Sundhedsstyrelsen: Modermælk i 6 måneder
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler fuld amning, indtil barnet er seks måneder og derefter delvis amning i et år eller mere. Det vigtigste er ifølge dem, at du i den første tid tilbyder amning, når din nyfødte efterspørger det, uanset om det er otte eller atten gange i døgnet. Efter et halvt år kan du så begynde at tilbyde anden mad.
Professor: Mors mælk indeholder farlig kemi
WHO: Fortsæt gerne i flere år
Babymad på glas skal kun bruges som nødløsningForsker: Ammebørn mangler B12
Ph.d. Eva Greibe fra Sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet har undersøgt flere end 100 mødre og deres børn. Resultaterne viser,
at modermælken efter fire måneders amning ikke længere indeholder nok af det vigtige B12-vitamin. Vitaminet hjælper børn til at udvikle deres motorik og få højere IQ. Derfor anbefaler Eva Greibe højst fire måneders fuldamning.
Professor i børnemad: Am så længe som muligt
Professor i børneernæring og børnelæge Kim Fleischer Michaelsen mener, at snakken om farlig kemi i modermælken er overdrevet. Problemet med flourstoffer opstår allerede under graviditeten, og derfor anbefaler han, at du ammer i minimum seks måneder, og derefter så længe, du selv kan og vil. Kim Fleischer Michaelsen henviser til undersøgelser af, at amning styrker immunforsvaret, giver højere IQ og beskytter mod eksempelvis fedme – effekter der bliver stærkere, jo længere du ammer.
LÆS OGSÅ: Brysternes udvikling: Fra undfangelsen til efter amning
LÆS OGSÅ: De 7 mest almindelige fejl ved amning
LÆS OGSÅ: Amning er det eneste rigtige – eller hvad?
Faktaboks
To slags mælk
Den grundlæggende forskel på modermælk og erstatning er, at erstatningen er baseret på komælk og derfor indeholder en anden sammensætning og koncentration af vitaminer og proteiner. Blandt andet derfor kan modermælkserstatning være med til at små børn udvikler allergi.
Modermælk er forskellig fra kvinde til kvinde og tilpasset det enkelte barn. Det indebærer eksempelvis, at hvis et ammende barn er forkølet, vil mors krop registrere det gennem brysterne og automatisk danne antistoffer.
Modermælkserstatning tager længere tid om at komme igennem systemet og er sværere at fordøje – derfor har flere flaskebørn end ammebørn problemer med forstoppelse.
Kilde: Rikke Gynther Berthelsen, konstitueret vicechefjordemoder, Rigshospitalet.
