Fredag: Svinemørbrad med krydderurter og kartofler Mediterranean
En gang imellem skal man have lov til at lave lidt ekstra spændende, selv på hverdage.
Ingredienser:
1 svinemørbrad (ca. 500g)
½ spsk. olie
Salt og peber
1 bundt frisk timian (eller andre krydderurter som rosmarin, dild, salvie eller kørvel)
2 spsk. dijonsennep
Ca. 700 g små kartofler
½ spsk. olie
3-6 soltørrede tomater
10 sorte oliven
30 g frisk feta eller gedeost
Bredbladet persille
Sådan gør du:
Kog kartoflerne.
Tænd ovnen på 160°C.
Fjern sølvsenen på mørbraden (hvis den ikke er fjernet) og dub mørbraden tør med køkkenrulle.
Varm olien på en pande ved god varme og brun hurtigt kødet på alle sider, 1-2 minutter i alt. Krydder med salt og peber.
Læg mørbraden i et ildfast fad og sæt det i ovnen i 15 min.
Hak timian eller anden krydderurt fint og læg dem på en tallerken eller på et stykke bagepapir.
Tag mørbraden ud af ovnen og smør den på alle sider med sennep og rul den herefter i krydderurterne.
Læg mørbraden tilbage i fadet og steg i ovnen i yderligere 10 minutter. Tag kødet ud af ovnen og lad hvile i 15 minutter, før det skæres i skiver.
Pil evt. kartoflerne. Rist dem på en pande med sal tog peber. Kom kartoflerne op i en skål og vend dem med plukket bredbladet persille, fetaost, oliven og strimlede soltørrede tomater.
En anden variant af kartofler: Prøv at skrubbe og halvere kartoflerne og læg dem i et ildfast fad med 3 peberfrugter skåret i tern og 10 cocktail/cherrytomater, skåret i halve. Krydr med salt og peber og vend i 2-3 spsk. rød pesto og sæt i ovnen i 1 time (skru op på 200°C, når mørbraden er færdig)
Energifordeling:
Protein: 34E%
Kulhydrat: 37,3E%
Fedt: 48,3E%
Tip: I stedet for feta eller gedeost, kan bruges græsk yoghurt