3 mødre om deres bedste ventetips: Missu Schneidermann
Missu drak litervis af grenadine med danskvand for at dulme kvalmen. Det hjalp også at købe et par vidunderlige små leopardsko, der stadig er for store til sønnen Charly.
Cd med Gasolin: Efter endnu en dag, 99 kr. hos fx Gaffashop.dk
“Jeg spillede tit sangen ‘Kloden drejer stille rundt’ og stillede mig med min gravide vom hen til højttalerne. Charly falder til ro, når jeg sætter den på.”
gallery5billeder
Høretelefoner med mikrofon, Track, fra Aiaiai, 550 kr.
“Jeg kan tale uafbrudt med mine venner, når jeg triller med barnevognen, og Charly sover.”
gallery5billeder
Slyngevugge fra Natures Sway, 1.799 kr.
“Charly fandt ro, allerede første gang han prøvede slyngevuggen.”
gallery5billeder
Anti-Aging Eye Cream + Mineral Foundation fra Tromborg, hhv. 680 kr. og 340 kr.
“Favorit-skønhedsserien!”
gallery5billeder
Dit barns udvikling af Helen Lyng Hansen (Gads Forlag), 249 kr.
“Overskueligt og konkret overblik over, hvad der sker med din baby.”
(5 billeder)
Faktaboks
38 år, freelancejournalist, forfatter og redaktør. Sammen med sin kæreste Christian har hun Charly på 3 måneder.
“At bruge en ammepude allerede under graviditeten – den er genial til at lægge i ryggen, at sove med mellem benene og i det hele taget til støtte for kroppen. Men det råd, jeg gerne ville have haft, er: Husk også at bruge lidt tid på at tænke på tiden efter fødslen. Jeg ville gerne have sat mig lidt mere ind i, hvad der sker for og med en baby i den første tid. For det er ikke småting, skal jeg hilse at sige!”
Det gjorde ventetiden lettere
“Jeg havde kvalme under hele graviditeten, og det eneste, der hjalp, var sodavand: Faxe Kondi, cola, Nikoline, rød sodavand – jeg bællede alt. Da jeg i femte måned var i Paris, fik jeg grenadine med danskvand på en café, og det var perfekt. Så resten af tiden drak jeg lystigt en drink af meget lidt grenadine med danskvand, og det kan også anbefales til træthedskvalmen efter fødslen.”
Mit bedste skønhedstip
“Tromborg! Både under graviditeten og nu er min daglige rutine: Exfoliating Scrub Mask, Anti-Aging Wrinkle Cream, Anti- Aging Eye Cream og Glow Serum, som gør min hud blød og fugtet. Mineral Foundation og Blush i farven Vintage får mig til at se rimelig frisk ud, selv når jeg er ved at besvime af træthed.”
Den obligatoriske bog/blog/web
“App’en My Pregnancy giver tips, gode råd og info til præcis den uge, du er i. Desuden har den videoklip om alt fra undfangelse og udvikling til selve fødslen, som giver godt overblik over, hvad der egentlig foregår.”
Mit bedste køb
“Til mig: Et par graviditetsjeans fra butikken Enula9. Til Charly: Bodystockinger, der ikke skal over hovedet, det er nemmere med knapper og bindebånd. Og så et par Bonpoint-futter i leopardpels, som stadig er for store, men så fede.”
Det skal du bruge i dagene efter fødslen
Annonse
“Bløde bukser og tanktoppe, du kan hive godt ned, når du skal amme. Store, brede trusser (til store, brede bind), hjemmesko og en helt basal toilettaske. Tag ammepude og et babytæppe med på hospitalet, og en blød hovedpude – det er så dejligt at lægge den på lårene med baby på, så du rigtig kan granske ham i timevis.”
Det var der ingen, der havde fortalt …
“Præcis hvor utrolig påvirket ens krop bliver af at føde – og hvor længe det bliver ved. Det ville jeg gerne have vidst.”