Louise Gade tjente 21.000 på særligt eksperiment - og lærte vigtig lektie

Hjemmet var fyldt med ting, hun ikke brugte, så vejrvært Louise Gade Sig satte sig for at sælge 100 ting på et år. Det blev starten på et genbrugseksperiment, der ændrede hendes forbrugsvaner – og gav hende over 21.000 kroner til bæredygtige investeringer.

alt.dk logo

Det startede i det små. En dims fra supermarkedets rodehylde her, et genbrugsfund der – og pludselig var hjemmet fyldt med ting, der ikke rigtigt havde en plads.

Journalist og DR-vejrvært Louise Gade har altid haft en svaghed for et godt kræmmerfund, men en dag gik det op for hende, at det begyndte at flyde over med ubrugte ting i det lille hjem i Aarhus. Og som mor til tre, er det ikke altid lige nemt at have orden i tingene.

Huset blev mere og mere rodet, og Louise Gade blev mere og mere træt af det. 

Pludselig en dag, da hun scrollede på Instagram, dukkede en norsk pengeinfluencer op. Pengeinfluenceren @pengesnakks have sat et mål om at sælge et bestemt antal brugte ting i løbet af et år – og hvis der er noget, der motiverer Louise Gade, så er det en udfordring med et fast mål.

Og dér opstod genbrugseksperimentet ”Sælg 100”, hvor hun besluttede sig for at udfordre sig selv ved at skulle sælge 100 af sine brugte ting i løbet af 2024 og bruge de tjente penge på at investere i bæredygtige aktier.

”Jeg opererede ud fra tesen om, at alt kunne sælges – og jeg har solgt alt fra møbler og tøj fra garderoben til en tom Toblerone-æske og andre nipsting. Det var først og fremmest en motivationsfaktor for at få ryddet ud og få mere ro i mit hjem, men det var også vigtigt for mig at sætte fokus på cirkulært forbrug, klimahensyn og grøn investering.”

Ting, som stod ubrugte hen, og som der var flere af i huset, var naturlige at sælge for Louise Gade. Men ved ting, der var sværere at vurdere, om det skulle sælges eller beholdes, brugte hun ’Marie Kondo-metoden’.

”Marie Kondo-metoden går ud på, at man skal spørge sig selv om ’it sparks joy’, hvis man er i tvivl. Det betyder, at man skal mærke efter i sig selv, om tingen giver dig en oprigtig glæde. Hvis den gør det, skal du selvfølgelig beholde den, og hvis den ikke gør, skal du skille dig af med den. Så det har jeg mærket efter nogle gange.”

Efter at have mærket efter, hvilke ting der gav hende en oprigtig glæde, blev der sorteret ud og solgt videre til andre, som ville få en ny glæde ud af tingen. Og dén sortering har ændret noget grundlæggende i Louise Gades forbrugsmønster.

”Undervejs i projektet er jeg helt klart blevet mere bevist om, hvad vi egentlig ejer, og hvor relativt lidt vi faktisk har brug for. Det har klart også gjort mig mere kritisk i forhold til, hvad vi slæber hjem af nye ting i vores hus. Når man har brugt så meget krudt på at få det ud, så er det også en meget større casting, tingene skal igennem, før det får lov at komme ind. Og det har givet mig en meget større kærlighed til de ting, vi har – for jeg ved, at det er ting, som er aktivt tilvalgt og bevidst gemt.”

En økonomisk grøn gevinst

Genbrugsprojektet blev en kæmpe succes, og efter få måneder var de første 100 ting allerede solgt, og eksperimentet blev udvidet til ”Sælg 200”. Faktisk gik årsprojektet så godt, at hun i hele 2024 endte med at sælge 274 brugte ting for i alt 21.242 kroner.

”Det, der er fedt ved at lave genbrugssalg, er, at du får penge ind, som nærmest føles gratis, fordi du skiller dig af med ting, som du ikke har brug for. Jeg har på intet tidspunkt mærket et afsavn til noget af det, jeg har solgt, så jeg føler ikke, at jeg har ofret noget for at få de her 21 tusinde kroner ind på kontoen – så på en måde er det heller ikke penge, vi har manglet eller har haft brug for. Derfor synes jeg, at det i eksperimentets ånd gav mening at investere dem i grønne og bæredygtige aktier.”

Louise har selv investeret bredt i aktier i flere år, men denne gang gik hele beløbet målrettet til en portefølje, som udelukkende var grøn.

”Der er jo altid en vis risiko ved at investere, men hvis denne investering nu skulle gå hen og briste, hvilket jeg bestemt ikke tror, så synes jeg, at det alligevel er givet godt ud, og at jeg ikke ville tabe eventuelle penge. De penge har boostet nogle virksomheder, som har kæmpet for den grønne omstilling, og derfor synes jeg, at de lige meget hvad har haft sin ret.”

Når vejret ændrer ens vaner

Louise Gade Sig har ikke altid gået så meget op i cirkulært forbrug og klima, som hun gør i dag. Hun fortæller, at det, uden at være hellig eller fanatisk, er noget, som hun er blevet meget mere bevidst om, efter hun begyndte at behandle klimahistorier på daglig basis.

”Siden jeg startede som vejrvært for syv år siden, har jeg hver dag fået smækket historier i hovedet om ekstreme vejrhændelser grundet klimaforandringer, og det kan jeg ikke lukke øjnene for. Så klimaet præger helt klart min hverdag mere i dag.”

Tekstilindustrien vurderes at stå for 10 procent af verdens samlede CO2-udledning.

Derudover køber og kasserer europæere mere tøj end nogensinde før. Det betyder, at vi i gennemsnit køber 19 kilo tøj per person hvert eneste år i Europa. Og 16 kilo af det tøj, vi køber, bliver smidt ud igen. Det viser nye tal fra Det Europæiske Miljøagentur.

Det er især i forhold til Louises forbrug, at klimaet har præget hendes hverdag. Hun køber næsten kun genbrugstøj, ligesom hun sælger sit eget og sørger for, at det får nyt liv et andet sted. Sidste gang hun købte et stykke tøj, var i sensommeren 2024, hvor hun købte en sweatshirt fra et tillidsstativ i sit villakvarter.

”Jeg har helt generelt skruet ned for mit forbrug og er blevet mere bevidst om, hvad jeg køber. Jeg synes, det er helt vildt, at vi hvert år smider næsten lige så meget tøj ud, som vi køber. Det understreger virkelig, hvor hurtigt modeindustrien kører, og hvor meget tøj der ender som affald – og det er virkelig trist,” fortæller hun og fortsætter:

”Tøj bliver mere og mere en engangsartikel, og jeg husker det også selv fra min egen ungdom – man skulle bestemt ikke ses i den samme festtop to weekender i træk. Så jeg tror virkelig, at vi har brug for en kulturændring og vise, at genbrug ikke er et kompromis, men at genbrug sagtens kan være førstevalget. Det betyder fx meget for mig, at mit værtstøj bliver brugt igen og igen, og jeg har ikke noget imod, at den trofaste seer kan se, at jeg ofte bruger den samme kjole.”

”På en måde er dette genbrugsprojekt også min måde at tage fat i klimakrisen på. Jeg opererer ud fra, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget – og det her projekt er en del af mit ’noget’. Jeg håber på, at det kan inspirere andre til at finde deres ’noget’ og tænke mere i den retning.”

Louise Gade Sigs bedste råd til dig, der gerne vil forbruge mere bæredygtigt:

1. Sæt en prop i den flod af ting, der kommer ind i dit hjem.

”Prøv i første omgang at skrue op for bevidstheden om de ting, der kommer ind, og ikke køb ting fra Nettos rodekasse, som du ikke har brug for – ”when in doubt, leave it out”. Tænk over dine køb, og vurder, om du virkelig har brug for det, eller om tøjet sidder præcist, som det skal, før du køber det.”

 

2. Undersøg brugtmarkedet, før du køber noget nyt.

”Hvis du har vurderet, at du mangler denne ting i dit liv, så tjek op på, om du kan købe det brugt, før du køber nyt. Jeg bliver nogle gange forelsket i en specifik model af et møbel eller stykke tøj, og så slår jeg en annonceagent på brugtmarkedet og afventer. Prøv, at gør det til en vane at tjekke, om du kan få det brugt først.”

 

3. Ryd ud efter Marie Kondo-metoden.

”Jeg vil virkelig anbefale at rydde ud i dit liv efter Marie Kondo-metoden. Mærk efter, om hver genstand i dit liv giver dig glæde, og hvis ikke, så lad det gå videre i systemet. På den måde bliver du mere bevidst om, hvad du har og bliver gladere for de ting, du beholder.”

 

4. Redefinér et meningsfyldt liv.

”Man er nødvendigvis ikke bæredygtig, bare fordi man kun køber genbrug. Selvom det ikke er nyt, køber man stadig ting, og det fastholder os i en tanke om, at vi behøver ting og behøver mere tøj, selvom vi ikke gør. Det er bare overforbrug i en ny form, så det ville klæde os alle, hvis vi kan redefinere et meningsfyldt liv til at have mindre forbrug – en generel kulturændring.”

 

5. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

”Husk, at du ikke skal piske dig selv med klimaskam. Hvor meget og hvordan dit ’noget’ ser ud, kan være forskelligt alt efter, hvor du er i livet, og hvor meget overskud du har. Det handler ikke nødvendigvis om at leve 100% bæredygtigt og minimalistisk. Det handler om at tage nogle aktive og bevidste valg, så du måske kan have en mere realistisk og økonomisk tilgang til bæredygtighed, der passer til helt almindelige mennesker. Kig på, hvor du er i livet, og gør det, du kan.”