Børn kan også få migræne

Andreas på 8 år går i 1. klasse og er en glad og velfungerende dreng. Men pludselig en dag i matematiktimen har han sit første migræneanfald og er dermed blandt de cirka 8 procent af danske børn i alderen 7-11 år, som lider af migræne.

Hovedpinesygdomme hører nemlig ikke kun voksenalderen til, men er også udbredt blandt de små.

Overset sygdom

– Hovedpine hos børn er en overset sygdom, som ofte ikke behandles tilstrækkeligt. Men heldigvis er der ved at ske et skift, så hovedpine anerkendes som en sygdom på lige fod med andre sygdomme, siger børnelæge Susanne Munck Klansø, som hver dag møder hovedpineplagede børn og deres familier på Børnehovedpine Centret på Glostrup Hospital, hvor hun arbejder.

Ifølge børnelægen kan hovedpine grundlæggende opdeles i to typer: spændingshovedpine og migræne.

LÆS OGSÅ: Hjemme med barn syg? Her er 6 ideer til, hvad I kan lave

Migræne er en intens bankende hovedpine, som nogle gange ledsages af symptomer som kvalme, overfølsomhed over for lys og lyd eller synsforstyrrelser som for eksempel lysglimt eller endda kortvarig blindhed. Fænomenet kaldes ‘aura’.

– Børn, som oplever at blive ramt af migræne med aura, kan blive meget bange. Også forældre oplever som regel stort usikkerhed og er bekymrede for, om der er noget galt med deres barns hjerne, forklarer Susanne Munck Klansø.

Migræne er konstateret hos børn så tidligt som i 3-års-alderen, og blandt de yngste, der rammes af migræne, er der en overvægt af drenge. Senere vender billedet, så pigerne kommer i flertal – det sker, når pigernes pubertet sætter ind.

Forandringer i hormoner (hos pigerne i kønshormonet østrogen) er nemlig forklaringen på, at der blandt migræneramte over 11 år er flest piger.

Nogle migræneramte børn oplever at blive ramt ofte, men mange vil kun opleve få anfald om året. I mange tilfælde er hovedpinesygdommen arvelig, især migræne med aura.

– Forskning viser, at en genfejl kan være årsagen til migræne. Og den genfejl er arvelig, siger Susanne Munck Klansø. Har mor eller mormor være plaget af de voldsomme hovedpiner, er der altså risiko for, at lille Sofie også skal leve med sygdommen.

LÆS OGSÅ: Sygt barn: Kun ét ud af 20 børn har gavn af antibiotika

Har du mistanke om, at din søn eller datter lider af migræne, anbefaler børnelægen, at I går til jeres egen læge. Så vil dit barn i første omgang blive behandlet med almindelig smertestillende medicin eventuelt kombineret med en medicin, som tager den kvalme, der kan følge med migrænen.

Nogle børn kan dog også komme over et kort anfald ved at gå i seng og sove. Desuden anbefaler Susanne Munck Klansø, at forældre til migræneramte børn er ekstra opmærksomme på, at barnet får frisk luft og motion, og at deres blodsukker holdes stabilt. Egentlig migrænemedicin udskriver lægerne først, når barnet er over 12 år.

Migræne kontra hovedpine

Også spændingshovedpine er et udbredt fænomen hos danske børn. Knap hver fjerde kender til problemet, som typisk føles som at have et stramt bånd om hovedet.

Spændingshovedpine adskiller sig fra migræne ved, at smerterne sidder i hele hovedet, hvor migræne ofte kun mærkes i den ene side af hovedet. Smerterne kan opstå pludseligt og kan bunde i en lang række faktorer som for eksempel for lidt søvn, forkerte kostvaner, stress eller sågar rygproblemer.

– Spændingshovedpine hos børn kan komme fra fysiske faktorer som en forkert tandstilling eller en skæv ryg. Men hovedpinen kan også være en følelsesmæssig måde at reagere på, hvis der er problemer i skolen eller derhjemme, siger Susanne Munck Klansø.

Begynder dit barn at klage over tilbagevendende hovedpine, opfordrer hun derfor til at tage et grundigt kig på barnets livsstil. Snak med børnehaven eller skolen om, hvordan det går, og tænk over, om hovedpinerne forsvinder i ferier eller weekender. Spørg ind til, hvor ondt barnet har, og hvor længe smerterne varer ved.

LÆS OGSÅ: 7 tip om børn og smertestillende

Pas på med pillerne

Når dit barn ligger på sofaen og klager over hovedpine, er det fristende som forældre at ty til at stikke ham eller hende et par panodiler – så er problemet løst efter kort tid. Men vær varsom med brugen af smertestillende håndkøbsmedicin som Panodil, Pamol og Ipren. Det risikerer nemlig at give bagslag i det lange løb, advarer Susanne Munck Klansø.

– Hvis man tager meget smertestillende medicin over en længere periode, kan det – grotesk nok – fremprovokere en kronisk hovedpine. I Hovedpinecentret ser vi ofte børn, som selv har taget alt for mange piller, og som er blevet fanget i en ond cirkel. Nervereceptorerne i hjernen er simpelthen blevet immune over for de aktive stoffer i medicinen.

Derfor er det vigtigt, at du skaber gode ‘medicinvaner’ for dit barn, og opfordrer dit barn til at afprøve andre metoder, inden han eller hun åbner medicinskabet. En gåtur i den friske luft, et stort glas vand og noget at spise eller en afspænding af skuldre og nakke er bare et par af mulighederne, som I kan afprøve sammen.

Er hovedpinen tilbagevendende og griber ind I barnets hverdag som fravær fra skole og fritidsaktiviteter, er en hovedpinekalender et godt redskab til at få overblik over problemet. Kalenderen udfyldes ved hver hovedpine med anfaldets længde, styrker, tidspunkt på dagen, følgesymptomer som kvalme og lysskyhed og eventuelle sammenfald med psykisk pres eller andet. På den måde kan I sammen med jeres læge tage første skridt mod at finde en løsning på dit barns problem.

LÆS OGSÅ: Forstoppelse: Det skal din baby (ikke) spise

LÆS OGSÅ:  Søvn: Sådan får du junior til at sove længe

LÆS OGSÅ: Køresyge: De mest effektive råd