Drop skældud - for dit barns skyld

Skæld ud er i generationer blevet brugt som automatvåben til at få børn til at makke ret, og det er de færreste forældre, der aldrig har prøvet at skælde deres børn ud.

Alligevel er det som forælder værd at overveje sin strategi, inden den næste omgang skældud fordeles ud over børnene, for ifølge psykolog Lene Metner kommer der intet positivt ud af skæld ud – tværtimod.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ

– Når vi skælder ud, er det bagudrettet. Vi fortæller barnet, at det har gjort noget forkert, og trænger det op i en krog. Det kan jo ikke ændre handlingen, men kun sige undskyld.  Via skældud fremhæver vi og sætter fokus på, at der er noget, barnet ikke har været god til, og det fører til lavt selvværd. Barnet vil undgå at komme i den ubehagelige situation igen, men oplevelsen af at være fejlagtig kan undgås ved i stedet at guide barnet og give tydelige anvisninger, siger psykolog Lene Metner, der underviser pædagoger og lærere i anerkendende psykologi.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Er skældud ok eller no-go?

Lene Metner mener ikke, at skæld ud gavner hverken barnet eller den voksne, men det er ikke ensbetydende med, at de kommende generationer af børn må alt, mens forældrene kan læne sig tilbage i stolen og nyde endnu en café latte.

Forældrene spiller nemlig en yderst vigtig rolle, for det er dem, der skal være forudseende og sætte rammerne, så konflikterne med barnet undgås. Det er forældrene, der i stedet for at skælde ud, skal guide børnene og udstikke rammerne for, hvad der accepteres.

Gør rammerne tydelige

Hvis vi forventer, at Bastian om lidt vil tage en ekstra kage fra bordet, så kan konflikten undgås ved fra start at gøre rammerne klar og tydeliggøre,  at i dag må han få en enkelt kage. Hvis han alligevel forsøger, at tage en kage mere, så skal han ikke have skæld ud men mindes om, at aftalen kun lød på en kage. 

– Hvis barnet på grund af sit udviklingsniveau endnu ikke kan rumme, at kagefadet står og frister, så er det op til forældrene at ændre rammen, så kagerne for eksempel stilles ud i køkkenet, siger Lene Metner.

Nogle forældre tyr til straf, hvis børnene ikke lytter til, hvad der bliver sagt, og det kan være fristende at fortælle Bastian, at hvis han ikke hører efter, så vanker der ingen kage til dessert resten af ugen, men det skaber ikke færre konflikter. 

LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikke

– Vi skal forstå, at straf ikke virker. Børn er ikke kognitivt rustet til forstå sammenhængen mellem deres handling og konsekvensen. Gennem skældud og straf lærer børnene i stedet at undgå at gentage situationerne igen, men de lærer ikke, hvad de ellers skulle have gjort, siger psykologen.

Når barnets tallerken falder ned fra bordet, så vil skældud gentagne gange få barnet til at associere spisesituationen med noget negativt, der helst skal undgås, mens et guidene råd fra mor, der fortæller, at hvis tallerknen står længere inde på bordet, så falder den ikke ned næste gang.

Har man haft med børn i to-treårs-alderen at gøre, så ved man, at de små krudtugler kan teste enhvers ellers så gode tålmodighed og pædagogiske formåen. På dette alderstrin kan det virke som om børnene bevidst trodser deres forældre.

– Jeg kalder det ikke trods, men børn udfordrer rammerne.  Hvad kan jeg egentligt, og hvad må jeg selv bestemme? Når barnet er lidt større, så ringer det måske til dig på arbejdet og spørger, om det må tage en is i fryseren, hvis det er i tvivl om, hvorvidt det selv må bestemme. Får du sat gode rammer tidligt, så får du børn med en god selvkontrol, siger Lene Metner.

I situationer hvor barnet udfordrer rammerne, kan forældre vælge afledning og dermed undgå at konflikten ender i  en hårdknude med skrig og skrål.

LÆS OGSÅ: Hjælp, mit barn vil bestemme alt

– Hvis du beder din søn om at rydde op og han siger nej, så kan du havne i en situation, hvor du siger “du skal”, og han siger “vil ikke”, og det kan I så blive ved med. Men du kan afbryde barnets negative tankerække ved f.eks. at sige: “Orv, se jeg kan ramme kassen herfra – kan du også det?”, siger Lene Metner.

Når du har bedt dit barn om at tage et roligt bad, og badeværelsegulvet efterfølgende sejler med toiletrullen oveni, så kunne man tro, at det kan retfærdiggøres at tage de store ord i brug. Ifølge Lene Metner er der dog ingen situationer, hvor skældud gavner barnet.

– Vi skælder ud, fordi vi føler os magtesløse. Du kan efterfølgende retfærdiggøre skæld ud over for dig selv og pege på forklaringer, om at du mistede kontrollen, blev frustreret og skældte ud, men det er dig som forælder, der på forhånd skal have sat rammen. Måske kommer du til at gentage dig selv mange gange, men det er dig, der skal guide barnet, så det oplever respekt og får mulighed for at etablere et positivt billede af sig selv. Det kan det ikke, hvis det hele tiden får at vide, at det gør noget forkert , og så ender barnet i stedet med lavt selvværd, siger Lene Metner.

LÆS OGSÅ: ”Skældud bliver forbudt om 100 år”

LÆS OGSÅ: Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barn

LÆS OGSÅ: Du er fantastisk! … også når du er kropumulig