22-årige Kristine Sloth havde mere end 100.000 følgere på Youtube. Men så fik hun stress og kunne kun én ting...

Kristine Sloth har ikke været i Tivoli, siden hun var 12 år. Ikke fordi hun ikke kan lide rutsjebaner og candyfloss, men fordi hun formentlig ville forlade Tivoli uden at have prøvet en eneste forlystelse, men i stedet have brugt besøget på at skrive autografer.

Da Kristine var 14 år, begyndte hun nemlig at dele ud af sit liv på kanalen Youtube på internettet. Hun udgav videoer, som handlede om alt fra hendes måltider til tabuer om menstruation. Videoer, som ofte blev set af over 100.000 personer og nogle gange 200.000.

"Jeg blev kaldt en "virtuel storesøster", og det tog jeg som et kæmpe kompliment," husker Kristine, som i dag er 22 år.

"Fordi jeg delte så meget og så ærligt, følte mine følgere, at de kendte mig virkelig godt, og de var altid klar på et kram, hvis jeg mødte dem. Det kunne være grænseoverskridende, for jeg kendte jo ikke engang deres navn."

Viste angstanfald

Kristine har døjet med angst så længe, at hun ikke kan huske sit første angstanfald. Men det var ikke en daglig hindring for hende, da hun var yngre, for hun fik måske et par anfald om året. Som tiden gik, og følgerne blev flere, blev hun dog oftere og oftere grebet af angsten, og til sidst var det en daglig begivenhed.

"Jeg ville vise virkeligheden på min kanal, så jeg optog et af mine angstanfald. Det siger nok meget om, hvor meget jeg var villig til at give af mig selv. Selv om jeg havde det enormt dårligt, var min første tanke: "Det her er der sikkert andre, der kan bruge!" Jeg satte fuldstændig mig selv til side," indrømmer hun.

Videoen med angstanfaldet blev den sidste i flere måneder fra den dengang 20-årige nordjyske youtuber, som i et halvt årti ellers havde delt sit liv på næsten daglig basis.

"Efter alle de her angstanfald og en lang periode, hvor jeg græd dagligt uden at vide hvorfor, væltede jeg i mine forældres sofa og kom ikke op igen i flere måneder," fortæller Kristine, som var blevet syg med alvorlig stress.

Ikke mere at give

Kristine var ikke i tvivl om, hvad der havde givet hende stress: skærmen.

"Det første, jeg gjorde hjemme hos mine forældre, var at slukke min telefon og bede dem lægge den væk," fortæller hun.

"Jeg blev stresset, hver gang jeg hørte en besked tikke ind, selv om det ofte var søde beskeder med omsorg og ønsker om god bedring. Men jeg følte, at folk forventede noget af mig, og jeg havde ikke mere at give."

De første uger lå Kristine på sofaen og kunne intet. Men som tiden gik, fik hun mod på mindre projekter, og uden telefonen i hænderne skulle hun finde på noget nyt. Derfor greb hun sin mors strikkekurv.

"Vi var i sommerhus uden andre planer end at slappe af, og jeg begik det, jeg kalder begynderfejlen: Jeg strikkede en karklud," husker Kristine.

"Det var kedeligt, det tog lang tid, det var svært at få pænt. Alt var galt, og jeg klagede min nød til min mor, som foreslog en hue i stedet for. Så jeg fandt noget uld og nogle større pinde, målte rundt om mit hoved og begyndte at slå masker op."

Huen viste sig hurtigt at være den helt rigtige medicin for Kristine.

"Jeg blev afhængig af at strikke; jeg strikkede otte timer om dagen. Det var simpelthen så godt, og det bedste var, at jeg ikke kunne have telefonen i hånden imens," siger Kristine.

LÆS OGSÅ: Strikdesigner Plummum: ”Jeg lærte at strikke en nat, hvor jeg havde de vildeste plukveer”

300 huer

Kristine strikkede derudad, og for hver maske fik hun det bedre. Men hverdagens realiteter begyndte at melde sig.

"Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle leve af. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg ikke skulle tilbage til det samme," siger hun.

Mens hun var syg, havde hun undladt at dele noget med sig selv på YouTube eller Instagram, og det havde føltes rart. Til gengæld havde hun lagt noget af sin strik op på de sociale medier.

"Folk virkede interesserede, og jeg besluttede mig for at skrive en opskrift på den hue, jeg havde strikket, og sætte den til salg for en 20'er," fortæller Kristine.

Interessen for huen var overvældende, og Kristine sendte 300 mails med opskriften den første dag.

"Jeg sad der, stadig syg og lidt ding-dong i hovedet, og pludselig skulle jeg sende 300 mails ud," husker hun.

"Jeg havde slet ikke troet, at interessen var så stor, men jeg ville gerne bruge den til noget, og heldigvis havde jeg lært af min sygdom og ville ikke sidde med det alene, så jeg ansatte Malene, som stadig er her i dag og er min klippe i forretningen."

Nemt for alle

Hueopskriften blev startskuddet til Kristines virksomhed, YarnJunkies. Her kan man i dag købe garn og opskrifter, og forretningen har netop fejret etårsfødselsdag og er ved at udvide lageret til 500 kvadratmeter.

Og netop at nå ud til alle er vigtigt for Kristine, og mange af hendes opskrifter er derfor baseret på hendes egen oplevelse med karkluden.

"YarnJunkies har den filosofi, at det skal være simpelt og forståeligt for alle," forklarer Kristine.

"I vores nybegynderserie er der ingen forkortelser; alt er skrevet ud og beskrevet grundigt. Opskriften på huen er tre sider lang, og det er ikke, fordi den er kompliceret. Og så er den på store pinde, så man hurtigt får den succesoplevelse, som et færdigt projekt giver."

LÆS OGSÅ: Julie Wittrup gik på aftenskole for at lære at strikke: Nu strikker hun små kunstværker

Far på skærmen

Kristine har fra sin tid på Youtube en stor følgerskare, og mange af dem er fulgt med på strikkebølgen og deler ofte deres resultater med Kristine på de sociale medier.

"Det er fedt, at vi løbende får feedback. Nogle har jo været med helt fra huen, og det giver mig en ide om, hvilket strikkeniveau de ligger på," siger hun.

"Begynderserien kan selvfølgelig stadig købes, men nogle er også blevet virkelig dygtige, og derfor har vi også opskrifter i patentstrik nu."

At være nede med stress har fået Kristine til at se anderledes på de sociale medier, som tidligere var hendes levebrød. Nu forsøger hun aktivt at skære ned på sin egen og andres skærmtid, og hendes våben er strikkepindene.

"Det er syret at tænke tilbage på," siger hun.

Hvem er Kristine Sloth?

• 22 år
• Iværksætter og indehaver af strikkeforretningen Yarnjunkies.
• Begyndte som 14-årig at dele videoer om sit liv på Youtube og var en af de første i Danmark, som kunne leve af at være såkaldt influencer.

"Jeg levede af skærmen og af at trække folk til skærmen. Men det var skærmen, som gjorde mig syg. Derfor vil jeg gerne give noget, som folk kan lave væk fra skærmen," forklarer hun og fortsætter:

"Og det gælder ikke kun unge mennesker. Min far er for eksempel frygtelig, når det kommer til skærmen. Jeg synes, at alle burde løfte øjnene lidt mere, for den skærm gør ikke livet bedre."