"Jeg sagde ja til ægteskab efter kun at have kendt min mand i ti måneder"
Har du også oplevet at bryde regler, du ikke var opmærksom på? Og derefter fortsat med at bryde dem?
Sidste år deltog jeg i et kursus for skribenter, der gerne ville lære, hvordan de strukturerede alle de ord, der løb ud af deres pen. Vi lærte om plot, struktur, scener og beats. Om hvordan en fortælling helst skal have tre akter, om hvordan du fanger din læser fra side et, og om hvordan du sikrer, at de læser med helt frem til den sidste side.
Undervejs i dette kursus, hvor jeg var omgivet af velskrivende forfattere, blev jeg klar over, hvor stramt jeg egentlig har det med 'regler' – og hvor mange jeg har forbrudt mig imod helt uden at vide det. En anden kursist var nemlig tidligere journalist, og hun nævnte helt en passant, at man naturligvis ikke bruger sig selv i en artikel, at dramatisk nutid er faux pas, og at man slet, slet ikke bruger udråbstegn. Aldrig!
Det havde jeg ikke tænkt over. Faktisk havde jeg uden tvivl gjort alle tre ting (og det, der var værre) uden at være bevidst om, at jeg forbrød mig mod journalistiske regler. For min indgang til journalistik kommer fra humaniora og litteraturvidenskab, modemagasiner og murstensromaner, og måske derfor har jeg altid betragtet kreativ frihed som den skrivendes ret og ikke som et privilegium, du først fortjener, når du har vundet De Gyldne Laurbær eller en Cavlingpris.
Mine regelbrud har langt fra begrænset sig til min måde at skrive på. Tværtimod. Midt i 00’erne brød jeg med dekorum og sagde ja til ægteskab efter kun at have kendt min mand i ti måneder. Det var også aldeles uklogt, at jeg kort tid efter sagde mit fornuftige faste job op og blev del af en lille, idealistisk startup i 2008, netop som finanskrisen brød ud.
Det var heller ikke i tråd med 'reglerne', da jeg blev mor for tredje gang og arbejdede med en baby på armen i stedet for at tage barsel – for det var i selvsamme år, hvor alle mommyblogs og ditto-medier dikterede hørfarvet-slyngevugge-energi og en hverdag fyldt med latte-snak og nænsom tumlastik.
Hovedårsagen til, at jeg har forbrudt mig mod så mange regler, er mestendels, at jeg ikke har været bevidst om dem. Men jeg tror også, at jeg har opsøgt det ikke-reglementerede, fordi netop de valg har været eneste ”facit” for mig. For når jeg kigger på de kvinder, jeg selv beundrer mest, så er det hverken regelrytterne eller pedanterne, de selvopofrende moderdyr eller de stramtandede morakkere.
Det er typer som Virginia Woolf, der dannede skole ved at skrive ekspressionistisk, vildt og flydende, og som absolut ikke overholdt gældende regler for, hvordan man skrev en roman. Coco Chanel, der forkastede korsettet og modens snærende kvindesyn og gerne røg smøger, gik i bukser, blev solbrændt og ophøjede jersey til festtøj. Det er rebeller som George Sand, der elskede mænd og intriger, men som elskede sin egen frihed og virkekraft allermest. Og det er eventyrere som Karen Blixen, der uden tvivl var både intrigant og eksalteret, men som overvandt alverdens modgang med sin egen anti-autoritære foretagsomhed.
Ligesom ingen på deres dødsleje ville ønske, at de havde brugt flere timer på et excelark, en budgetforhandling eller et teamsmøde, så tror jeg heller ikke, at det er antallet af regler, vi overholdt, som vil fryde os mest.
Tværtimod tror jeg, at det er alle de gange, vi har givet fanden i, hvad man 'bør', og i stedet har fulgt vores mavefornemmelse, intuition og indre nødvendighed, at vi har skrevet de kapitler i vores livshistorie, som vi mindes med størst stolthed. Så hvad venter du på? At rette ind eller bryde ud?
ALT for damernes klummeskribenter
Sine Gerstenberg
Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre. Vild med bøger, kulørte negle og lange løbeture.
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.
