Familie med 2 børn: 'Vores børn vil altid have en at lege med'

Familie med 2 børn: "Vores børn vil altid have en at lege med"

Faktaboks

Mor: Malene Rasmussen, 30 år, support manager.

Far: Rasmus Rasmussen, 31 år, national call center manager.

Børn: Naia, 3½ år og Emma, 7 mdr.

Faktaboks

  1. Vi tror på, at vores børns sammenhold vil blive stærkt – de vil altid have en at betro sig til og en at holde sammen med.

  2. For os er det vigtigt, at vi kan gå til forskellige aktiviteter med vores børn på samme tid. Den mulighed ville vi ikke have med tre børn.

  3. Med to børn føler vi, at vi hverken behøver at gå på kompromis med karriere eller familieliv – der er plads til det hele.

Hvorfor har I valgt at få lige to børn?

Vi har altid vidst, at vi ville have to børn – hverken flere eller færre. Vi er begge ud af en søskendeflok på to, så det føltes helt naturligt for os. Vi har set, hvor godt et forhold man kan have til sin søster eller bror, derfor ville vi ikke nøjes med ét barn. Vi ville gerne give vores børn den same mulighed for at få gavn af hinanden.

I overvejede aldrig at stoppe ved et barn?

Nej, for vi ville gerne give Naia én, hun kan holde sammen med mod mor og far og en, hun kunne lege med. Hvis man kun har et barn, tænker vi, at man som forældre skal være meget mere på, fordi barnet ikke har en kammerat ved sin side. Vi havde faktisk også aftalt på forhånd, hvor lang tid der skulle være mellem dem – at den store skulle nå at blive lidt selvstændig, før den næste kom.

LÆS OGSÅ: Familie med 1 barn: "Vi er lykkelige – hvorfor sætte det på spil?"

LÆS OGSÅ: Familie med 3 børn: "Vi er begge nummer tre i en søskendeflok"

Har I overvejet at få nummer tre?

Hvad er det fantastiske ved at have to børn?

Hvad har familie og venner sagt til jeres valg?

Vi har da hørt den der om, at nu har vi fået to piger, og om vi ikke skal have et tredje barn for at se, om det bliver en dreng. Men selvfølgelig skal vi ikke have en treer af den grund. Børn skal man kun få, hvis man ønsker dem og er klar til dem, uanset køn. De fleste virker dog også, som om de sagtens kan forstå vores valg.

LÆS OGSÅ: Kendte fædre om rollen som far