#vihyldersygeplejersker

”Patienten sidder stadig og joker, selvom vi lige har hevet en hel liter blod op af maven på ham”

Når man som Jacob Roued Friis arbejder med patienter med alvorlige alkoholskader, er der dage, hvor det at gøre sit arbejde ordentligt betyder, at man redder et menneskes liv.

29-årige Jacob Roued Friis har arbejdet som sygeplejerske i fire år på mave-tarm-medicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Et speciale mange ikke betragter som specielt attraktivt, fordi de forbinder det med bleskifte og dårlig lugt. Men for Jacob er det både en personlig og faglig fornøjelse at komme på arbejde hver dag. Her møder han nemlig patienter, der taler lige ud af posen om deres voldsomme alkoholforbrug, og med de akutte forløb får han hele tiden udfordret sin faglighed

Har du haft en særlig oplevelse, som virkelig har givet mening for dig som sygeplejerske?

- Vi havde en patient indlagt i et stykke tid med nyreproblemer på grund af sin skrumpelever. Han var en utrolig behagelig mand, som alle havde det godt med. En eftermiddag midt i en 12-timers vagt griber han pludselig fat i mig og hiver mig nærmest helt upåvirket med ud på toilettet, hvor han viser mig en kumme fuld af blod, han lige har kastet op.

LÆS OGSÅ: "Man lærer at distancere sig. Det er ikke min sorg. Det er ikke mit barn."

Så ringer alle mine alarmklokker, men jeg beder ham roligt lægge sig i sin seng og skynder mig at ringe til lægen. Samtidig lægger jeg en sonde, begynder at suge blod op af maven på ham og giver ham blod og medicin. Han skal have lavet en akut kikkertundersøgelse af spiserøret under fuld bedøvelse, men der er ventetid, så jeg står i cirka to timer og arbejder med ham, mens han er vågen.

De pårørende kommer ind, og han sidder stadig og joker, selvom vi lige har hevet en halv liter blod op af maven på ham. Han var underholdende at være i nærheden af, for han var hyggelig som han plejede. Han håndterede sin krise ved at komme med historier og sjove anekdoter.

Manden kommer til undersøgelse, og de ringer senere for at fortælle, de ikke kunne se mere blod i spiserøret. Så kiggede min kollega og jeg på hinanden og sagde til hinanden, at så måtte vi have gjort det rigtige.

LÆS OGSÅ: Natpædagogen: "Jeg oplever en unik samhørighed"

Når jeg kommer hjem efter sådan en vagt og er rimelig træt, så begynder jeg at tænke over, hvad jeg har lavet den dag. Jeg har jo bare passet mit arbejde, men det betød, at jeg reddede et andet menneskes liv - ved bare at gøre det, jeg fandt naturligt.

Og det er måske det mest interessante ved sygeplejefaget – hvor stor en betydning et enkelt menneske har for et andet menneske. En simpel ting, vi bare gør, betyder en kæmpe forskel. Og der skal ofte så lidt til for, at patienterne bliver glade.

LÆS OGSÅ: Milena arbejder med prostituerede kvinder: "Nogle kvinder kravler ind under huden på mig"

LÆS OGSÅ: Retsmedicineren: "Der er ofre i alle aldre og med alle mulige historier"

LÆS OGSÅ: Cecilia arbejder, når du sover: "Jeg har overblikket"