Find den slynge der passer dig og baby

Find den slynge der passer dig og baby

Slynge til baby: Kunne du tænke dig en roligere baby, tæt kontakt med den lille og en nemmere hverdag? Så er du måske parat til at prøve kræfter med en slynge til baby.

Faktaboks

  1. Dit barn skal kunne sidde i slyngen med spredte ben med knæene højere end numsen og ryggen krum som et C.

  2. Materialet skal støtte baby under numsen, helt ud til knæhaserne og hele vejen op til nakken. Stoffet skal kunne sidde helt stramt.

  3. Slyngen skal fordele dit barns vægt godt ud over din ryg.

Slynger er ikke forbeholdt mødre på varmere breddegrader – eller dem med hang til spelt og urtete. Faktisk er slynger et uundværligt redskab for mange mødre i hele verden.

Og det er netop det, slynger er: et redskab. Men de kræver, at du har lyst til at gøre en indsats, for det er en teknik, du skal lære og øve.

Hvis du vælger en slynge, betyder det ikke, at du behøver bære rundt på din baby hele dagen.

LÆS OGSÅ: Slyngen – trygt for baby -nemt for dig

Du bestemmer selv, hvor meget du vil bruge den – om baby for eksempel skal sove lur hos dig, eller du vil have nogle timer for dig selv, mens baby ligger i barnevognen. Det ene udelukker ikke det andet.

Slyngen aflaster din krop

En slynge er dog rigtig praktisk, når baby gerne vil være på arm, og du har brug for at lave noget imens: lave mad, lege med søskende – eller bare gå på toilettet. Samtidig skånes dine arme, dit bækken og din ryg, fordi slyngen giver en sundere belastning af din krop.Undersøgelser viser, at babyer, der bliver båret ofte, græder mindre, angiveligt fordi din hjertelyd og velkendte duft virker beroligende.Motorikken og sproget udvikler sig også bedre hos babyer, der bliver ‘slynget’, blandt andet fordi balancesansen stimuleres af de vuggende bevægelser.LÆS OGSÅ: Test dig selv: Find rytmen med babyNår du skal vælge en slynge, kommer du ud i en sand jungle. Der er rigtig mange typer, og de kræver alle sammen, at du bruger tid på at lære at bruge dem.

Enkle slynger til de utålmodige

Slynger er en massebetegnelse for bæreredskaber til baby og kan både være vikler, mei tai’er, bæreseler og ringslynger.

De simpleste typer kræver kun ganske lidt tålmodighed, mens for eksempel en fastvikle kan kræve en stor indsats. Som tommelfingerregel er de enkleste slynger også dem, der har færrest muligheder.

Du skal først og fremmest finde ud af, hvilken slynge der er den rigtige for dig og din baby. Overvej, hvor meget du skal bruge den. Er det til korte ture, lure, eller når du laver praktisk arbejde?

LÆS OGSÅ: Se forældrenes favoritter, og find de bedste bæreseler og slynger her

LÆS OGSÅ: Køb babyudstyr på luksus eller budget

FORÆLDREFORUM:

Snak med andre slyngemødre til i forum her!

FACEBOOK:

Bliv ven med Vores Børn her!