Jeg er træt af at tage mig af vores nabos børn
Pigerne kommer over til os, så snart de vågner, og de er ofte kun klædt på til at være indenfor. Når mine børn besøger dem, kommer de og nabobørnene ofte tilbage, fordi vores nabo har sagt til dem, at hun har brug for fred og ro, fortæller en træt småbørnsmor. Læs, hvad familieterapeuten siger.
Denne artikel blev først bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.
Vores nabo sender hele tiden sine børn over til os – hvordan får jeg sagt, at jeg ikke orker mere?
Vores naboer har to små piger, som er på samme alder som et af vores børn. De er bedste venner, næsten som søskende. Og det er en del af problemet ...
Efter min mening tænker forældrene til nabopigerne kun på dem selv, mens jeg er den, der praktisk talt passer deres piger hver dag. Deres piger kommer løbende over til os, så snart de vågner, ofte klædt på til at være indenfor, uden vintertøj.
Min mand arbejder meget, hvilket betyder, at jeg tager mig af både mine og deres børn alene.
Jeg har nu sat foden ned og bedt børnene om at tilbringe lige så meget tid væk hjemmefra som her, men de bliver ved med at komme tilbage. Den forklaring, jeg fik, var, at moren i huset havde brug for at være alene, fordi hun havde brug for at slappe af.
Hvad kan jeg gøre ved det? Jeg har talt med naboerne om det, men det lader til, at deres tid er vigtigere end min.
Annonse
Familieterapeutens svar:
Du beskriver, at du føler dig frustreret og overbelastet over ansvaret for både dine egne og din nabos børn. Det lyder som en meget udfordrende og fortvivlende situation. Det er ikke en god følelse, når man føler, at ens tid er mindre vigtig end naboens.
Følelsen af ikke at blive taget alvorligt kan udløse mange følelser, fx irritation, frustration, vrede og fortvivlelse. Det er følelser, der aktiverer kroppen. Det kan føre til stress, som igen kan få dig til at have mindre tålmodighed med dine børn.
Husk, at det er vigtigt at passe på dig selv og dine egne behov. Du har ret til at sætte grænser.
Prøv igen!
Annonse
Du siger, at du har prøvet at tale med naboerne. Men jeg vil opfordre dig til at prøve igen.
Det bedste ville være at tage en ærlig og rolig samtale med de voksne i nabofamilien, hvor du kan forklare, hvordan du oplever det, og hvad det gør ved dig.
At du ville ønske, at dine børn også kunne være sammen med dem, og at det er vigtigt for dig at blive hørt.
Det kan også være en god idé at tale med din mand først, så han også kan være en del af samtalen med naboerne.
Lav fair aftaler
Jeg vil opfordre jer til at prøve at lave konkrete aftaler om dage og tidspunkter, hvor det passer jer, at naboens børn kommer på besøg.
Hvis de voksne er i stand til at lave aftaler, er det også vigtigt, at de bliver overholdt. Derfor er det en god idé på forhånd at tale om, hvordan I vil hjælpe hinanden med at minde hinanden om aftalen, hvis den ikke bliver overholdt.
Selvom det er vigtigt, at I sætter grænser og kommunikerer tydeligt, kan jeg også forestille mig, at det kan være meget udfordrende, fordi børnene er gode venner, og fordi nabobørnene er uskyldige over for deres forældres ord og handlinger. Derfor er det også vigtigt at beskytte dem mod de voksnes uenigheder.
Held og lykke til jer!
