i en moden alder – og få inspiration til at skabe dit eget eller støtte andre kvinders iværksættereventyr. Læs videre for at høre den ene af de seje kvinders historie.
Det har aldrig været til diskussion, om Annemette Klit-Nygaard skulle følge sin passion om at gøre keramik til sin levevej. Hun tillader simpelthen ikke sig selv andet.
Om det skyldes en personlighed med passion for netop det håndværk, eller om hendes ADD, en diagnose, som hun fik stillet som 50-årig, har en betydning for hendes kompromisløshed, er hun ikke helt sikker på, men hun hælder til, at det sidste i hvert fald spiller en rolle.
"Det betyder alt for mig at arbejde med keramik. Det er en identitet og så stor en del af min personlighed, at det ville være at gøre vold på mig selv, hvis ikke jeg kunne følge det. Jeg er nødt til at være tro mod mig selv, jeg kan simpelthen ikke andet. Det er i bund og grund meget ADD-agtigt, og det er nok derfor, at jeg er sådan," siger Annemette.
Siden hun var teenager, har hun vidst, at hun ville arbejde med kunst. Livet har ført hende ind på mange veje i samme retning, men det var, da hun i 2020 fik en særlig idé, at hun for alvor fik skabt den succes, som siden bare er vokset og vokset, og som for alvor har givet hende en fornemmelse af, hvad det betyder at være iværksætter med alt, hvad det indebærer af produktion, regnskaber, medarbejdere og markedsføring.
Anemette er født og opvokset i Sønderjylland, og da landsdelen i 2020 stod overfor at fejre 100 året for genforening af overgangen fra tysk til dansk herredømme, tænkte Annemette, at hun ville fremstille et flag i keramik, for sådan et havde hun ikke set før.
"Jeg har en kæmpe kærlighed til min landsdel, og genforeningen var en virkelig stor ting hernede, så jeg ville gerne give mit bidrag til fejringen. I mange år var det forbudt at flage med det danske flag, så Dannebrog har en stor betydning her.
Jeg savnede et flag, som symboliserede en lidt højt til loftet-mentalitet, som var sjov og legende. Et flag, som ikke kun var nationalistisk, men mere et symbol på vores kultur og den måde, vi bruger det på i fejringer. Og med et keramikflag kan jeg lege med stangen og med udtrykket, som kan blive en smule skævt, og det synes jeg, at der var noget i tidsånden, der lagde op til," fortæller Annemette om sine tanker bag det nye design.
Alt løser sig
Og det vidste sig hurtigt, at hun havde tænkt rigtigt. Nærmest med det samme fik hun solgt sine flag til en række forhandlere, og efter en periode med hjælp til produktionen fra venner og en enkelt fleksjobber, måtte Annemette i 2022 indse, at succesen var vokset sig så stor, at hun måtte flytte ud af sin garage til en 300 kvadratmeter stor produktionshal og ansætte flere medarbejdere.
En medvirken i iværksætterprogrammet 'Løvens Hule' gav også Annemette og hendes flag både en investor og en langt større opmærksomhed, end hun nogensinde havde forestillet sig, og i dag bliver flagene solgt i mere end 80 butikker rundt i Danmark.
Skal Annemette sætte ord på sig selv og sit arbejdsliv, er det, at det har været præget af en række både personlige og professionelle skift, inden hun nåede til, hvor hun er i dag. I gymnasiet så en kunstlærer talentet i Annemette og sendte hende på en kunstskole for at udvikle det yderligere.
Siden blev hun afrikansk gift og flyttede til Afrika, men da hun skulle føde parrets datter, ville hun retur til Danmark og blev senere skilt. Som alenemor i slutningen af sine 20’ere startede Annemette på keramisk linje på Kolding Designskole, hvor hun blev opdaget af Horsens Kunstgalleri (Belle Art Gallery i dag, red.), som tog hendes keramiske værker med på kunstmessen Art Copenhagen med det resultat, at alle Annemettes figurer og vaser blev udsolgt.
"På samme tid stod jeg til at blive smidt ud af Designskolen, og det er klassisk mig. Jeg hoppede også fra gymnasiet og HF og har måtte hustle mig igennem for at gennemføre en uddannelse, men jeg har siden fundet ud af, at det skyldtes min ADD. Jeg havde haft mistanken, og da jeg nærmede mig 50, bestemte jeg mig for at blive udredt.
Hvis jeg skulle tage mig selv alvorligt og kunne drive en forretning, blev jeg nødt til at finde ud af, hvad der var galt," siger Annemette, der oplever, at hun går ned på lavpraktiske ting som at skrive en faktura eller få skrevet en ordre ind i systemet.
Ting som hun med sin nye viden om sin diagnose nu har udliciteret til andre i firmaet.
"Jeg har fået en kæmpe styrke i at vide, at jeg har ADD. Nu ved jeg, at jeg skal bede om hjælp, når jeg mærker en usikkerhed, og det giver mig en ro, fordi jeg ikke påtager mig de opgaver, hvor jeg ved, at jeg fejler," siger Annemette.
I Annemettes erfaringsrygsæk ligger blandt andet en tid med akvarelmalerier, der endte med at blive solgt som kunstprint i Japan og Brooklyn. Og et lønmodtagerjob som Sales Manager hos Boesner med ansvar for deres webshop. I 2017 begyndte hun så småt at lege med ler igen.
"Herefter famlede jeg lidt rundt i et par år. Det var en hård tid, fordi jeg nærmest ikke tjente nogen penge, men min erfaring sagde mig, at det nok skulle vende igen. Der var noget, der gav mig en tro på, at jeg nok skulle løse det, og at det rigtige at gøre var at bruge den tid på det, som der var behov for. Nogle gange kommer ting ud af det blå, andre gange skal de fødes langsomt, og det var slet ikke på tale, at jeg skulle give op," fortæller Annemette, og henviser igen til sin fuldstændige kompromisløshed:
"Det er en styrke, jeg har, at jeg ikke giver op, men jeg vil næsten også sige, at det er en styrke, som også kommer ud af en svaghed, fordi jeg kan ikke andet. Ikke 10 vilde heste kan få mig til at gå i en anden retning.
Så vil jeg hellere gå i hundene. At kunne realisere min drøm betyder langt mere end økonomi for mig, men jeg har også været heldig, at jeg har haft en mand, der har sagt, at han ville bære økonomien i den periode, det krævede, til jeg igen kunne bidrage. På den måde har vi stået last og brast," siger Annemette, der også har fået stor hjælp af sin datter, Nana Fatou, der er co-founder af The ClayPlay og hende, der fået virksomheden udbredt på de sociale medier. I dag går hun på Forfatterskolen, men giver stadig en hjælpende hånd, når Annemette har brug for det.
"Hun har været en kæmpe hjælp for mig og en uvurderlig sparringspartner, fordi hun har lært mig så meget. Uden hendes engagement og tro på det her eventyr ville vi ikke være det samme sted."
Passer på sig selv
Annemettes lange arbejdserfaring har givet hende en ballast, der gør, at hun i dag føler sig ét hundrede procent tryg i sit virke og dermed også i den virksomhed, hun har fået bygget op.
"Jeg spilder ikke min tid på unødvendige ting. Cut the crap. Der er mange, der gerne vil sælge mig alle mulige ydelser, men der er jeg virkelig hård. Jeg er også meget tålmodighed og grundig, og det er vigtigt, for hvis ikke du bygger din virksomhed på et godt fundament, så vælter korthuset. Det gælder særligt i økonomiske forhold. At du er opmærksom på, at du ikke tager en masse lån, og at du ikke sætter dig i en situation, hvor du ikke kan klare dig.
Det gælder om hele tiden at passe på tingene og ikke sløse, helt ned til at skulle genanvende vores ler. Det er også en grundighed for mig, at vi ikke bare smider alt muligt ud," siger Annemette og tilføjer:
"Som yngre kunne jeg godt være tilbøjelig til ikke altid at tjekke tingene to gange, og så var der måske en hel ovnbrænding, der eksploderede, fordi jeg ikke havde indstillet graderne helt rigtigt. Det sker ikke mere. Nu er jeg meget omhyggelig med alt, hvad jeg gør."
Tiden har også givet Annemette en ro.
"Med alderen har jeg fået en, ”det går nok det hele”-attitude. Jeg stresser ikke længere så nemt, og jeg er ikke så nem at vælte. Det giver mig en ro at kende mine styrker og mine svagheder," siger Annemette, der også er blevet langt bedre til at håndtere stressede perioder.
"Jeg stresser slet ikke på samme måde over ting, som jeg gjorde tidligere, fordi jeg ved, at alle situationer som regel løser sig. Jeg sover godt om natten, og kan jeg mærke, at jeg pludselig ikke gør det, så kigger jeg på, hvad det er, der gør, at jeg ikke sover. Jeg lader ikke bare stå til. Alle kan arbejde for meget og få stress, men begynder jeg på det, tager jeg en weekend i sommerhuset, hvor jeg lægger arbejdet helt fra mig, for man skal altid tage sig selv alvorligt."