Min 12-årige datter vil styre mit liv
Min datter har problemer med min kæreste, der ikke er hendes far, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om parforhold og datter
Min kæreste og jeg har været sammen i snart tre år. Vi er begge midt i 40’erne og det sidste halve år har været kaotiske, hvor vi er gået til og fra hinanden.
Jeg er meget usikker på mig selv, det smitter af på ham, han bliver sur, og det har så udviklet sig til voldsomme skænderier. Vi har dog nu fundet ud af, at vi gerne vil give forholdet en chance. Vi er derfor startet i parterapi, hvor vi får værktøjer til at tale ordentligt sammen.
Problemet er min 12-årige datter, som jeg deler med hendes far. Han har ingen ny kæreste, og min datter bestemmer det meste hjemme hos ham. Han føjer hende i alt – også at han ikke må få en ny kæreste.
Hun forsøger nu også at dominere mig. Hun kan ikke lide min kæreste og insisterer på, at det bare skal være hende og mig, når hun er her. På et tidspunkt var det så slemt, at hun ikke ville være her overhovedet. Det er dog blevet bedre, og nu vil hun helst være her.
Min kæreste og jeg har endnu ikke fortalt min familie, at vi har fundet sammen igen, for vi vil gerne have ro til at arbejde med vores forhold uden deres indblanding. De synes så bestemt heller ikke, at jeg skal finde sammen med ham, da de mener, at han er dårlig for mig.
Jeg er typen, der tænker meget over alting og går rundt med en kronisk dårlig samvittighed, både over for min datter og familien. Jeg aner derfor ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg elsker min kæreste og føler, at det er ham, jeg vil leve med.
Samtidig føler jeg også, at min datter og min egen familie behandler mig som et barn, de helst vil bestemme over, så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at tage den med ro
Selvfølgelig skal børn ikke bestemme, hvem deres forældre skal være sammen med. Det indebærer dog, at børns forældre sørger for, at der er nogenlunde ro og stabilitet i det hjem, de skaber med deres nye partner.
Det lyder ikke til at være lykkes helt – endnu – med dig og din kæreste, og det er måske det, din datter reagerer så voldsomt på, når hun forsøger at skille dig fra din kæreste? Hun lyder i det hele taget presset, så mon ikke der først og fremmest er brug for, at du og hun finder en god og tryg hverdag sammen og så indtil videre lader forholdet til din kæreste komme i anden række.
For hvad er det egentlig, I har så travlt med, du og kæresten? Det er godt, at I arbejder med jeres forhold, men vi ændrer ikke vores adfærdsmønstre fra den ene dag til den anden. Den slags tager tid og kræver plads til eftertanke og refleksion – også hver for sig.
Derfor er mit råd, at du trækker vejret og tager det hele lidt mere med ro. Du skriver jo også selv, at du føler dig stresset af dine omgivelsers krav til dig, så mon ikke du bør trække dig en smule, så du kan tænke over, hvilke krav du egentlig har lyst til at stille til dig selv?
Formår du det, så står du også stærkere på dine to egne ben, og så er er chancen større for, at forholdet mellem dig og kæresten bliver mere ligeværdigt og derfor også mere harmonisk.
Så tag den med ro i stedet for at have så travlt, pas på din datter og dig selv, det er nu engang din vigtigste opgave her, og så skal alt andet nok ordne sig på sig derefter.