Hvad er
kærlighed for dig?
Det er tryghed og
følelsen af noget, der er varmt. Det er beundring, prioritet og også loyalitet.
Man skal helt klart have trygheden til også at turde vise de dårlige sider af
en selv frem. At åbne op og stole på, at ens partner også har én på de gode og dårlige
dage.
Hvad er det
vigtigste, du har lært om kærlighed?
Det vigtigste,
jeg har lært, er, at man må give lidt for at få lidt. Jeg tror på mange måder,
at jeg altid har haft svært ved at give mig hen til folk og stole på, at de vil
mig det bedste. I mit første parforhold, havde jeg svært ved at åbne op og vise
alle sider af mig selv, og der tror jeg klart, at jeg lærte noget. Min familie
opfordrede mig til at åbne mere op. De sagde, Svea, vi kan jo se, I har det
godt sammen, og så bliver man også nødt til at stole på den anden person.
Hvordan får
man kærligheden til at holde i et parforhold?
Det synes jeg
klart, man gør ved at put in the work. Så snart den ene giver op, så vil
det også afspejle sig i den dynamik, der er i forholdet. Man er nødt til at
have en tankegang om, at et godt forhold ikke bare er noget, der kommer, men at
det også kræver, at man er der for hinanden.
Hvornår gør
kærlighed mest ondt, og hvornår føles den bedst?
Jeg synes,
kærlighed gør mest ondt, når der er et tillidsbrud, der fører til et break-up.
Det prøvede jeg selv i mit første forhold, og det gør bare virkelig ondt.
Kærlighed føles bedst,
når man er lige og man giver lige så meget, som man får, så der er en balance.
Når det føles trygt og godt, og man har det sjovt. Jeg synes også, det er
virkelig vigtigt, at man er gode til at bekræfte hinanden.
Der skal ikke
være et eller andet spil i det. For mig er det vigtigt, at man har sit eget
fundament som – og at det bare prikken over i’et at have en kæreste. Det skal
gøre ens liv federe. Hvis man føler, det gør ens liv mere kompliceret, så er
det jo ikke en særlig fed bonus.
Er der en
sang, bog, et digt eller en film om kærlighed, som betyder noget særligt for
dig?
Der er en sang,
der hedder ”Last Thing On Your Mind” af Billy Lockett. Den, synes jeg, er ret
nice. For mig er det en break-up sang, som jeg sætter på, når jeg er ked af
det. Den handler om prioriteter, og hvordan man prioriterer sit forhold til den
anden person henne. Det er spørgsmålet om, er jeg den sidste person, du
tænker på, fordi du er det første, jeg tænker på.