Malenes bedste veninde blev myrdet til en gymnasiefest: "Det var så forkert og uvirkeligt"

To feststemte veninder står på et toilet og gør sig klar før en gymnasiefest. De hedder Malene og Cecilie, men kalder hinanden for Malle og Cille. Begge er klædt i tylsskørt og diadem, for de skal til fastelavnsfest.

De griner og snakker, men pludselig bliver Cille alvorlig. Hun tager Malle om skulderne, kigger hende i øjnene og siger: ”Du skal vide, at du er min bedste veninde, og du betyder så meget for mig. Jeg elsker dig.” Hvorpå hun kysser Malene på kinden.

Få timer senere er Cecilie død. Myrdet på Hasseris Gymnasium af sin ekskæreste for øjnene af Malene og de andre festdeltagere.

Ved årsskiftet bragte vi i Hendes Verden historien om Cilles mor, Lisa Næblerød. Nu er vi tilbage i Nordjylland for at besøge Malene Skørbæk Madsen, der var 17 år, da hun mistede sin tætteste veninde.

"Jeg tænker stadig på hende dagligt og på alt det, hun gav mig," siger Malene Skørbæk Madsen.

I dag er hun 35 år og mor til to, mens Cille aldrig blev ældre.

Den populære pige

Malene mødte første gang Cecilie, da hun var 14 år og gik til konfirmationsforberedelse.

"Hun var smuk og gjorde indtryk; den populære pige, som alle kendte," husker Malene.

Selv kæmpede hun sig gennem folkeskoletiden, hvor hun blev mobbet og havde få veninder. Derfor håbede hun, at gymnasiet i Aalborg ville blive en ny begyndelse, og allerede første dag spottede hun atter den populære pige i festsalen. Modsat Malene, som forsøgte at gå i ét med tapetet, var Cecilie iført stramme jeans, kort hvid top og højhælede sandaler.

"Jeg blev overrasket, da hun satte sig ved siden af mig og sagde hej; hun var helt naturlig og jordbunden," fortæller Malene.

"Vi kom i samme klasse, og fra den dag var vi veninder. Vi passede bare sammen."

Kontrollerende kæreste

"Cille var god til at motivere mig," fortsætter Malene.

"Nogle gange behøvede hun ikke sige noget; hun kunne bare kigge på mig. Hun var virkelig en gammel sjæl i en ung krop."

I 2.g fik Cille en lidt ældre kæreste, som ikke gik på skolen, og pludselig forsvandt makeuppen, håret blev sat op og de stramme bukser afløst af joggingbukser. Cille så træt og slidt ud, og Malene så hende sjældent efter skole, fordi hun var sammen med kæresten.

"Hendes telefon bimlede hele tiden, fordi han ville vide, hvor hun var. Han var jaloux, men hun undskyldte ham og prøvede at hjælpe ham," husker Malene.

Rollerne blev byttet om, og nu var det Malene, som prøvede at støtte sin veninde. I løbet af vinteren i 3.g oplevede Malene dog, at Cille begyndte at sige fra over for kæresten, og kort før den fatale gymnasiefest afsluttede hun forholdet.

"Den gamle Cille var tilbage, og hun glædede sig til at leve livet igen," fortæller Malene.

Men Cilles liv sluttede få dage senere.

Grufuldt syn

Det havde sneet, men Cille mente, at de to veninder godt kunne klare den korte tur til gymnasiet i bare ben og stiletter. Grinende og frysende ankom de og et par venner lidt for sent, men en ven lukkede dem ind ad bagdøren.

Festen var godt i gang, og pigerne blev væk fra hinanden i mylderet. Malene gik på toilettet, og da hun kom tilbage, kunne hun ikke finde sin veninde blandt de mange udklædte unge.

Men så fik hun øje på en pige, der lå på gulvet. Oven på hende sad en fyr, og folk var stimlet sammen om parret. Malene opfattede det først som en form for happening – indtil hun genkendte Cilles sko og så, at manden oven på hende var hendes ekskæreste. Med en kniv i hånden.

Malene masede sig frem og skreg, at det her ikke var for sjov, og ekskæresten rejste sig og forsvandt fra stedet.

"Hans blik var dødt, som om han ikke var til stede, og alligevel var der ild i øjnene," husker Malene.

Hun løb hen til Cille, som en anden fyr gav hjertemassage. Men Cille var død af de snitsår, ekskæresten havde påført hende.

"Det var så forkert og uvirkeligt. Hendes hår var lyserødt af blod, og der løb en lille tåre fra hendes øjne, og de var halvt lukkede," fortsætter hun.

"Det næste, jeg husker er, at jeg stod på toilettet og vaskede blodet af mine hænder uden at forstå, hvad jeg lige havde set."

Skrig i natten

I dag husker Malene hver eneste detalje fra aftenen. Hvordan festen blev stoppet og eleverne samlet i festsalen. Hvordan hun forklarede en politimand, at hun ikke skulle ind i festsalen, men hen til sin veninde. Hvordan hun blev ført til et andet lokale og senere til afhøring på politistationen, før hun blev hentet af sin mor.

"Jeg lå i sengen om natten, og pludselig vågnede jeg med et skrig. Jeg så Cille stå i døren, og så huskede jeg det hele. Der gik det op for mig, at hun var død, fortæller hun."

Malene havde sin mor med i skole den første uge. Klassen fik en time med en krisepsykolog, men ellers fortsatte hverdagen på Hasseris Gymnasium.

I Malene var alt kaos, men alligevel blev hun student og begyndte på pædagogseminariet. Hun ville være normal og lægge oplevelsen bag sig, men intet var normalt. Hun fik panikangst, når hun hørte udrykning, lunten var kort, og hun havde mareridt og flashbacks til mordet.

"I flere år efter Cilles død havde jeg daglige angstanfald; min krop var stresset, og jeg var hele tiden på vagt," siger Malene.

Først i 2017 fik hun diagnosen PTSD og kom i behandling hos en krisepsykolog.

Noget galt

Malene har gennem årene ofte følt, at Cille var hos hende; hun ser hende i drømme eller som en sommerfugl. Cille blev nemlig kaldt Cille Sommerfugl.

"Kort efter at jeg var kommet ind på mit studie, så jeg hende. Det var forår, og hun svævede over en mark i en hvid kjole med håret flagrende efter sig, som om hun ville vise mig, at jeg var på rette vej," fortæller Malene.

"Cille er stadig min tætteste veninde, og jeg spørger hende til råds i mine tanker, hvis jeg har bekymringer."

Og Malene har haft nok at bekymre sig om. Hun er blevet gift og senere skilt, har haft to voldsomme hjernerystelser og fik sidste år konstateret brystkræft. Forinden havde hun selv på fornemmelsen, at der var noget galt, selv om alle sagde, at hun ikke skulle bekymre sig. Men natten før hun fik den endelige diagnose, så hun Cille for sig.

"Hun kiggede på mig, og med øjnene sagde hun, at min mavefornemmelse var rigtig. Jeg blev ked af det, men jeg vidste, at det nok skulle gå, og det gjorde det også," fortæller Malene, der i dag er raskmeldt.

Sommerfuglens tegn

For et halvt år siden så hun igen sommerfuglen. På det tidspunkt havde Malene mødt en mand, og bekendtskabet var blevet seriøst.

"Jeg havde for sjovt skrevet et brev, hvori han skulle krydse af, om vi skulle være kærester," smiler hun.

"Samme dag så min kæreste, som jeg havde fortalt om Cille og sommerfuglene, en sommerfugl, og vi tog det som et tegn fra Cille om, at det skulle vi."

Malene finder sin mindekasse frem. Her ligger diademet og det tylskørt, hun havde på den fatale aften, samt det sidste billede, der blev taget af Cille og Malene, og en tegning, hun lavede af Cille i en kedelig religionstime. I dag er det de gode stunder, der fylder, og ikke den tragiske aften.

"Cille lærte mig at mærke efter og følge mit hjerte," siger Malene.

"For første gang i mit liv føler jeg mig grundglad. Jeg har lært meget om mig selv af det, jeg har været i gennem, og Cille har hjulpet mig med at finde mig selv."