Hvor sundt er det egentligt for dit barn at se op til en superhelt?

Børn lever i en verden, hvor de tæller deres alder i halve år og elsker at måle deres højde. De bliver hele tiden vurderet af andre børn og vælges til og fra alt efter, om de er store og seje nok til at være spændende legekammerater. Og vi, altså forældrene, vi har travlt med hele tiden at tale om, hvor store de er blevet og hvor meget, de er vokset.

– Børnene fornemmer meget hurtigt, hvordan de får mere magt i takt med, hvor gamle de bliver, siger børnepsykolog Elisabeth Gerhardsen.

Hun påpeger, at børn ofte også er meget optaget af at blive selvstændige, mestre mest muligt og få lov at bestemme mest muligt over dem selv og deres eget liv. De vil gerne hjælpe til for at føle sig nødvendige og vigtige, og de er glade for opmærksomhed og beundring. Og her spiller de fiktive superhelte en rolle.

– Superheltene har alt og kan det hele på én gang. De er umådeligt stærke og særdeles kompetente. De kan flytte sig, flyve, løbe hen til lige præcis, hvor de ønsker, og der er som regel meget selvstændige og arbejder alene. De afværger store og farlige katastrofer og bliver dermed beundret og takket af alle andre mere dødelige mennesker, fortæller psykologen.

PRINSESSEDRØMMEN

At små piger drømmer om prinsesser, er der ifølge Elisabeth Gerhadsen ikke noget nyt i. Men med et samfund, som stiller større og større krav til pigers udseende, og piger helt ned i otte års alderen føler sig for tykke og er utilfredse med deres udseende, repræsenterer prinsesserne en uheldig påvirkning. Deres eneste ønske er nemlig at være smukke, mener hun.

– Et godt eksempel er Elsa fra Frost, der appellerer til de yngste piger. Hun er sikkert populær, fordi hendes ydre er perfekt, og hun altid har smukke kjoler på. Jeg har ikke indtryk af, at det er de personlige egenskaber ved hende, som de små beundrere lægger mest vægt på – også selv om hun har superkræfter. Jeg er usikker på, om hun faktisk repræsenterer en sund superhelt, siger psykologen og uddyber:

– Det er tankevækkende, at vi på en eller anden måde ’hjernevasker’ små piger med fremstillinger af kvindelige figurer, som aldrig tænker en selvstændig tanke og ikke har et arbejde. De drømmer ikke, og de taler aldrig om, hvad de kan og hvad de vil – de udtrykker meget sjældent deres følelser. Og alligevel bliver vi overrasket over, at piger nu om dage bliver tvangsmæssigt optaget af deres udseende, så snart de bliver gamle nok til at se sig selv med andres øjne.

ROLLEMODELLER

Så længe superheltene er prosociale og træffer kloge valg, som gavner andre, er de fine rollemodeller, når det kommer til den langsomt voksende magt og styrke, som barnet ligeså stille er i gang med at bygge op.

– Hvis disse superhelte primært er krigere, som slås mod andre, vil det kunne vinkle barnets interesse hen imod slåskampe - og det at bruge kræfter på at nedkæmpe andre. Det er et vigtigere signal at sende, at superkræfterne også kan bruges til at glæde sig selv og ikke mindst hjælpe andre, siger Elisabeth Gerhardsen.

Man kan risikere, at mange børn vil forsøge at efterligne idealet ved at lege ’slås-lege’ med andre børn nede i børnehaven. Også med børn, der ikke nødvendigvis føler, de har lyst til at være med i legen.

– Mit råd til forældre er derfor, at de skal vægte det sociale og samfundsnyttige aspekt ved superheltenes opførsel. De skal bruge tid og fokus på de helte, der løser problemer, bekæmper katastrofer eller slås mod det onde mere end dem, der bare slås for slåskampens skyld, råder psykologen.

LÆRING GENNEM LEG

Børn kan lære en masse af superhelte, men det kommer meget an på forældre og andre voksne. Vi skal bare have lyst og kendskab til at lade barnet lære gennem leg, mener Jeanette Rønning, der er leder i Bergsøy Børnehave i Norge.

– Børn lærer ofte bedst, når det handler om noget, der rammer deres interesseområde, så tænk så meget leg ind som overhovedet muligt. Man kan sprede omsorg og glæde ved at have evner, som kan hjælpe andre. Så man kan også inddrage det at få venner, styrke selvværdet og ikke mindst opleve at kontrollere den, man er. Børn har selv en vigtig rolle i det, og man kan øve sig meget på samspil og relationskompetence. Det er det mest grundlæggende at have med sig videre i livet. Det spiller ikke en særlig stor rolle, om man kan læse eller skrive, hvis man ikke mestrer at være til stede i sit eget liv.

Hun mener, at det er vigtigt for både drenge og piger at lege som eller med superhelte, men erfarer også, at der generelt er flere superhelte, som appellerer til drenge.

– Jeg har stadig til gode at opleve piger, som er lige så optaget af superhelte, som drenge ofte er. Anna og Elsa i Frost har længe været populære helte for piger, men også for drenge. Mens drengenes superhelte er seje, er pigernes superhelte ofte mere feminine med meget glitter og stads. Børn påvirkes i høj grad af det, de ser på TV og film, og det har nok ført til, at de gode, gamle helte som Pippi Langstrømpe og Ronja Røverdatter let bliver glemt.

Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at skelne mellem, hvad superheltene gør i deres verden og på film, og hvad der sker i virkeligheden, og så kan superhelte faktisk påvirke børn negativt.

– Børn har ikke den samme virkelighedsopfattelse, og derfor er det meget nødvendigt for voksne at følge med. Nogen børn, som eksponeres for meget ’uvirkelighed’, kan have svært ved at lægge det fra sig og tager adfærden med ind i legen. Det kan blive negativt og voldsomt for andre børn, som ikke ved, hvorfor det sker, fordi de ikke har samme referencer, fortæller Jeanette Rønning.

Hun er meget optaget af, at nutidens børn trænger til positive forbilleder og rollemodeller og tror på, at superhelte kan være med til at inspirere børn i legen.

– Hovedpointen må være, at børn må lege med det, de har lyst til og det rollespil, de ønsker. Så må vi som voksne sørge for et godt legemiljø.