"Min styrke ligger i min maskulinitet. Pernilles ligger i, at hun viser sin femininitet"

For to år siden sad Pernille Aalund sammen med en gruppe kvinder og talte om, at hun ledte efter en mand. Hun havde været alene i flere år og savnede en at dele livet og hverdagen med. De andre kvinder spurgte, hvad hun ledte efter hos en mand. "Jeg vil gerne ejes", sagde Pernille. Og dét bragte sindene i kog. Det kunne hun da ikke mene i 2015? Men jo, det gjorde hun faktisk. Og kort tid efter fandt hun ham, der fik lov til at "eje" hende. Den tidligere fodboldspiller og nuværende coach og "Mentale Kriger", Kim Boye, som er så meget mand, at Pernille godt kan blive helt overvældet og kalde ham "en stor mundfuld". Men også en mand, der er alt det, som Pernille drømte om. En mand, hun tør være sårbar sammen med.

Kim arbejder lige nu på bogen "Den Mentale Kriger", der udkommer senere i år. Det er en bog om coaching af fodboldspillere, men også en bog, der kan bruges af alle, der gerne vil blive bedre til at nå deres mål. I bogen fortæller han om sin hårde opvækst i Ballerup med en mor, der var blevet misbrugt af sin far, alkoholisme, svigt og kriminalitet og om fodbolden, der blev hans vej ud af det ressourcesvage miljø og siden grundlaget for hans coachingvirksomhed. 

Ballerup er stadig en del af hans dna. Det vil det altid være, og det er en af grundene til, at han er blevet så meget mand, som han er. Han har lært at kæmpe. At være en kriger. På facebook har han over 17.000 følgere på sin side "Den Mentale Kriger", hvor han lægger stribevis af coaching-videoer ud til fri afbenyttelse. Han har også lavet siden "Den Mentale Kriger – Parforhold", og her lagde han i februar en video ud, som gav meget omtale. Og kritik. Den vender vi tilbage til.

De blev gift på den indonesiske ø Siladen i marts i år. To år efter de mødte hinanden. Men beslutningen om at blive gift blev taget kun tre uger efter, de havde mødt hinanden første gang.

Hvor og hvordan mødte I hinanden?

Pernille: – Vi mødtes på Tinder. Jeg vidste, at det med at gå ud og finde en mand i byen var håbløst. Jeg arbejdede og arbejdede og arbejdede, og når jeg endelig havde fri, havde jeg mest lyst til at være alene. Engang imellem stavrede jeg mig op på et par hæle og hoppede i en kjole, men efter fem minutter på en café ville jeg hellere hjem med en god bog og noget klassisk musik. Og det får man jo ikke en mand af. Jeg havde haft en lang periode, hvor jeg ikke havde haft det godt, og jeg havde besluttet, at jeg skulle lægge mit liv om, så det ikke kun handlede om næste budgetmøde og strategier. Jeg havde været alene i fem år, og jeg kunne ikke mærke mig selv mere. Jeg ville drosle ned, give mig selv maksimal frihed til at træffe lystbetonede valg hver dag, og jeg gav mig selv lov til at lave en "liste" over, hvilken mand jeg godt kunne tænke mig. Jeg ville gerne have en mand, der var meget tydelig, og jeg kaldte ham faktisk "en viking". Jeg er selv en meget stærk kvinde, og jeg har brug for en stærk mand, der har meninger, han ikke fraviger. Jeg kan godt lide ærlighed, troskab og tro. Og familien er meget, meget vigtig for mig. Så jeg drømte vel om en blanding mellem en italiensk far for bordenden med masser af unger samtidig med, at jeg gerne ville have en viking, der ikke var bange for at drage ud på togter og komme tilbage. Han skulle også være ekstremt reflekterende. Jeg brød mig ikke om datingsites, men da jeg blev opmærksom på Tinder, hvor man kun kan ses, når man selv er "på", lagde jeg en profil ud. En dag, da jeg swipede igennem, stod Kim der pludselig. Med hænderne i lommen og så dejlig ud. Jeg trykkede match, og to sekunder efter havde Kim matchet mig.

Pernille og Kim begyndte at skrive sammen og tale i telefon. Om familie og værdier. Og da de efter to-tre uger endelig fik tid til at mødes, var det en overvældende oplevelse.

Pernille: – Da jeg åbnede døren for Kim, stod han og kiggede sig tilbage over skulderen. "Det er jo helt vildt", sagde han, "du bor lige ved siden af en kirke, og jeg elsker kirker". Jeg elsker selv kirker og har mange religiøse symboler i hjemmet. Vi sås igennem de næste tre uger, nussede lidt, men kærestede ikke rigtigt. En dag spurgte Kim mig, hvilken mand jeg egentlig ville have. Og så kom jeg med min tjekliste: En viking. En, der går op i tro, retfærdighed, tydelighed, familie, refleksioner, eventyr og frihed. Egentlig var det en ret dårlig strategi at lægge ud med sådan en liste, men Kim grinede og spurgte, om jeg havde set hans tatoveringer. Det havde jeg ikke. Og så viste han mig dem. En mandehånd, der holder en barnehånd og nedenunder ordet "kærlighed". En viking. Og ordene "Fight for freedom". En vis mand og et stort kors. På det tidspunkt havde jeg tårer i øjnene. Han havde jo alt det, der betød noget for mig. Det var nærmest en kosmisk oplevelse. Lidt for sjov sagde jeg: Okay, så mangler vi jo bare Jesus. Og så vendte Kim sig om og tog T-shirten af. Han har Jesus tatoveret hen over hele ryggen.

Kim: – Og så sagde du...

Pernille: – ...vi gifter os!

Kim: – Det er rigtigt!

Pernille: – Og Kim sagde: Det er en aftale.

Hvilken kvinde ledte du efter, da du så Pernille på Tinder?

Kim: – Jeg ledte efter en meget stærk kvinde. I mit univers er den stærke kvinde hende, der tør vise sårbarhed. Jeg mødte Pernille på et tidspunkt, hvor hun var sårbar. Jeg oplevede ikke, at hun var i sit livs krise, men jeg så en kvinde, der var i kontakt med sig selv. Pernille er ikke en pivskid, hun lægger sig ikke ned og græder, når hun er faldet. Den styrke er attraktiv for mig. Det er essensen i vores forhold, at vi er stærke på hver vores måde. Min styrke ligger i min maskulinitet. Pernilles styrke ligger i, at hun viser sin femininitet. Det er det, der gør, at vi kan være der for hinanden.

Pernille blev i sin tid kendt som talkshowvært på tv og forfatter, siden blev hun chefredaktør, magasindirektør og innovationsdirektør i Aller Press. Hun har altid fremstået super tjekket og med sine meningers mod, og årene som direktør gav hende et endnu skarpere jakkesæt-look. Hvordan harmonerer det businesswoman- og direktørimage mon med livet ude på landet i Ledøje, hvor hun i dag bor med Kim, sammenbragte børn og cirkusvogn i haven?

Kim: – Pernille får slet ikke lov til at være direktør her. Og det nyder hun.

Pernille slår en høj latter op.

LÆS OGSÅ: Suste Bonnén har været gift 6 gange: "Jeg går all in hver gang"

Pernille: – Da jeg for to år siden sagde det med, at jeg gerne ville ejes, så handlede det om, at jeg i forvejen følte, jeg ejede hele verden. Jeg ejede ansvaret for et kæmpebudget og mange hundrede medarbejdere, og jeg ejede ansvaret for hus, hjem og børn. Men jeg havde i bund og grund lyst til bare at være et sted, hvor jeg kunne sige: Lige nu giver jeg op. Det kan godt være, jeg kun giver op i to timer eller en måned, men kan du lige tage over? Kim gik ind i vores familie og blev alfahan nummer et på et splitsekund. Han sagde fra begyndelsen: Jeg kommer altid til at passe på dig, og vi kommer altid til at kunne klare os sammen.

Kim: – Du spurgte, om jeg ville kunne forsørge dig.

Pernille: – Ja, jeg sagde, hvis jeg slipper alt, kan du så klare alt? Jeg havde sådan lyst til at slippe og bare flyve som et blad eller et snefnug gennem luften. Jeg ville gerne genbesøge barndommens land fyldt med muligheder i stedet for at vågne op til en fyldt mailbox hver dag. Og det er ikke det samme som at sige, at jeg skal leve sådan resten af mit liv. Jeg havde bare ikke haft det helle, siden jeg var barn.

Kim: – Og vi blev hurtigt enige om, at det godt kunne rummes i vores forhold. Samtidig tog det mig ikke lang tid at finde ud af, at Pernille får sine bedste idéer, når hun ikke laver noget. Så hun kan sagtens være i gang med sit næste store projekt fire timer efter, hun har sagt, at hun ikke skal lave noget i fire år. Den frihed kan jeg sagtens navigere i. Jeg er ikke typen, der siger, jamen du sagde...? Jeg er selv lige sådan. Vi har eventyret til fælles.

Men hvad så når du siger, at Pernille ikke får lov til at være direktøren...?

Kim: – Ja, jeg kunne godt se, at du reagerede på det. Men når jeg siger det, så er det min maskuline side, der kommer frem, og jeg ville aldrig få lov til at sige eller gøre noget i forhold til Pernille, hvis ikke det var respektfuldt. Vi har en kæmpe respekt for hinanden. Jeg får LOV til at være maskulin. Ligesom Pernille får LOV til at være feminin.

Pernille: – Og vi bebrejder aldrig hinanden noget som helst.

Kim: – Hvis Pernille bliver hård, bliver jeg ekstremt maskulin. Men vi er aldrig oppe og skændes. Hvis Pernille "tager direktøren på", siger jeg fra, men bagefter kan vi grine af det.

Hvad vil det sige at være maskulin set med dine øjne, Kim?

Kim: – Det er at være tydelig. At turde sige "nu stopper du, jeg kan ikke følge med". Kvinder snakker følelser, det gør jeg ikke. Jeg kan ikke forstå de samme ting, som Pernille kan, jeg kan ikke føle det samme, som Pernille kan. Hvis vores knægt falder og slår sig, kan hun mærke hans smerte. Jeg siger, kom nu op igen og lade være med at pibe. Jeg kan lade som om, jeg føler det samme, men så mister jeg allerede noget af mig selv. Og hvem gør jeg det så for? Så gør jeg det, for at Pernille ikke skal blive sur på mig. Det er bøsseagtigt. Man er nødt til at stå ved sig selv. Jeg føler ikke det samme, jeg mærker ikke det samme, men hvis jeg lover noget, så holder jeg det. Er jeg der, hvis det går galt? Ja, det kan jeg love for, at jeg er.

Og så er vi tilbage ved den video, som Kim lagde på facebook i februar. Det var en dundertale til samfundet om at holde op med at gøre alle små drenge til "vatpikke og bøsserøve", som kvinder ikke tænder på. Noget om, at "kvinder ønsker, at der står et bjerg bag dem, så de tør være skrøbelige", og at "kvinder skal være klar over, at jo mere plads manden får, jo stærkere bliver han". Videoen er vist 274.000 gange, og mange er faldet over Kims ordvalg. Også Pernille.

Kim: – Det er klart, at det provokerer. Men når jeg siger "bøsserøv", er det taget fra fodboldsproget, det er noget, man kalder hinanden på banen og i omklædningsrummet. For mig at se gør vi ord til meget mere, end de er. Det er handlingen, der skader folk, det er ikke ordet. "Bøsserøv" er ikke et ord, der nogensinde har givet nogen et blåt mærke. Vores samfund er blevet så feminiseret, at vi hele tiden skal passe på. Pas nu på bøsserne. Pas nu på lebberne. Og de er da ved at brække sig over det, de gider sgu da ikke, at der er nogen, der passer på dem. Der er ikke noget værre end at skulle passes på i et samfund. Vi ødelægger folks selvværd, hvis vi udstiller dem i en gruppe og siger: Nu skal vi da virkelig passe på jer. Giv nu folk den mulighed, at de kan passe på sig selv. Tænk hvis jeg, hver gang folk talte om alkoholisme, sagde, uh nej, det må du ikke snakke om, for det er jeg vokset op med. Nej, lev livet med de skrammer, det giver dig.

Pernille: – Jeg var ikke enig i bøsserøvsvideoen.

Kim: – Du ringede efter fem minutter og sagde: Du skal tage den video af.

Pernille: – Ja, og der vidste jeg allerede, at så ville det ikke ske, ha, ha.

Hvorfor syntes du, at Kim skulle tage den af?

Pernille: – Fordi...

Kim: – Nu er jeg nødt til at sige noget. Det er jo sådan, det SKAL være. Det er fordi, I er kvinder. Det er det, der er fantastisk og lækkert ved jer. I beskytter. Men jeg er maskulin, jeg skal kraftedeme ikke lytte til jer. Jeg synes, det er rigtigt, når I siger, at jeg kan støde nogen, og at jeg skal passe på. Men budskabet skal ud. Jeg synes, det er fantastisk, at kvinder passer på familien og reden. Men hvis der kommer for meget af det, er der ingen handling. Mænd kan handle uden at mærke. Det kan kvinder ikke. De har hele tiden en følelse i vejen. Det var det, jeg sagde, da Pernille sagde, at den video skulle af. Når hun reagerede sådan på den, så var den helt rigtig.

LÆS OGSÅ: Isabell Kristensen: "Jeg blev gift som 18-årig. I den alder bliver man så forelsket, at man hverken kan høre eller se"

Hvad tænker du om det, Pernille?

Pernille: – Så må jeg sige, at det ikke bare er sådan, det foregår. Vi snakker jo. Jeg ville ikke kunne bære at være sammen med Kim i to sekunder, hvis det ikke var fordi, han praktiserer kærlighed og empati i forhold til alle mennesker i sine handlinger hver dag. Vi har rigtig mange homoseksuelle venner, og jeg tror ikke, at en eneste af dem ville tage ordet bøsserøv som en personlig kritik. Kim siger tingene, som han tænker dem, han er uden filter. Han er Emil fra Lønneberg møder vikingen møder...

Kim: – Sig nu bare Supermand, ha, ha.

Pernille kigger kærligt opgivende på Kim.

Pernille: – Jeg er stadig ikke enig. Jeg synes ikke, det var nødvendigt at sige bøsserøv, han kunne have valgt alle mulige andre ord. Men det gør ikke Kim til et ringere menneske, og det gør ham ikke til en ringere kæreste. Og det er jo MIN mening, at det ord var unødvendigt. Det er ikke Kims mening. Og jeg må også bare sige, hvis Kim begynder at blande sig i, hvad jeg skriver på mine opdateringer og i mine bøger... det skal han overhovedet ikke. Og det må jo så gælde begge veje. Kim overskrider mine grænser meget tit, så jeg er blevet rigtig god til at holde fast i, hvem jeg selv er. Jeg tror egentlig, at Kim gør mig til et bedre menneske, netop fordi vi har de her diskussioner. Og jeg tror også, at jeg gør Kim til et bedre menneske.

Kim: – Det er der ikke nogen tvivl om.

Pernille: – Kim er slet ikke klar over, hvor ekstrem han er. Han er meget tydelig i sine videoer, og den tydelighed får folk op af stolen. Men jeg ser jo også tydeligheden i ham som far, elsker og kæreste. Tydeligheden i, at han siger: Jeg elsker dig, og jeg er der altid for dig.

Kim: – Jeg er mest stolt af mine yderligheder. Jeg er nemlig også et ekstremt blødt menneske. Jeg kan blive enormt ked af det, og jeg kan tude til en film, hvis den rammer min stolthed og ære. Jeg er ikke bange for at være blød, fordi jeg ved, at jeg også kan være hård. De, der har noget imod mig, dømmer mig ud fra nogle enkelte videoer, og det kan jeg sagtens bære, for dem, der er tæt på mig, ved, at de altid kan regne med mig. Det gælder også mine ekskoner, som jeg vil hjælpe til hver en tid. De har født mine børn, og de skal aldrig mangle noget. At de ægteskaber ikke holdt, er der forskellige forklaringer på, men de to kvinder vil altid være i mit liv.

Hvad betyder det for jer, at I er blevet gift?

Kim: – For mig handler det om stolthed og ære. Der ligger en forpligtelse i det. En aftale. Hvis Pernille spørger mig: Elsker du mig? Så siger jeg ja, for det ved jeg, at jeg gør. Men det er ikke altid noget, jeg kan mærke. Det er derfor, aftaler er så sindssygt vigtige for mig. Vores bryllup betyder, at vi står som en enhed.

Pernille: – Jeg har savnet noget, der ikke var poleret, i mit liv. Det har jeg fundet med Kim. Hvis der var flere, der turde slippe hulemanden fri, kunne vi åbne op for en helt ny kønsdebat, som jeg synes, vi trænger til. Jeg labber i hvert fald hulemanden i mig.